< Salme 67 >

1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme. En Sang. 2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os, (Sela) 3 for at din Vej maa kendes paa Jorden, din Frelse blandt alle Folk. 4 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig; 5 Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd paa Jorden. (Sela) 6 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig! 7 Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os, Gud velsigne os, saa den vide Jord maa frygte ham!

< Salme 67 >