Markus 12
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Puis il se mit à leur parler en paraboles: «Un homme avait planté une vigne; après l'avoir entourée d'une haie, y avoir creusé une cuve et construit une tour, il la loua à des vignerons et fit une absence.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
La saison venue, il envoya, un serviteur aux vignerons pour recueillir de leurs mains une partie du produit de sa vigne.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Or ceux-ci s'emparèrent de lui, le battirent et le renvoyèrent les mains vides.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
Le maître alors leur envoya un autre serviteur. Celui-là, ils le blessèrent à la tête et le traitèrent avec mépris.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
Il en envoya un autre: celui-là ils le tuèrent; plusieurs autres: ils battirent ceux-ci et tuèrent ceux-là.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.‟
Il avait encore un fils unique, un bien-aimé. Il le leur envoya le dernier, disant: «Ils respecteront mon fils.»
7 Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.‟
Mais ces vignerons se dirent de l'un à l'autre: «Celui-là c'est l'héritier; allons! tuons-le et l'héritage sera à nous!»
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
Et s'étant emparés de lui, ils le tuèrent et le jetèrent hors de la vigne.
9 Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
Que fera le maître de la vigne? Il viendra, il fera périr les vignerons et donnera la vigne à d'autres.
10 Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
N'avez-vous pas lu ce passage de l'Écriture: «La pierre qu'ont rejetée ceux qui bâtissaient, Celle-là même est devenue la tête de l'angle,
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.‟
C'est l'ouvrage du Seigneur, Ouvrage admirable à nos yeux!»
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
Ils cherchaient à l'arrêter; car ils comprenaient bien que c'était eux qu'il avait en vue dans cette parabole; mais ils redoutèrent la multitude. Alors ils le laissèrent et partirent.
13 Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
Ensuite ils lui envoyèrent quelques Pharisiens et Hérodiens pour le prendre au piège par ses propres paroles.
14 Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?‟
Ils arrivent et lui disent: «Maître, nous savons que tu es véridique; que tu n'as souci de qui que ce soit; sans regarder à la figure des uns et des autres, tu enseignes en toute vérité la voie de Dieu. Est-il permis, oui ou non, de payer l'impôt à César? Le payerons-nous ou ne le payerons-nous pas?»
15 Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.‟
Connaissant leur perfidie, il leur dit: «Pourquoi me mettez-vous à l'épreuve?
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟ Men de sagde til ham: „Kejserens.‟
Apportez-moi un denier, que je le voie.» Ils lui en apportèrent un. «De qui est cette image? demanda-t-il; de qui est cette inscription?» Ils lui répondirent: «De Césars.»
17 Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟ Og de undrede sig over ham.
Alors Jésus leur dit: «Rendez à César ce qui est à César et à Dieu ce qui est à Dieu.» Et il les surprit extrêmement.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Ensuite des Sadducéens (ceux qui disent qu'il n'y a point de résurrection) vinrent lui poser une question:
19 „Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
«Maître, dirent-ils, voici ce que Moïse nous a prescrit: «Si le frère de quelqu'un meurt laissant sa femme sans enfants, celui-ci devra épouser la veuve, pour susciter à son frère une postérité.»
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Or il y a eu sept frères. Le premier a pris femme et est mort sans laisser de postérité.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
Le second a épousé la veuve et est mort aussi sans avoir de postérité. De même du troisième;
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
des sept aucun n'a laissé de postérité; enfin, après eux tous, la femme aussi est morte.
23 I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Eh bien, à la résurrection, duquel d'entre eux sera-t-elle l'épouse? Les sept, en effet, l'ont eue pour femme.»
24 Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Jésus leur répondit: «N'êtes-vous pas dans une erreur qui provient de ce que vous ignorez et les Écritures et la puissance de Dieu?
25 Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
En effet, ceux qui ressuscitent d'entre les morts ne se marient ni ne donnent en mariage, mais ils sont dans les cieux comme des anges.
26 Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Et quant aux morts, quant à leur résurrection, n'avez-vous pas lu dans le livre de Moïse, au passage où il est question du buisson, en quels termes Dieu lui a parlé: «Je suis, dit-il, le Dieu d'Abraham, le Dieu d'Isaac, le Dieu de Jacob.
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.‟
Or ce n'est point des morts, c'est des vivants qu'il est Dieu. Vous êtes donc dans une grande erreur.»
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?‟
Un Scribe s'approcha; il avait entendu leur discussion, et, remarquant qu'il leur avait parfaitement répondu, il lui demanda: «Quel est parmi les commandements le premier de tous?»
29 Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Jésus, répondit: «Voici le premier: «Écoute, Israël, le Seigneur notre Dieu est l'Unique Seigneur,
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
et tu aimeras le Seigneur ton Dieu, de tout ton coeur, de toute ton âme, de toute ta pensée, de toute ta force»; voici le second:
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.‟
«Tu aimeras ton prochain comme toi-même.» Aucun autre commandement n'est plus grand que ceux là.» —
32 Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
«Très bien, maître, lui dit le Scribe; tu es dans la vérité lorsque tu dis qu'Il est Unique et qu'il n'y en a pas d'autre que Lui,
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.‟
et lorsque tu dis que l'aimer de tout son coeur, de toute son intelligence, de toute sa force, et qu'aimer son prochain comme soi-même l'emporte sur tous les holocaustes et tous les sacrifices.»
34 Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.‟ Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
Jésus, remarquant la sagesse de ses paroles, lui dit: «Tu n'es pas loin du Royaume de Dieu.» Personne n'osait plus le questionner.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Alors Jésus, prenant la parole, enseigna dans le Temple en ces termes: «Comment les Scribes disent-ils que le Christ est fils de David?
36 David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
David lui-même a ainsi parlé par l'Esprit saint: «Le Seigneur a dit à mon Seigneur: Siège à ma droite Jusqu'à ce que j'aie mis tes ennemis sous tes pieds.»
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?‟ Og den store Skare hørte ham gerne.
David lui-même l'appelle «Seigneur»; d'ou vient alors qu'il est son fils?» La foule, qui était nombreuse, prenait plaisir à l'écouter.
38 Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
Voici encore ce qu'il disait dans son enseignement: «Méfiez-vous de ces Scribes qui se complaisent à se promener en robes solennelles, à recevoir des salutations sur les places publiques,
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
à occuper les premiers sièges dans les synagogues, les premières places dans les festins,
40 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.‟
qui dévorent les ressources des veuves, et qui affectent de prier longuement. C'est pour ces hommes-là que le jugement aura le plus de rigueur.»
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Il s'était assis vis-à-vis du tronc et il regardait comment chacun, dans la foule, y mettait son offrande. Nombre de riches donnaient beaucoup;
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
survint une veuve pauvre qui mit deux lèptes (ce qui fait un quadrant).
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
Il appela ses disciples et leur dit: «En vérité je vous le dis: Cette veuve pauvre a mis dans le tronc plus que tous les autres.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.‟
Car tous les autres ont puisé dans leur superflu pour donner; mais celle-ci a pris sur son indigence; elle a donné tout ce qu'elle possédait, tout ce qu'elle avait pour vivre.»
