< Salme 73 >

1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
A psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, to those with a pure heart.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
But as for me, my feet almost slipped; my feet almost slipped out from under me
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
because I was envious of the arrogant when I saw the prosperity of the wicked.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For they have no pain until their death, but they are strong and well fed.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
They are free from the burdens of other men; they are not afflicted like other men.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Pride adorns them like a necklace around their neck; violence clothes them like a robe.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Out of such blindness comes sin; evil thoughts pass through their hearts.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
They mock and speak wickedly; in their arrogance they threaten oppression.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
They set their mouth against the heavens, and their tongues march through the earth.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
Therefore his people turn to them and abundant waters are drained out.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
They say, “How does God know? Is there knowledge with the Most High?”
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Take notice: these people are wicked; they are always carefree, becoming richer and richer.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Surely it is in vain that I have guarded my heart and washed my hands in innocence.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
For all the day long I have been afflicted and disciplined every morning.
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
If I had said, “I will say these things,” then I would have betrayed this generation of your children.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Though I tried to understand these things, it was too difficult for me.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Then I went into God's sanctuary and came to understand their fate.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Surely you put them in slippery places; you bring them down to ruin.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
How they become a wilderness in a moment! They come to an end and are finished in awful terrors.
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
They are like a dream after one wakes up; Lord, when you arise, you will think nothing of those dreams.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
For my heart was grieved, and I was deeply wounded.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
I was ignorant and lacked insight; I was like a senseless animal before you.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Yet I am always with you; you hold my right hand.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
You will guide me with your advice and afterward receive me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
Whom have I in heaven but you? There is no one on earth that I desire but you.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
My flesh and my heart grow weak, but God is the strength of my heart forever.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Those who are far from you will perish; you will destroy all those who are unfaithful to you.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
But as for me, all I need to do is to approach God. I have made the Lord Yahweh my refuge. I will declare all your deeds.

< Salme 73 >