Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Pogledavši pak gore vidje bogate gdje meæu priloge svoje u haznu Božiju;
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
A vidje i jednu siromašnu udovicu koja metaše ondje dvije lepte;
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
I reèe: zaista vam kažem: ova siromašna udovica metnu više od sviju:
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
Jer svi ovi metnuše u prilog Bogu od suviška svojega, a ona od sirotinje svoje metnu svu hranu svoju što imaše.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
I kad neki govorahu za crkvu da je ukrašena lijepijem kamenjem i zakladima, reèe:
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Doæi æe dani u koje od svega što vidite neæe ostati ni kamen na kamenu koji se neæe razmetnuti.
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
Zapitaše ga pak govoreæi: uèitelju! a kad æe to biti? i kakav je znak kad æe se to dogoditi?
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
A on reèe: èuvajte se da vas ne prevare, jer æe mnogi doæi na ime moje govoreæi: ja sam, i vrijeme se približi. Ne idite dakle za njima.
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
A kad èujete ratove i bune, ne plašite se; jer to sve treba najprije da bude; ali još nije tada pošljedak.
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Tada im reèe: ustaæe narod na narod i carstvo na carstvo;
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
I zemlja æe se tresti vrlo po svijetu, i biæe gladi i pomori i strahote i veliki znaci biæe na nebu.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
A prije svega ovoga metnuæe na vas ruke svoje i goniæe vas i predavati u zbornice i u tamnice; vodiæe vas pred careve i kraljeve imena mojega radi.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
A to æe vam se dogoditi za svjedoèanstvo.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Metnite dakle u srca svoja, da se prije ne pripravljate kako æete odgovarati:
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
Jer æu vam ja dati usta i premudrost kojoj se neæe moæi protiviti ni odgovoriti svi vaši protivnici.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
A predavaæe vas i roditelji i braæa i roðaci i prijatelji; i pobiæe neke od vas.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
I svi æe omrznuti na vas imena mojega radi.
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
I dlaka s glave vaše neæe poginuti.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Trpljenjem svojijem spasavajte duše svoje.
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
A kad vidite da Jerusalim opkoli vojska onda znajte da se približilo vrijeme da opusti.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
Tada koji budu u Judeji neka bježe u gore, i koji budu u gradu neka izlaze napolje; i koji su napolju neka ne ulaze u njega:
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Jer su ovo dani osvete, da se izvrši sve što je napisano.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Ali teško trudnima i dojilicama u te dane! Jer æe biti velika nevolja na zemlji, i gnjev na ovom narodu.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
I pašæe od oštrica maèa, i odvešæe se u ropstvo po svijem narodima; i Jerusalim æe gaziti neznabošci dok se ne izvrše vremena neznabožaca.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
I biæe znaci u suncu i u mjesecu i u zvijezdama; i ljudima na zemlji tuga od smetnje i od huke morske i valova.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Ljudi æe umirati od straha i od èekanja onoga što ide na zemlju; jer æe se i sile nebeske pokrenuti.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
I tada æe ugledati sina èovjeèijega gdje ide na oblacima sa silom i slavom velikom.
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
A kad se poène ovo zbivati, gledajte i podignite glave svoje; jer se približuje izbavljenje vaše.
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
I kaza im prièu: gledajte na smokvu i na sva drveta;
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Kad vidite da veæ potjeraju, sami znate da je blizu ljeto.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Tako i vi kad vidite ovo da se zbiva, znajte da je blizu carstvo Božije.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
Zaista vam kažem da ovaj naraštaj neæe proæi dok se ovo sve ne zbude.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Nebo i zemlja proæi æe, a rijeèi moje neæe proæi.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Ali se èuvajte da kako vaša srca ne otežaju žderanjem i pijanstvom i brigama ovoga svijeta, i da vam ovaj dan ne doðe iznenada.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
Jer æe doæi kao zamka na sve koji žive po svoj zemlji.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
Stražite dakle jednako i molite se Bogu da biste se udostojili uteæi od svega ovoga što æe se zbiti, i stati pred sinom èovjeèijim.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
I danju uèaše u crkvi, a noæu izlažaše i noæivaše na gori koja se zove Maslinska.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
I sav narod dolažaše izjutra k njemu u crkvu da ga slušaju.
