Ordsprogene 9
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Kuo langa ʻe he poto ʻa hono fale, pea kuo ne tā mai ʻa hono pou ʻe fitu.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
Kuo ne tāmateʻi ʻene fanga manu; kuo ne huʻi ʻene uaine; kuo ne teuteu foki hono keinangaʻanga.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
Kuo ne fekau atu ʻene kau kaunanga; ʻoku kalanga ia mei he ngaahi potu māʻolunga ʻoe kolo,
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
“Ko hai ia ʻoku taʻepoto ke afe mai ia ki heni:” pea ʻoku lea ia, ʻo pehē, kiate ia ʻoku taʻeʻilo,
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
“Haʻu, ʻo kai ʻi heʻeku mā, ʻo inu ʻi he uaine kuo u huʻi ʻeau.
6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
Liaki ʻae kau vale, ka ke moʻui; pea ke ʻalu ʻi he hala ʻoe faʻa ʻilo.”
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
Ko ia ʻoku valoki ki he tangata manuki ʻoku fakamā ai ia: pea ʻoku pani ʻuli ia ʻaia ʻoku ne valokiʻi ʻae tangata angakovi.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
ʻOua naʻa valoki ki he tangata manuki, telia naʻa ne fehiʻa kiate koe: takitalaʻi ʻae tangata poto, pea ʻe ʻofa ai ia kiate koe.
9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
ʻAko ki he tangata poto, pea ʻe ʻāsili ai ʻene poto: akonakiʻi ʻae angatonu, pea ʻe tupulekina ai ʻa ʻene ʻilo.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
Ko e manavahē kia Sihova ko e kamataʻanga ia ʻoe poto: pea ko e ʻilo ʻoe māʻoniʻoni ko e fakakaukau poto ia.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
He ko e meʻa ʻiate au ʻe fakalahi ho ngaahi ʻaho, pea ʻe fakalahi mo e taʻu ʻo hoʻo moʻui.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Kapau ko e poto koe, ʻoku ke poto pe maʻau: ka ke ka taukae, ko koe pe te ke ongoʻi ia.
13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
ʻOku faʻa longoaʻa ʻae fefine vale: ʻoku taʻepoto ia, ʻoku ʻikai te ne ʻilo ha meʻa.
14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
He ʻoku nofo ia ʻi he matapā ʻo hono fale, ʻi he hekaʻanga ʻi he ngaahi potu māʻolunga ʻoe kolo,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
Ke ui ki he kakai fononga, ʻakinautolu ʻoku ʻalu totonu atu ʻi honau hala:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
“Ko hai ia ʻoku taʻepoto, ke afe mai ia ki heni:” pea ʻoku ne lea, ʻo pehē kiate ia, ʻoku taʻeʻilo,
17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
“ko e vai ʻoku kaihaʻasi ʻoku melie ia, pea ʻoku ifoifo lelei ʻae mā ʻoku kai fakafufū.”
