< 1 Korinterne 11 >

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Be ye imitators of me, even as I also am of Christ.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Now I praise you that ye remember me in all things, and hold fast the traditions, even as I delivered them to you.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
But I would have you know, that the head of every man is Christ; and the head of the woman is the man; and the head of Christ is God.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Every man praying or prophesying, having his head covered, dishonoureth his head.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
But every woman praying or prophesying with her head unveiled dishonoureth her head: for it is one and the same thing as if she were shaven.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
For if a woman is not veiled, let her also be shorn: but if it is a shame to a woman to be shorn or shaven, let her be veiled.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
For a man indeed ought not to have his head veiled, forasmuch as he is the image and glory of God: but the woman is the glory of the man.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
For the man is not of the woman; but the woman of the man:
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
for neither was the man created for the woman; but the woman for the man:
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
for this cause ought the woman to have [a sign of] authority on her head, because of the angels.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Howbeit neither is the woman without the man, nor the man without the woman, in the Lord.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
For as the woman is of the man, so is the man also by the woman; but all things are of God.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Judge ye in yourselves: is it seemly that a woman pray unto God unveiled?
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Doth not even nature itself teach you, that, if a man have long hair, it is a dishonour to him?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
But if a woman have long hair, it is a glory to her: for her hair is given her for a covering.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
But if any man seemeth to be contentious, we have no such custom, neither the churches of God.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
But in giving you this charge, I praise you not, that ye come together not for the better but for the worse.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
For first of all, when ye come together in the church, I hear that divisions exist among you; and I partly believe it.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
For there must be also heresies among you, that they which are approved may be made manifest among you.
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
When therefore ye assemble yourselves together, it is not possible to eat the Lord’s supper:
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
for in your eating each one taketh before [other] his own supper; and one is hungry, and another is drunken.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
What? have ye not houses to eat and to drink in? or despise ye the church of God, and put them to shame that have not? What shall I say to you? shall I praise you in this? I praise you not.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
For I received of the Lord that which also I delivered unto you, how that the Lord Jesus in the night in which he was betrayed took bread;
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
and when he had given thanks, he brake it, and said, This is my body, which is for you: this do in remembrance of me.
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
In like manner also the cup, after supper, saying, This cup is the new covenant in my blood: this do, as oft as ye drink [it], in remembrance of me.
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
For as often as ye eat this bread, and drink the cup, ye proclaim the Lord’s death till he come.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Wherefore whosoever shall eat the bread or drink the cup of the Lord unworthily, shall be guilty of the body and the blood of the Lord.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
But let a man prove himself, and so let him eat of the bread, and drink of the cup.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
For he that eateth and drinketh, eateth and drinketh judgment unto himself, if he discern not the body.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
For this cause many among you are weak and sickly, and not a few sleep.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
But if we discerned ourselves, we should not be judged.
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
But when we are judged, we are chastened of the Lord, that we may not be condemned with the world.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Wherefore, my brethren, when ye come together to eat, wait one for another.
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
If any man is hungry, let him eat at home; that your coming together be not unto judgment. And the rest will I set in order whensoever I come.

< 1 Korinterne 11 >