< Salme 136 >

1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! 2 Tak Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! 3 Tak Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig! 4 Han, der ene gør store Undere; thi hans Miskundhed varer evindelig! 5 Som skabte Himlen med Indsigt; thi hans Miskundhed varer evindelig! 6 Som bredte Jorden paa Vandet; thi hans Miskundhed varer evindelig! 7 Som skabte de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig! 8 Sol til at raade om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig! 9 Maane og Stjerner til at raade om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig! 10 Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! 11 Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! 12 Med stærk Haand og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! 13 Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 14 Og førte Israel midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! 15 Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 16 Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! 17 Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 18 Og vog saa vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 19 Amoriternes Konge Sihon; thi hans Miskundhed varer evindelig! 20 Og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig! 21 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! 22 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! 23 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! 24 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! 25 Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! 26 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

< Salme 136 >