1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Congca kaminawk ih lok hoi van kaminawk ih lok to ka paeh thaih langlacadoeh, amlunghaih tawn ai nahaeloe, kai loe monglaeng maw, to tih ai boeh loe cingceng maw boh rumram ih lok baktiah ni ka oh.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Lok taphonghaih tangqum, kathuk loknawk to panoek boih moe, congca panoekhaih to ka tawnh; mae angthuisak thaih han khoek to, tanghaihnawk ka tawnh boih langlacadoeh, amlunghaih ka tawn ai nahaeloe, kai loe tidoeh na ai ni.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Amtang kaminawk com hanah ka tawnh ih hmuenmaenawk to ka paek boih, ka takpum hmai hoi qoeng han khoek to kang paek langlacadoeh, amlunghaih tawn ai nahaeloe, kai han avanghaih tidoeh om ai.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Amlunghaih loe pauephaih to tawnh moe, tahmenhaih to tawnh; amlunghaih mah loe uthaih tawn ai; amlunghaih mah loe poeksanghaih tawn ai; amlunghaih mah loe amoekhaih tawn ai,
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
tuinuen sae ai, aimah taham khue poek ai, palungphui han rai, kasae sak han poek ai;
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
loktang lokah anghoehaih a tawnh, toe kahoih ai hmuen ah loe anghoe ai.
7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Hmuennawk boih ah pauephaih a tawnh, hmuennawk boih ah oepthoh, hmuennawk boih ah oephaih tawnh moe, hmuennawk boih ah palungsawk.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
Amlunghaih loe natuek naah doeh boeng ai: toe lok taphonghaih om langlacadoeh, boenghaih om tih; congca lok apaeh langlacadoeh, boenghaih to om tih; panoekthaihaih om langlacadoeh, anghmaa tih.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Aicae mah ahap ni a panoek o moe, ahap ni a taphong o vop.
10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
Toe akoephaih angzoh naah loe, akoep ai ahap panoekhaih to anghmaa tih boeh.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Nawkta naah loe, nawkta baktiah lok ka paeh, nawkta panoekhaih baktiah ka panoek, nawkta poekhaih baktiah ka poek: toe ka saning akoep naah loe, nawkta nathuem ih hmuennawk to ka toengh.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Vaihi loe hmaidan hoiah ni, amtueng parai ai ah a hnuk o vop; toe hnukkhuem ah loe mikhmai kangtong ah a hnu o tih: vaihi loe ahap ni ka panoep vop; toe hnukkhuem ah loe minawk mah kai ang panoek o baktih toengah, ka panoek toeng tih boeh.
13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Vaihiah tanghaih, oephaih hoi amlunghaih, tiah hmuen thumto oh; toe hae thumto thungah amlunghaih to len koek.
