< Markus 6 >

1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
He went out from there and came to his hometown, and his disciples followed him.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
When the Sabbath came, he taught in the synagogue. Many people heard him and they were amazed. They said, “Where did he get these teachings?” “What is this wisdom that has been given to him?” “What are these miracles that he does with his hands?”
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
“Is this not the carpenter, the son of Mary and the brother of James and Joses and Judas and Simon? Are his sisters not here with us?” They were offended by Jesus.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Then Jesus said to them, “A prophet is not without honor, except in his hometown and among his own relatives and in his own household.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
He was unable to do any mighty work, except to lay his hands on a few sick people and heal them.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
He was amazed at their unbelief. Then he went around the villages teaching.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Then he called the twelve and began to send them out two by two, and he gave them authority over the unclean spirits,
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
and instructed them to take nothing for their journey, except a staff—no bread, no bag, and no money in their belts—
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
but to wear sandals, and not to wear two tunics.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
He said to them, “Whenever you enter a house, remain until you go away from there.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
If any town will not receive you or listen to you, when you leave that place, shake the dust off your feet as a testimony to them.”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
They went out and proclaimed that people should turn away from their sins.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
They cast out many demons, and anointed many sick people with oil and healed them.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
King Herod heard this, for Jesus' name had become well known. Some were saying, “John the Baptist has been raised from the dead, and that is why these miraculous powers are at work in him.”
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Some others said, “He is Elijah.” Still others said, “He is a prophet, like one of the prophets in ancient times.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
But when Herod heard this he said, “John, whom I beheaded, has been raised.”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
For Herod sent to have John arrested and he had him bound in prison on account of Herodias (his brother Philip's wife), because he had married her.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
For John told Herod, “It is not lawful for you to have your brother's wife.”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
But Herodias held on to anger against him and wanted to kill him, but she could not,
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
for Herod feared John; he knew that he was a righteous and holy man, and he kept him safe. Listening to him made him greatly upset, yet he heard him gladly.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Then the opportunity came when Herod had his birthday and he made a dinner for his officials, and his commanders, and leaders of Galilee.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
The daughter of Herodias herself came in and danced for them, and she pleased Herod and his dinner guests. The king said to the girl, “Ask me for anything you want and I will give it to you.”
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
He swore to her saying, “Whatever you ask of me, I will give you, up to half of my kingdom.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
She went out and said to her mother, “What should I ask him for?” She said, “The head of John the Baptist.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
She immediately hurried back to the king, and she asked, saying, “I want you to give me, right now, the head of John the Baptist on a wooden platter.”
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Though this deeply grieved the king, he could not refuse her request because of the oath he had made and because of his dinner guests.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
So the king sent a soldier from his guard and commanded him to bring him John's head. The guard went and beheaded him in the prison.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
He brought his head on a platter and gave it to the girl, and the girl gave it to her mother.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
When his disciples heard of this, they came and took his body and placed it in a tomb.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
The apostles returned to Jesus and told him all that they had done and taught.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Then he said to them, “Come away by yourselves into a deserted place and rest a while.” For many were coming and going, and they did not even have time to eat.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
So they went away in the boat to a deserted place by themselves.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
But they saw them leaving and many recognized them, and they ran there together on foot from all the towns, and they arrived there before them.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
When they came ashore, he saw a great crowd and he had compassion on them because they were like sheep without a shepherd. So he began to teach them many things.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
When the hour was late, his disciples came to him and said, “This is a deserted place and the hour is already late.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Send them away so that they may go into the nearby countryside and villages to buy something to eat for themselves.”
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
But he answered and said to them, “You give them something to eat.” They said to him, “Can we go and buy two hundred denarii worth of bread and give it to them to eat?”
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
He said to them, “How many loaves do you have? Go and see.” When they found out, they said, “Five loaves and two fish.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
He commanded all the people to sit down in groups upon the green grass.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
They sat down in groups of hundreds and fifties.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
He took the five loaves and the two fish, and looking up to heaven he blessed and broke the loaves and gave them to the disciples to set before the people. He also divided the two fish among them all.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
They all ate until they were satisfied.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
They took up broken pieces of bread, twelve baskets full, and also pieces of the fish.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
There were five thousand men who ate the loaves.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Immediately he made his disciples get into the boat and go ahead of him to the other side, to Bethsaida, while he sent the crowd away.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
When they were gone, he went up the mountain to pray.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Evening came, and the boat was now in the middle of the sea, and he was alone on land.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
He saw that they straining against the oars, for the wind was against them. About the fourth watch of the night he came to them, walking on the sea, and he wanted to pass by them.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
But when they saw him walking on the sea, they thought he was a ghost and cried out,
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
because they saw him and were terrified. Immediately he spoke to them and said to them, “Be courageous! It is I! Do not be afraid!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
He got into the boat with them, and the wind ceased blowing. They were completely amazed.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
For they had not understood what the loaves meant. Instead, their hearts were hardened.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
When they had crossed over, they came to land at Gennesaret and anchored the boat.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
When they came out of the boat, the people recognized him immediately,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
and they ran throughout the whole region and began to bring the sick on their mats to wherever they heard he was.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Wherever he entered into villages, or cities, or into the country, they would put the sick in the marketplaces. They begged him to let them touch the edge of his garment, and as many as touched him were healed.

< Markus 6 >