Ordsprogene 9

1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,

2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;

3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:

4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —

7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;

8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;

9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.

10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —

11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.

12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;

14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje

15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!

18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)