Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Yesuusi hessa ubbaa asaa sinthan tamaarssidi onggidaappe guye, Qifirnahoome giya biittaa bis.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
He bessan issi mato halaqay de7ees. I daro dosiya aylley harggettidi hayqos gakkis.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
I Yesuusabaa si7ida wode ba aylliya pathana mela iya woosso gidi issi issi Ayhude cimata Yesuusakko kiittis.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Kiitettidayssati, Yesuusakko bidi, “Ne iyaw hayssa oothanaw bessees.
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
Ays giikko, ha uray nu asaa dosees, Ayhude Woosa Keethaka keexis” gidi minthi woossidosona
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
Yesuusikka enttara bis. Mato halaqaa sookko matiya wode ba laggeta iyaakko kiittidi, “Godaw, ta kaarappe garssan ne gelanaw ta bessonna gisho, daaburoppa.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Takka tana ne sinthe shiiqanaw bessiya asi gada qoppike. Shin ne issi qaala oda; ta aylley paxana.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Taw taappe bollara halaqay de7ees, taappe garssan ta kiittiya wotaaddareti de7oosona. Issuwa, ‘Ba’ giikko bees, hankkuwa, ‘Haaya’ giikko yees. Ta aylliyakko, ‘Hanno ootha’ giikko oothees” yaagis.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
Yesuusi hessa si7ida wode malaalettis. Guye simmidi baara yaa asaakko, “Taani hinttew tuma odays; hari attoshin Isra7eelenkka hayssa mela gita ammano demmabiikke” yaagis.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Kiitettidayssati soo simmiya wode aylley paxin demmidosona.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Guutha wodeppe guye Yesuusi Nayne katamaa bis. Iya tamaaretaranne hara daro asati iyara bidosona.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
I katamaa gelana haniya wode aha tookkida daro asati katamaappe keyosona. Hayqqida na7ay ba aayes issuwa, iyakka am77o gidada da7awusu. Katama asaappe daroti iira de7oosona.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
Goday iyo be7ida wode qadhettidi, “Yeekkofa” yaagis.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
Shiiqidi halaa bochchin tookkida asati eqqidosona. Yesuusi, “La, yalagaw dendda” yaagis.
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Hayqqidayssi denddi uttidi oda oykkis. Yesuusi na7aa ekkidi aayes immis.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
Asa ubbay yashettidi, “Gita nabey nu giddon denddis; Xoossay ba asaa be7is” yaagidi Xoossaa galatidosona.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Iya sunthay Yihudaninne he heeran de7iya biitta ubban si7ettis.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Xammaqiya Yohaannisa tamaareti hessa ubbaa Yohaannisas odidosona. I entta giddofe nam77ata xeegidi,
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
“Yaana geetettiday neneyye? Woykko haraa naaginoo?” yaagidi oychchite gidi Godaakko kiittis.
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
Asati Yesuusakko bidi, Xammaqiya Yohaannisi, “Yaana geetettiday neneyye? Woykko haraa naaginoo?” giite gidi nuna neekko kiittis yaagidosona.
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
He saatenkka Yesuusi daro asaa harggiyafe pathis. Tuna ayyaanata kessis, qooqida ayfiyakka xeelisis.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Yohaannisa matappe kiitettidi yidayssatakko, “Bidi hintte be7idayssanne si7idayssa Yohaannisas odite. Ayfe qooqeti xeellosona, gunddati birshshettidi hamuttoosona, baro hargganchchoti geeyosona, tulleti si7oosona, hayqqidayssati hayqoppe denddoosona, manqotas Wonggelay sabbakettees.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
Tanan dhubettonna oonikka anjjettidayssa.”
