1 Korinterne 10

1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

PWE ri ai kan, i men, komail en aja duen jam atail akan, me mi pan palin dapok eu o kotela madau o.

2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

Irail karoj ap paptaij on Mojej ni palin dapok o ni madau o,

3 og spiste alle den samme åndelige Mad

O karoj tunoler jak nenin,

4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

O karoj nim jan pil nenin; pwe irail nim jan paip nenin, me kotikot re’rail, iei paip o Krijtuj.

5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

A me toto re’rail, me Kot jota kak kupuramauki, pwe irail lokidokilar nan jap tan.

6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

A mepukat wiauier, pwe kitail de kaalemoni, pwe kitail ender inon ion me jued akan duen irail inon ion.

7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

Komail pil ender kati ani mal due irail, duen a intinidier: Aramaj pukat mondi penan nam o nim ap uda madomadon.

8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

Kitail pil der wia nenek, duen me akai irail wiadar, ap rianen jilekid mekilar ni ran ta ieu.

9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

Kitail pil der kajonejon Krijtuj, duen akai irail kajonejon i, ap mekilar jerpent kai.

10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

Komail pil der lipaned, duen akai ir lipanededar, ap kame kilar men kamekam men.

11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

Mepukat karoj wiaui on irail men kaalemoni; ap intinidier, pwe men panaui kin kitail, pwe kitail leler imwin kaua. (aiōn g165)

12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

Ari ma amen lamelame, me a kajinenda, en kalaka pein i, pwe a de pupedi.

13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

Jota jonejon eu lel on komail, i eta, me aramaj itar on pwe Kot me melel, me jota kin mueid on komail Jonejon eu me komail jota itar on, A ni jonejon a pan kotin kaimwijokela duen me pan kak pa omail

14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

Ari kompoke pai kan, komail tane jan kati ani mal!

15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

Mepukat i indai on komail, pwe komail me lolekon; a pein komail kajauiada, me i inda.

16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

Dal en pai me kit kin kapaiada, kaidin i dal en atail jaupena ren ntan Krijtuj? O prot me kit kin pilitiki pajan, kaidin i atail jaupena en war en Krijtuj?

17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

Pwe kitail me toto me lopon ta ieu, o war ta ieu, pwe kitail karoj tunole jan lopon ta ieu.

18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

Komail kilan Ijrael pali uduk. Irail me kin kan jan mairon, kaidin irail pil minimini on pei jaraui?

19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

A da me i en inda? I en inda me mairon on ani mal meakot? De dikedik en ani mal meakot?

20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

A karoj me men liki kan maironki, re kin maironki on tewil akan a kaidin on Kot. A I jota mauki, komail en minimin on tewil akan.

21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

Komail jota kak nima jan dal en Kaun o pil jan dal en tewil akan; komail jota kak ian tepel en Kaun o pil tepel en tewil akan.

22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

De kitail en palian Kaun o? Kitail me kelail jan i?

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

A muei oner meakaroj, a kaidin karoj me kin kamaula; a muei oner meakaroj, a kaidin karoj me kin kapunla.

24 Ingen søge sit eget, men Næstens!

Jota amen me pan apwali pein a dipijou, a en amen.

25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

Karoj me kin netila nan wajan netikila uduk, komail kan, ap der kalelapok duen jon ar, pwe komail der katoutouki injen omail.

26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

Pwe japwilim en Kaun jappa o audepa kan.

27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

A ma amen, me jopojon pan luke komail, en toun kapara kamadip, o ma komail men ian, ari, karoj me pan nek on komail, komail en kan, ap der kalelapok duen jon a, pwe komail der ka toutouki injen omail.

28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

A ma amen pan indan komail: Met kijan mairon en ani mal, komail der kan pweki i, me kajaledar, pwe komail der kawela injen arail.

29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

A met i jolar inda duen pein injen om a duen injen en amen. Pwe menda injen en amen pan kajauiada ai jaladokelar?

30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

Pwe ma i ian kan ki danke, menda i en kalok jued, pwe i tunole ni ai danke?

31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Ari, ma komail kan de nim de wia meakot, komail en wia meakaroj, pwen wauneki Kot.

32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

Komail der kadipikelekel men Juj, de men Krik, de momodijou en Kot,

33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

Duen i kin pok on amen amen ni ai wiawia kan karoj, o jo moneki me pein ai, pwen jauaja me toto, pwe irail en dorela.