1 Korinterne 10

1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

Na'ankure nafuheta, nagrama nentahuana, antahi ama hanazegu nehue, korapara tagehe'za hampomofo agorga'a nevu'za, hagerina takahe'naze.

2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

E'i ana zamo'a mika vahe'mo'za mono ti freankna hampompine hagerimpina nehu'za, Mosese avariri'nazana,

3 og spiste alle den samme åndelige Mad

ana mika'mo'za ana hukna avamupi ne'za nene'za,

4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

ana mika'mo'za anahukna hu'za avamumofo tina ne'naze. Na'ankure zamagrama tima ne'nazana, zamagranema ne-ea avamupi havereti ne'nazankino, ana havea Kraisi'e. (Eks-Ati 17:6, Nam-Ham 20:11)

5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

Hu'neanagi rama'amo'za Anumzamo'a muse osiaza hute'za, ka'ma mopafina ufri efri hu'naze.

6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

E'inahu zama zamagripima fore'ma hu'neazamo'a, tagritera avame'za me'neno huraverina, e'inahu kefo avu'ava'zana kerasane osugahune.

7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

Tamagra mago'a vahe'mo'za hu'nazaza hutma havige anumzante monora huonteho. Amanage huno Anumzamofo avontafepina krente'ne, Havige anumzante mono hunente'za, ne'zane tine nene'za, oti'za monko avu'avaza hu'naze. (Eks-Ati 32:6)

8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

Hagi mago'amo'za monko avu'avaza nehu'za, ana zagefinke 23 tauseni'a vahe fri'nazankna hu'zanku, tagra monko avu'ava'zana osanune.

9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

Ramofoma rehe'nazankna huta tagra reheta onkesune, mago'amo'za anahu kna hazageno, ha osifave'mo zamahe fri'ne.

10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

Ke hakare hu'nazankna osnune, mago'amo'zama anahu kna hazageno, vahe'ma zmahefri ankeromo zamahe fri'ne.

11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

Ama ana zantmima zamagrite fore'ma hu'nea zamo'a, tagri'ma rempima huramiza me'neno tazeri fatgo hanigu krente'ne. Ama vagare knafima ehanatisia zanku hu'ne. (aiōn g165)

12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

Kagrama oti hanaveti'noe hunka nentahisunka, traka hu'zanku kva huo!

13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

Antahiho! reramataga zama ne-eana tamagritekera nomeanki, hakare'a vahete neankna huno ne-e. Anumzamo'a Agra knare hu'neankino atresigeno, ana reramata zamo'a hanavetino tamazeri otregahie. Reramatgaza ne-enkeno'a tamatresigeta evuoramigahazanki, kana tamaverina oti hanavetita manigahaze.

14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

E'ina hu'negu knare rone'nimota havige anumzantetira manigneta maniho.

15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

Nagrama kema nehuana knare antahi'zane vahe'motma neramasamue. Tamagra refko hutma nagra nehua kea antahigahaze.

16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

Tagrama kapufintima tima nenakura, Anumzamofo susu hunteteta nenone. E'i ana kapufinti tima erifko'ma nehunana, Kraisi korana omne'nefi? Tagra bretima korita, erifko huta nenonana, e'i Kraisi avufga omne'nefi?

17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

Hianagi magoke breti me'negu, ana maka'mota hakare mani'none nehunanagi, magoke tavufga me'ne. Na'ankure mago bretireti refko huta nenone.

18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

Israeli vahe'mo'za hu'naza zanku tamagesa antahiho, kresramna vu itaretira refko hu'za ne'zana nonazafi? I'o nenaze.

19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

Hagi nagra na'anku nehue? Havige anumzantaminte kresramna vunentaza zana amnezane, havi anumzana amnezane hu'na nehue.

20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

I'o hue! Fegi'a vahe'mo'za anankavera Anumzamofontera kresramana vunontazanki, havi avamutaminte kresramna vunentaze. Nagri'ma nave'nesiana havi avamutaminte tragoteta omanihogu nehue.

21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

Tamagra havi hankromofo kapufinti tina tagitma nenetma, ete Ramofo kapufinti'enena tagitma onegahaze. Havi hankromofo tafepinti nenetma, ete Ramofo tafepintira onegahaze.

22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

Tagra Ramofo azeri asivazinaku nehumpi? E'ina'ma hanunana tagri hanavemo'a, Ramofo hankavea agetere'ne nehumpi? I'o.

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

Tagra mika'zana amne hugahunanagi, ana mika'zamo'a taza osugahie. Tagra mika'zana amne hugahaze huta hugahunanagi, ana mika'zamo'a, tazeri hanave otigahie.

24 Ingen søge sit eget, men Næstens!

Tagri'ma tazeri knare huzankukera ontahisunanki, tva'ontire'ma nemanizamokizmi zamazeri knare'ma hanunazanku antahisune.

25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

Hagi amne ana miko ame'ama zagore'ma atresazana mizaseta negahazanagi, ana ame'a agura igati eri'naze hutma zmantahiogeho. Ru tmagu tamagesa eri haviza hugahie.

26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

Na'ankure Mopane anamiko zama agu'afima me'neazana, Ramofozanke me'ne. (Sam-Zga 24:1)

27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

Mago amentinti osu vahe'mo'ma kagi hanigenka vanunka, afu ame'ama kamisiazana nenenka antahige' antahagera osuo, ru antahintahi ka'a eri savri hugahane.

28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

Hianagi mago'mo kasamino, havi anumzante kresramna vunte'nea afu ame'e hanigenka onegahane. Na'ankure ana kasamisimofo knare'zanku hunka onegeno, anama kasamisimofo kefozane huno antahigahie.

29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

Kagrika'a antahintahizankura nosuanagi, rumofo antahintahizanku nehue. Inankna hu'za nagra navesite'ma huazana refko antahintahifina nehaze?

30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

Hanki nagra Anumzamofo susu huntete'na ne'zama noazankura, na'anku haviza nehie hu'za nehaze?

31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Hanki, kave nesano tinesano inankna'zama hanunka, Anumzamofo agi erisaga hu'zanke huo.

32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

Mago'mofone hunka Jiu vahepino, Griki vahepino, Anumzamofo vahepinena, zamazeri tanafa hu havegnara osiho.

33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

Nagranena anahukna hu'na maka'zama huazampina, maka vahe'mo'zama muse hanazaza nehu'na, nagra knare'zankura nosuanagi, hakare vahe'mokizmi knare'zanku nehanugeno, rama'amokizmia Anumzamo zamagu'vazigahie.