1 Korinterne 11

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

Imitatores mei estote, sicut et ego Christi.

2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

Laudo autem vos fratres quod per omnia mei memores estis: et sicut tradidi vobis, præcepta mea tenetis.

3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

Volo autem vos scire quod omnis viri caput, Christus est: caput autem mulieris, vir: caput vero Christi, Deus.

4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

Omnis vir orans, aut prophetans velato capite, deturpat caput suum.

5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

Omnis autem mulier orans, aut prophetans non velato capite, deturpat caput suum: unum enim est ac si decalvetur.

6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

Nam si non velatur mulier, tondeatur. Si vero turpe est mulieri tonderi, aut decalvari, velet caput suum.

7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

Vir quidem non debet velare caput suum: quoniam imago et gloria Dei est, mulier autem gloria viri est.

8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

Non enim vir ex muliere est, sed mulier ex viro.

9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

Etenim non est creatus vir propter mulierem, sed mulier propter virum.

10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

Ideo debet mulier potestatem habere supra caput propter Angelos.

11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

Verumtamen neque vir sine muliere: neque mulier sine viro in Domino.

12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

Nam sicut mulier de viro, ita et vir per mulierem: omnia autem ex Deo.

13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

Vos ipsi iudicate: decet mulierem non velatam orare Deum?

14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

Nec ipsa natura docet vos, quod vir quidem si comam nutriat, ignominia est illi:

15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

mulier vero si comam nutriat, gloria est illi: quoniam capilli pro velamine ei dati sunt.

16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

Si quis autem videtur contentiosus esse: nos talem consuetudinem non habemus, neque Ecclesia Dei.

17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

Hoc autem præcipio, non laudans: quod non in melius, sed in deterius convenitis.

18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

Primum quidem convenientibus vobis in Ecclesiam, audio scissuras esse inter vos, et ex parte credo.

19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

Nam oportet et hæreses esse, ut et qui probati sunt, manifesti fiant in vobis.

20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

Convenientibus ergo vobis in unum, iam non est Dominicam cœnam manducare.

21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

Unusquisque enim suam cœnam præsumit ad manducandum. Et alius quidem esurit: alius autem ebrius est.

22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

Numquid domos non habetis ad manducandum, et bibendum? Aut Ecclesiam Dei contemnitis, et confunditis eos, qui non habent? Quid dicam vobis? Laudo vos? In hoc non laudo.

23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

Ego enim accepi a Domino quod et tradidi vobis, quoniam Dominus Iesus in qua nocte tradebatur, accepit panem,

24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

et gratias agens fregit, et dixit: Accipite, et manducate: hoc est corpus meum, quod pro vobis tradetur: hoc facite in meam commemorationem.

25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

Similiter et calicem, postquam cœnavit, dicens: Hic calix novum testamentum est in meo sanguine. Hoc facite quotiescumque bibetis, in meam commemorationem.

26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

Quotiescumque enim manducabitis panem hunc, et calicem bibetis: mortem Domini annunciabitis donec veniat.

27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

Itaque quicumque manducaverit panem hunc, vel biberit calicem Domini indigne: reus erit corporis, et sanguinis Domini.

28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

Probet autem seipsum homo: et sic de pane illo edat, et de calice bibat.

29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

Qui enim manducat, et bibit indigne, iudicium sibi manducat, et bibit: non diiudicans corpus Domini.

30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

Ideo inter vos multi infirmi et imbecilles, et dormiunt multi.

31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

Quod si nosmetipsos diiudicaremus, non utique iudicaremur.

32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

Dum iudicamur autem, a Domino corripimur, ut non cum hoc mundo damnemur.

33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

Itaque fratres mei, cum convenitis ad manducandum, invicem expectate.

34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.

Si quis esurit, domi manducet: ut non in iudicium conveniatis. Cetera autem, cum venero, disponam.