< Lukas 7 >

1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
And when he had finished all these discourses in the audience of the people, Jesus entered into Capernaum.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
And the servant of a centurion, who was dear to him, was very sick, and near to death.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
And he heard of Jesus, and sent the Elders of the Jews to him, and requested of him that he would come and save the life of his servant.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
And when they came to Jesus, they entreated him earnestly, and said: He is worthy that thou shouldst do this for him;
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
for he loveth our nation, and hath also built us a house of assembly.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
And Jesus went with them. And when he was not far from the house, the centurion sent his friends to him, and said to him: My Lord, trouble not thyself, for I am not worthy that thou shouldst come under my roof:
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
therefore I deemed myself not worthy to approach thee myself; but speak the word only, and my young man will be healed.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
For I also am a man subjected to authority; and I have soldiers under my command; and I say to this one, Go; and he goeth: and to another, Come; and he cometh: and to my servant, Do this; and he doeth it.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
And when Jesus heard these things, he admired him; and he turned, and said to the throng that followed him: I say to you, I have not found faith like this even in Israel.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
And they that were sent, returned to the house; and they found the servant that had been sick, now well.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
And the following day, he went to a city called Nain; and his disciples were with him, and a great multitude.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
And as he approached the gate of the city, he saw a procession bearing a dead man, the only son of his mother, and she a widow; and a great company of the people of the city were with her.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
And Jesus looked upon her, and had compassion on her; and he said to her, Weep not.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
And he went, and touched the bier; and they that bore him stood still. And he said: Young man, I say to thee, Arise.
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
And the dead man sat up, and began to speak: and he delivered him to his mother.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
And awe seized all the people; and they glorified God, and said: A great prophet hath arisen among us, and God hath visited his people.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
And that saying respecting him went out through all Judaea and all the surrounding region.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
And the disciples of John told him all these things.
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
And John called two of his disciples, and sent them to Jesus, and said: Art thou he that cometh, or shall we look for another?
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
And they came to Jesus, and said to him: John the Baptizer hath sent us to thee, and saith: Art thou he that cometh, or shall we look for another?
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
And in that hour he healed many persons of their diseases, and of plagues, and of unclean spirits, and gave sight to many blind persons.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
And Jesus replied, and said to them: Go ye, and tell John all that ye have seen and heard; that the blind see, and the lame walk, and the leprous are cleansed, and the deaf hear, and the dead arise, and to the poor good news is proclaimed:
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
and blessed is he that is not stumbled in me.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
And when John's disciples were gone, Jesus began to say to the multitude, concerning John: What went ye into the wilderness to see? a reed agitated by the wind?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Or if not; what went ye out to see? a man clad in soft raiment? Lo, they that use splendid garments and luxuries, are in kings' palaces.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Or if not; what went ye out to see? a prophet? Yea, say I to you; and more than a prophet.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
For this is he, of whom it is written: Behold I send my messenger before thy face, to prepare thy way before thee.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
I say to you, that no prophet, among those born of women, was greater than John the Baptizer: and yet the little one in the kingdom of God, is greater than he.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
And all the people that heard him, justified God, as they had been baptized with John's baptism.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
But the Pharisees and Scribes rejected the good pleasure of God, against themselves; as they were not baptized by him.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
To what, therefore, shall I compare this generation? and to what are they like?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
They are like children, that sit in the market-place, and call to their fellows and say: We have piped to you, and ye did not dance; we have howled to you, and ye did not weep.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
For John the Baptizer came, not eating bread, and not drinking wine; and ye say: He hath a demon.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
The Son of man came, eating and drinking; and ye say: Behold, a gluttonous man, and a wine drinker, and one fond of publicans and sinners.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
But wisdom is justified by all her children.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
And one of the Pharisees came, and asked him to eat with him. And he entered the house of the Pharisee, and reclined.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
And there was a woman in the city, who was a sinner; and when she learned that he reclined in the Pharisee's house, she took an alabaster box of perfume,
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
and stood behind him, at his feet, and wept; and she began to bathe his feet with her tears, and to wipe them with the hair of her head; and she kissed his feet, and anointed them with the perfume.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
And when the Pharisee that invited him, saw it, he thought within himself, and said: If this man were a prophet, he would know who she is, and what is her reputation; for the woman that toucheth him, is a sinner.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
And Jesus answered, and said to him: Simon, I have something to say to thee. He said to him: Say it, Rabbi. Jesus said to him:
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
There were two debtors to a certain creditor; the one owed him five hundred denarii, and the other fifty denarii.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
And as they had not the means of pay, he released them both. Which of them, therefore will love him most?
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
Simon replied, and said: I suppose he to whom most was released. Jesus said to him: Thou hast judged correctly.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
And he turned to the woman, and said to Simon: Seest thou this woman? I entered thy house, and thou gavest me no water for my feet; but she hath bathed my feet with her tears, and wiped them with her hair.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Thou gavest me no kiss; but this woman, since she came in, hath not ceased to kiss my feet.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Thou didst not anoint my head with perfume; but she hath anointed my feet with perfumed ointment.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
I therefore say to thee: Her many sins are forgiven her, for she loveth much. But he, to whom little is forgiven, loveth little.
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
And he said to the woman: Thy sins are forgiven thee.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
And they that were reclining, began to say in themselves: Who is this, that even forgiveth sins?
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
And Jesus said to the woman: Thy faith hath given thee life. Go, in peace.

< Lukas 7 >