1 Korinterne 11

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

Bika lutsokudila, banga minu mamvama bu ndieti sokudila Klisto.

2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

Ndikuluniemisanga bu lukuthebukilanga moyo mu mambu moso ayi bu lunkebanga malongi banga bu ndilulongila mawu.

3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

Vayi thidi luzaba ti: Klisto niandi Pfumu yi kadika bakala, bosi bakala niandi pfumu yi nketo; ayi Nzambi niandi Pfumu yi Klisto.

4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

Diawu dioso bakala wulembo sambila voti wulembo bikula ayi ntu wufutubuna vuezidi Pfumuꞌandi.

5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

Vayi woso nketo wulembo sambila voti bikula ayi ntu wukambu fuku, buna vuezidi pfumu andi bila dedikini ayi nketo widi dikungulu.

6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

Enati nketo kasi ko ntu wufuku, buna bika bamvuka zitsuki. Vayi enati tsoni kuidi nketo muba zitsuki zivuku voti muba dikungulu buna bika kafuka ntu andi.

7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

Vayi bakala, kalendi fuka ntu ko, bila bakala niandi mfikula ayi nkembo wu Nzambi. Vayi nketo niandi nkembo wu bakala.

8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

Bila bakala kasia bongo mu nketo ko vayi nketo niandi wubongo mu bakala;

9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

ayi bakala kasia vangu mu diambu di nketo ko vayi nketo niandi wuvangu mu diambu di bakala.

10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

Diawu nketo, mu diambu di zimbasi, kafueti ba ayi dimbu ki lulendo va ntu andi.

11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

Muaki mu Pfumu, nketo kalendi zinga kambu bakala ko ayi bakala kalendi zinga kambu nketo ko.

12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

Bila banga nketo bu kabongo mu bakala, buawu bobo bakala kabutukila mu nketo vayi bima bioso bimbongongo mu Nzambi.

13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

Luzenga beno veka? Didi kuandi diambu di mboti ti nketo kasambila Nzambi ayi ntu wukambu fuku e?

14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

Bila khadulu yi kimutu yikululonga ti diambu di tsoni kuidi bakala mu ba zitsuki zikula e?

15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

Vayi enati nketo widi ayi zitsuki zikula buna widi nkembo kuidi niandi. Bila bamvana zitsuki zikula mu diambu di kukifuka.

16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

Enati mutu tidi finda ziphaka; beto tuisi ko kifu kioki ayi mabundu ma Nzambi masi ko kifu kioki.

17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

Mu mambu mama ndieka sonika, ndikadi kuluniemisa bila bu lueti kutakananga, kadi sia ti mu diambu di mamboti meno vayi lueti ku kibivisanga.

18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

Bila va theti, ndilembo wanga ti zikhabunu zidi va khatitsikꞌenobu lueti kutakananga mu zikhutukunu zieno mu dibundu. Ayi nguilukidi fioti

19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

bila mu beno mufueti ba makabu mavasuka mu diambu di bobo badi bakuikama bamonika mu beno.

20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

Bu lunkutakananga va kimosi yisi ko ti bidia bi Pfumu lundianga.

21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

Bila bu lundianga, kadika mutu wunuaninanga mu dia bidia biandiveka. Diawu wunkaka wulembo moni nzala, vayi wunkaka kololo.

22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

A buevi, luisi ko zinzo mu lulenda dila ayi nuina e? Voti lueti lenzanga dibundu di Nzambi voti lueti fuisanga tsoni bobo bakambulu kadi kima e? Mbi mfueti ku lukamba e? Mfueti kuluniemisa e? Mu diodi ndilendi ku luniemisa ko.

23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

Bila mambu momo nditambula kuidi Pfumu mawu ndilulonga: mu builu bu kayekolo, Pfumu Yesu wubonga dipha,

24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

bu kavutula matondo, wubukuna diawu ayi wutuba: “Yayi yawu nitu ama, yitambuku mu diambu dieno; lusianga bobo mu kumbanzanga”.

25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

Bobuawu bu bamana dia, wubonga mbungu ayi wutuba: “mbungu yayi yawu Nguizani yimona mu menga mama. Kadika khumbu luela yinua, lusianga bobo mu kumbanzanga.”

26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

Bila kadika khumbu luela dianga dipha diadi ayi luela nuanga mbungu yayi, buna lunyamikisanga lufua lu Pfumu nate kela kuiza.

27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

Diawu woso mutu wela dia dipha ayi wela nua mbungu yi Pfumu mu kambu fuana, wela vola nkanu mu nitu ayi mu menga ma Pfumu.

28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

Diawu bika kadika mutu kakifiongunina niandi veka, buna bosi kadia dipha ayi kanua mbungu.

29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

Bila woso mutu didi dipha ayi nuini mbungu mu kambu banzila nitu yi Pfumu buna didi ayi nuini nzengolo mu diambu diandi veka.

30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

Diawu minlebukila mididi miwombo mu beno ayi bambevo bawombo ayi bawombo bankaka mu beno bafua.

31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

Enati tueti kukifionguninanga beto veka, nganu tulendi sambusu ko.

32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

Vayi bu tueti sambusungu buna tueti bakanga thumbudulu kuidi Pfumu muingi tubika ba zengolo nkanu va kimosi ayi basi ntoto.

33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

Diawu bakhomba ziama, bu lunkutakananga mu dia; bika luvingasananga.

34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.

Enati mutu wumosi wulembo moni nzala, bika kadia ku nzoꞌandi mu diambu lubika ba sambusu bu lunkutakananga. Mu diambu di mambu mankaka, ndiela madedikisa bu ndiela kuiza kuidi beno.