Matthæus 14
1 Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
To nathuem ah Herod siangpahrang mah Jesu tamthang to thaih,
2 Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟
anih mah a tamnanawk khaeah, Anih loe duekhaih thung hoiah kangthawk let, tuinuemhaih paekkung Johan boeh ni; to pongah ni dawnrai hmuen sakthaihaih anih nuiah oh, tiah thuih.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Herod loe, Amnawk Philip ih zu Herodias pongah, Johan to naeh moe, taoengh pacoengah, thongim thungah pakhrak.
4 Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟
Johan mah anih khaeah, Nam nawk ih zu na lomh pae haih loe kasoem hmuen na ai ni, tiah a naa.
5 Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Anih to hum han koeh, toe kami boih mah Johan loe tahmaa ni, tiah poek o pongah, kaminawk to a zit.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Toe Herod tapenhaih ni phak naah loe, Herodias ih canu mah nihcae hma ah hnawh pae moe, Herod to poek nawmsak.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
To pongah to nongpata mah hnik sarui hmuen to paek hanah lokkamhaih to a sak.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟
To naah nongpata ta mah, amno mah pacuek ih lok baktih toengah, Tuinuemhaih paekkung Johan ih lu to sabae pongah na paek ah, tiah a naa.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
To naah siangpahrang loe palungset: toe buh nawnto caa angvinnawk hma ah lokkamhaih a sak boeh pongah, nongpata ta mah hnik ih baktih toengah paek hanah a thuih.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Anih mah kami to patoeh moe, thongim thungah Johan ih lu to takroeksak.
11 Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Anih ih lu to sabae hoiah sin pae o moe, nongpata ta khaeah paek o: anih mah amno khaeah paek.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Johan hnukbang kaminawk loe caeh o moe, qok to lak o, aphum o pacoengah, caeh o moe, Jesu khaeah thuih pae o.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
To lok to Jesu mah thaih naah, to ahmuen hoiah kamding rue ahmuen ah palong hoiah a caeh ving: toe kaminawk mah thaih o naah, vangpuinawk thung hoiah khok hoiah a caeh o moe, anih hnukah bang o.
14 Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Jesu tuicing bangah phak naah loe pop parai kaminawk to a hnuk, nihcae to tahmen pongah nganna kaminawk to ngan a tuisak.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟
Duembangah loe, a hnukbang kaminawk anih khaeah angzoh o moe, Hae ahmuen loe praezaek ah oh, ni doeh duem boeh; to pongah hae kaminawk hae caehsak lai ah, vangpuinawk thungah a caeh o moe, caaknaek a qan o han oh boeh, tiah a naa o.
16 Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟
Toe Jesu mah nihcae khaeah, Nihcae caehsak han angai ai; nihcae han caaknaek to paek o khae, tiah a naa.
17 Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟
Nihcae mah anih khaeah, Takaw kae pangato hoi tanga hnetto khue ni ka tawnh o, tiah a naa o.
18 Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟
Anih mah, Hae ah na sin oh, tiah a naa.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Anih mah kaminawk to phroh nuiah anghnut hanah lokpaek, takaw kae pangato hoi tanga hnetto a lak, van bangah a doeng tahang moe, anghoehaih lawkthuih pacoengah, a aeh, takaw to a hnukbang kaminawk khaeah a paek, a hnukbang kaminawk mah paroeai kaminawk khaeah paek o.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
Nihcae boih mah caak o naah, zok amhah o: caaknoi to nihcae mah phromh o naah, benthang hatlai hnetto koi.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
To ih buh caa kaminawk loe nongpata hoi nawkta thui ai, nongpa khue ah sang pangato oh o.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
Anih mah pop parai kaminawk to caehsak naah, a hnukbang kaminawk to palong thungah akunsak moe, tuipui yaeh ah caeh o hmaloe ah, tiah a naa.
23 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Paroeai kaminawk caehsak pacoengah, lawkthuih hanah angmah bueng mae nuiah a caeh: duembang phak naah loe, angmah bueng to ahmuen ah oh.
24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Toe palong loe tuipui um li ah oh, takhi song pongah, tuiphu mah atoengh tahang.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
Qum tue palito phak naah, Jesu loe nihcae khaeah tui nuiah caeh.
26 Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse; ‟ og de skrege af Frygt.
Tuipui nuiah kacaeh Anih to hnukbang kaminawk mah hnuk o naah, zit o, pakhra mue tiah poek o pongah, zit hoiah a hang o.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟
Toe Jesu mah nihcae khaeah, Kamongta ah om oh; Kai ni; zii o hmah, tiah a thuih pae phrat.
28 Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟
Piter mah anih khaeah, Angraeng, Nang nahaeloe, tui nuiah nang khaeah kai angzosak ah, tiah a naa.
29 Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
Anih mah, Angzo khae, tiah a naa. To naah Piter loe palong thung hoi anghum tathuk moe, Jesu khaeah caeh hanah, tui nuiah a caeh.
30 Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟
Toe takhi sae to a hnuk naah, a zit; tui thungah krak naah, Angraeng, na pahlong ah, tiah a hang.
31 Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟
Jesu mah ban payangh moe, anih to patawnh, Nang, tanghaih tamsi kami, tikhoe palunghaenghaih na tawnh loe? tiah a naa.
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Nihnik palong thungah angzoh hoi pacoengah loe takhi to dip.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟
To pacoengah palong thungah kaom kaminawk to angzoh o moe, Nang loe Sithaw capa tangtang ni, tiah a thuih o pacoengah anih to bok o.
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Nihcae loe tuipui to angkat o moe, Gennesaret prae to phak o.
35 Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
To ahmuen ah kaom kaminawk mah anih panoek o naah, a taeng ih vangpuinawk boih ah tamthang to a thuih o, to naah nathaih tawn kaminawk boih anih khaeah caeh o haih.
36 Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
Anih ih kahni tom sui hanah anih khaeah tahmenhaih hnik o: sui kaminawk boih ngantui o.
