< 4 Mosebog 33 >

1 Følgende er de enkelte Strækninger paa Israeliternes Vandring, de tilbagelagde paa Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. 2 Moses optegnede paa HERRENS Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra: 3 De brød op fra Ra'meses paa den femtende Dag i den første Maaned; Dagen efter Paaske drog Israeliterne ud, værnede af en stærk Haand, for Øjnene af alle Ægypterne, 4 medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som HERREN havde slaaet iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder. 5 Israeliterne brød altsaa op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot. 6 Saa brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. 7 Saa brød de op fra Etam og vendte om mod Pi-Hakirot over for Ba'al-Zefon og slog Lejr over for Migdol. 8 Saa brød de op fra Pi-Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. 9 Saa brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. 10 Saa brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. 11 Saa brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. 12 Saa brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. 13 Saa brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. 14 Saa brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refidim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. 15 Saa brød de op fra Refidim og slog Lejr i Sinaj Ørken. 16 Saa brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot-Hatta'ava, 17 Saa brød de op fra Kibrot-Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. 18 Saa brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. 19 Saa brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon-Perez. 20 Saa brød de op fra Rimmon-Perez og slog Lejr i Libna. 21 Saa brød de op fra Libna og slog Lejr i Rissa. 22 Saa brød de op fra Rissa og slog Lejr i Kehelata. 23 Saa brød de op fra Kehelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. 24 Saa brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. 25 Saa brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. 26 Saa brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. 27 Saa brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. 28 Saa brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. 29 Saa brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. 30 Saa brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. 31 Saa brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene-Ja'akan. 32 Saa brød de op fra Bene-Ja'akan og slog Lejr i Hor-Haggidgad. 33 Saa brød de op fra Hor-Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. 34 Saa brød de op fra Jotbata og slog Lejr i Abrona. 35 Saa brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. 36 Saa brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. 37 Saa brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land. 38 Og Præsten Aron steg paa HERRENS Bud op paa Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende Aar efter Israeliternes Udvandring af Ægypten, paa den første Dag i den femte Maaned; 39 og Aron var 123 Aar gammel, da han døde paa Bjerget Hor. 40 Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israeliterne var under Fremrykning. 41 Saa brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. 42 Saa brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. 43 Saa brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. 44 Saa brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje-Ha'abarim ved Moabs Grænse. 45 Saa brød de op fra Ijje-Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. 46 Saa brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon-Diblatajim. 47 Saa brød de op fra Almon-Diblatajim og slog Lejr paa Abarimbjergene over for Nebo. 48 Saa brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr paa Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; 49 og de slog Lejr ved Jordan fra Bet-Jesjimot og til Abel-Sjittim paa Moabs Sletter. 50 Og HERREN talede til Moses paa Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 51 »Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar I kommer over Jordan til Kana'ans Land, 52 skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; 53 I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; 54 og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, saaledes at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. 55 Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, saa skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, 56 og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder.«

< 4 Mosebog 33 >