< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
[For the Chief Musician. To the tune of "Lilies." By David.] Save me, God, for the waters have come up to my neck.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
I sink in deep mire, where there is no foothold. I have come into deep waters, where the floods overflow me.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
I am weary with my crying. My throat is dry. My eyes fail, looking for my God.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Those who hate me without a cause are more than the hairs of my head. Those who want to cut me off, being my enemies wrongfully, are mighty. I have to restore what I did not take away.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
God, you know my foolishness. My sins aren't hidden from you.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Do not let those who wait for you be put to shame because of me, LORD of hosts. Do not let those who seek you be brought to dishonor through me, God of Israel.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Because for your sake I suffer insults. Shame has covered my face.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
I have become a stranger to my brothers, a foreigner to my mother's children.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
For the zeal of your house consumes me. The insults of those who insult you have fallen on me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
When I wept and I fasted, it brought me insults.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
When I made sackcloth my clothing, I became a byword to them.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Those who sit in the gate talk about me. I am the song of the drunkards.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
But as for me, my prayer is to you, LORD, in an acceptable time. God, in the abundance of your loving kindness, answer me in the truth of your salvation.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Deliver me out of the mire, and do not let me sink. Let me be delivered from those who hate me, and out of the deep waters.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Do not let the flood waters overwhelm me, neither let the deep swallow me up. Do not let the pit shut its mouth on me.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Answer me, LORD, for your loving kindness is good. According to the multitude of your tender mercies, turn to me.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Do not hide your face from your servant, for I am in distress. Answer me speedily.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Draw near to my soul, and redeem it. Ransom me because of my enemies.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
You know how I am insulted, and my shame, and my disgrace. My adversaries are all before you.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Insults have broken my heart, so that I am in despair. I looked for some to take pity, but there was none; for comforters, but I found none.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
They also gave me gall for my food. In my thirst, they gave me vinegar to drink.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Let their table before them become a snare, and a retribution, and a trap, and a stumbling block.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Let their eyes be darkened, so that they can't see, and make their backs weak continually.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Pour out your indignation on them. Let the fierceness of your anger overtake them.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Let their habitation be desolate, and let no one dwell in their tents.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
For they persecute him whom you have wounded. They tell of the sorrow of those whom you have hurt.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Charge them with crime upon crime. Do not let them come into your righteousness.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Let them be blotted out of the Book of Life, and not be written with the righteous.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
But I am in pain and distress. Let your salvation, God, protect me.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
It will please the LORD better than an ox, or a bull that has horns and hoofs.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
The humble will see it and rejoice. You who seek after God, let your heart live.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
For the LORD hears the needy, and doesn't despise his captive people.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Let heaven and earth praise him; the seas, and everything that moves in them.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
For God will save Zion, and build the cities of Judah. They shall settle there, and own it.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
The children also of his servants shall inherit it. Those who love his name shall dwell in it.

< Salme 69 >