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Yohaannisi kiittidayssati bidaappe guye Yesuusi asaas Yohaannisabaa yaagidi odis: “Biitta bazzo hintte ay be7anaw keyidetii? Carkkoy qaathiya maata be7anaaseye?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Yaatin, ay be7anaw keyidetii? Kitte ma7o ma77ida asaa be7anaaseyye? Kitte ma7o ma77idayssatinne sa7i injjetida asay kawo keethan de7oosona.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Yaatin, ay be7anaw keyidetii? Nabiya be7anaaseye? Ee, ta yaagays: hintte be7anaw keyiday nabeppe aadhdheyssa.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
‘Ne ogiya ne sinthan giigisiya ta kiitanchchuwa neeppe sinthe ta kiittana’ geetettidi xaafettiday iyassa.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Ta hinttew odays; maccasappe yelettidayssata giddofe Yohaannisappe aadhdhey baawa. Xoossaa kawotethan ubbaafe guuxeyssi, I ubbaafe gita gidana” yaagis.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
Hari attoshin, Yesuusa qaala si7ida qaraxa qanxiseyssati ubbay Yohaannisa kushen xammaqettidi Xoossay xillo gideyssa qonccisidosona.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
Shin Farisaawetinne higge asttamaareti Yohaannisa kushen xammaqettonna ixxidi Xoossaa zoriya leqisidosona.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
Yesuusi kaallidi hayssada yaagis: “Hiza, ha wodiya yeletethaa aybira daaniso? Enttika oona daanoona?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Giya giddon uttidi woli xeegidi, ‘Nu hinttew suusul77e punnin, hintte yexxeketa. Nu sabbidi zeleelin, hintte yeekkeketa’ yaagiya nayta daanosona.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Xammaqiya Yohaannisi moonnanne uyonna yin, ‘Iita ayyaanara de7ees gideta.’
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Asa Na7ay mishenne uyishe yin, ‘Yarambbanne ushanchcho, qaraxa qanxiseyssatanne nagaranchchota dabbo’ gideta.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
Hiza, cinccatethaa tumatethay iya nayta ubbaa matan erettis” yaagis.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Issi Farisaawey Yesuusa kathi muzanaw ba soo xeegis. I Farisaawiya soo bidi gayta bolla uttis.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
He kataman issi nagaranchcho maccasi de7iyara Yesuusi Farisaawiya son gibira bolla de7eyssa si7ida wode daro al77o philqqaaxe shitto ekkada yasu.
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
Yesuusas guye baggara, iya tohuwa matan eqqada yeekkashe iya tohuwa ba afuthaara laakethawsu. Ba binaanara iya tohuwa quchchashenne yeerashe shitto tiyasu.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
Gibira giigisida Farisaawey hessa be7ida wode ba wozanan, “Hayssi nabe gidiyakko ha maccasiya iya bochchiyara ooneekko qassi iya nagaranchcho gideyssakka I eranashin” yaagis.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
Yesuusi, “Simoona, ta new odiyabay de7ees” yaagis. I, “Asttamaariyaw, taw oda” yaagis.
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
Yesuusi iyaakko, “Nam77u asati issi uraappe miishe tal77idosona. Issoy ichchashu xeetu bira hankkoy qassi ishatamu bira tal77idosona.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
Nam77ayka tal77iya cigganaw xoonettin, nam77ataskka tal77iya maaris. Hiza, ha nam77atappe he uraa daro dosanay new awussa daanii” yaagis.
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
Simooni, “Daro acoy maarettida uray daro dosana daanees” yaagis. Yesuusi, “Ne tuma pirddadasa” yaagis.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Hessafe guye, Yesuusi maccaseekko simmi xeellidi, Simoonakko, “Hanno maccasiw be7ay? Taani ne soo gelin hari attin ne taw toho haathe immabaakka, shin iya ta tohuwa ba afuthan laakothada ba binaanan quchchasu.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Neeni tana yeera ekkabaakka, shin iya ta ne soo geloodeppe doomada ta tohuwa yeero aggabukku.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Neeni ta huu7iyan zayte tiyabaka, shin iya ta tohuwa shitto tiyawusu.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
Iya tana daro dosida gisho I daro nagaray atto geetettis. Iya guutha nagaray atto geetettiday guuthara dosees.”
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
Yesuusi maccaseekko, “Ne nagaray atto geetettis” yaagis.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
Iyara issife gaytan uttidi miya imathati, “Nagara atto yaagey, I hayssi oonee?” yaagidi bantta wozanan qoppidosona.
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
Yesuusi maccaseekko, “Ne ammanoy nena ashshis; saro ba” yaagis.
