< Ordsprogene 14 >

1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
The wisdom of women buildeth their house; but folly plucketh it down with her hands.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
He that walketh in his uprightness feareth Jehovah; but he that is perverted in his ways despiseth him.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
In the fool's mouth is a rod of pride; but the lips of the wise shall preserve them.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Where no oxen are, the crib is clean; but much increase is by the strength of the ox.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
A faithful witness will not lie; but a false witness uttereth lies.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
A scorner seeketh wisdom, and there is none [for him]; but knowledge is easy unto the intelligent.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Go from the presence of a foolish man, in whom thou perceivest not the lips of knowledge.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
The wisdom of the prudent is to discern his way; but the folly of the foolish is deceit.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Fools make a mock at trespass; but for the upright there is favour.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
The heart knoweth its own bitterness, and a stranger doth not intermeddle with its joy.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
The house of the wicked shall be overthrown; but the tent of the upright shall flourish.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
There is a way that seemeth right unto a man, but the end thereof is the ways of death.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Even in laughter the heart is sorrowful, and the end of mirth is sadness.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
The backslider in heart shall be filled with his own ways, and the good man from what is in himself.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
The simple believeth every word; but the prudent [man] heedeth his going.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
A wise [man] feareth and departeth from evil; but the foolish is overbearing and confident.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
He that is soon angry dealeth foolishly, and a man of mischievous devices is hated.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
The simple inherit folly; but the prudent are crowned with knowledge.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
The evil bow before the good, and the wicked at the gates of the righteous [man].
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
He that is poor is hated even of his own neighbour; but the rich hath many friends.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
He that despiseth his neighbour sinneth; but he that is gracious to the afflicted, happy is he.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Do they not err that devise evil? but loving-kindness and truth are for those that devise good.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
In all labour there is profit; but the talk of the lips [tendeth] only to want.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
The crown of the wise is their riches; the folly of the foolish is folly.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
A true witness delivereth souls; but deceit uttereth lies.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
In the fear of Jehovah is strong confidence, and his children shall have a place of refuge.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
The fear of Jehovah is a fountain of life, to turn away from the snares of death.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
In the multitude of people is the king's glory; but in the lack of people is the ruin of a prince.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
He that is slow to anger is of great understanding; but he that is hasty of spirit exalteth folly.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
A sound heart is the life of the flesh; but envy the rottenness of the bones.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
He that oppresseth the poor reproacheth his Maker; but he that honoureth Him is gracious to the needy.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
The wicked is driven away by his evil-doing; but the righteous trusteth, [even] in his death.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Wisdom resteth in the heart of the intelligent [man]; but that which is in the foolish maketh itself known.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Righteousness exalteth a nation; but sin is a reproach to peoples.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
The king's favour is toward a wise servant; but his wrath is [against] him that causeth shame.

< Ordsprogene 14 >