Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Lao esa, Yesus nanori ana dedꞌenu nara nendiꞌ nekendandaaꞌ, fo ara hule-oꞌe, nda namaꞌetu sa, no nda male-maꞌa sa. Ara musi ramahere rakandoo neu Lamatuaꞌ.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
Dꞌudꞌuin taꞌo ia: “Sia kota esa hambu mana nggero-furiꞌ sa nda mana tao-afiꞌ neu Lamatualain sa. Ana nda tao-afiꞌ neu esa sa boe.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Sia naa o hambu ina falu sa akaꞌ neu noꞌe mana nggero-furiꞌ a nae, ‘Amaꞌ mana nggero-furiꞌ! Muꞌetuꞌ dedꞌea ngga no matetuꞌ, o!’
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Fefeun mana nggero-furiꞌ a nda tao-afiꞌ neu ina falu a sa. Te dodꞌoo ma ana bengge rena e ena. Boe ma ana dudꞌuꞌa nae, ‘Memaꞌ au ia nda tao-afiꞌ neu Lamatualain sa, lelenan fai neu atahori.
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
Te ina falu ia tao langga ngga nambeta ena. Huu naa, malole lenaꞌ au uꞌetuꞌ dedꞌeat na no ndoos. Hokoꞌ na, ana akaꞌ nema tao naꞌabꞌebꞌenggeꞌ au nakandondooꞌ a.’
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Naa, hei dꞌua sobꞌa mana nggero-furiꞌ dꞌeulakaꞌ naa oꞌolan.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Mete ma dodꞌoo ma ana tulu-fali ina falu a, na, Lamatualain o nau tulu-fali atahori mana hule-oꞌe hatuꞌ-rerelon fo noꞌe tulu-faliꞌ sia E. Te Lamatuaꞌ nda mana eꞌo-lali fai a sa.
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
Ana naꞌetuꞌ dedꞌeat nara lai-lai, Naa de Au ae utane taꞌo ia: mete ma Au, atahori Tebꞌe-Tebꞌeꞌ ia, baliꞌ uma ena, neꞌo Au feꞌe hambu undaa o atahori mamahereꞌ sia raefafoꞌ do hokoꞌ?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Yesus dui seluꞌ nekendandaaꞌ sa, soꞌal atahori mana hii nananaru aon ma naloe-nadꞌae atahori laen ra. Ana dui nae,
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Hambu amaꞌ rua reu hule-oꞌe sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Esa, atahori mia partei agama Farisi; esa fai, mana edꞌa bea. [Atahori Yahudi ra rae atahori Farisi ra, atahori meumareꞌ. Ma ara rae mana edꞌa bea ra atahori nda maloleꞌ ra sa.]
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Losa ume hule-oꞌeꞌ ma, atahori Farisi a nambariiꞌ mesaꞌ ne ma hule-oꞌe nae, ‘Makasi Lamatuaꞌ, huu au ia, atahori maloleꞌ. Au nda deꞌulakaꞌ onaꞌ atahori laen ra sa. Au nda dadꞌi naꞌo sa. Au nda mana usuu-usetiꞌ sa. Au nda mana hohonggeꞌ sa. Makasi, Lamatuaꞌ, huu au o nda deꞌulakaꞌ onaꞌ mana edꞌa bea ia sa.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Au manggate puasa nggarei sa na lao rua. Ma au endi babꞌanggiꞌ esa mia sanahulu mia basa saa fo au hambuꞌ a.’ Atahori Farisi naa hule-oꞌe taꞌo naa.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Te mana edꞌa bea a nambariiꞌ naꞌadꞌodꞌooꞌ sia dea-deaꞌ. Ana nda nambarani botiꞌ matan fo mete ataꞌ neu sa. Ana hule-oꞌe no beꞌutee langgan ma rala mambalulutuꞌ nae, O, Lamatualain. Kasian au, atahori mana masala-singgoꞌ ia! Fee ambon neu au dꞌei!’
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Naa, leleꞌ atahori karuaꞌ naa ra lao baliꞌ ume reu, mae bee ka maloleꞌ no Lamatualain? Atahori Farisi mana koaoꞌ a do, atahori mana edꞌa bea? Tantu Ana simbo no maloleꞌ mana edꞌa bea, mana naloe-nadꞌae ralan. Ma Ana nda tao-afiꞌ neu atahori Farisi a sa. Huu Lamatualain naꞌatutudꞌaꞌ atahori mana koaoꞌ ma nananaru atahori mana naloe-nadꞌae ralan.”
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Lao esa, atahori ra oꞌo ro anadikiꞌ ra reu Yesus, fo Ana ndae liman neu se ma olaꞌ fee se papala-babꞌanggiꞌ. Yesus ana dedꞌenu nara rita taꞌo naa, ma ara ai atahori naa ra.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Te Yesus simbo nala anadikiꞌ mana rema risiꞌ E. Basa ma ana ai ana dedꞌenun nara nae, “Hela fo anadikiꞌ naa ra rema risiꞌ Au. Ama afiꞌ ai se. Misinedꞌa malolole! Huu atahori mana nae dadꞌi Lamatualain atahorin, ana musi namahena neuꞌ a Lamatualain, ona anadikiꞌ namahena neu ina-ama nara.”
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Lao esa, hambu atahori Yahudi ra malanggan esa neu natane Yesus nae, “Ama Meser nenefee hadꞌa-hormat! Au musi tao taꞌo bee fo uhine ae bisa masoꞌ sorga uu fo usodꞌa ukundoo o Lamatualain?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Boe ma Yesus nataa nae, “Taꞌo bee de moꞌe mae, ‘Mana nenefee hadꞌa-hormat’? Akaꞌ esaꞌ a nenefee hadꞌa-hormat, naeni Lamatualain.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Naa! Ho bubꞌuluꞌ ena, to, Lamatualain hohoro-lalanen mia fai dalahulun, oi: Afiꞌ hohongge; afiꞌ tati-mbau misa atahori; Afiꞌ miminaꞌo; Afi dadꞌi sakasii peko-lelekoꞌ; ma fee hadꞌa-hormat neu ina-ama mara.”
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Atahori naa nataa nae, “Tebꞌe, Amaꞌ! Au tungga hohoro-lalaneꞌ naa ra eniꞌ a aꞌana ngga.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Rena taꞌo naa ma, Yesus nae, “Malole! Te feꞌe hela dalaꞌ esa fai. Naeni, baliꞌ fo muu seo hendi basa hata-heto mara. Basa naa, muu babꞌanggi dꞌoiꞌ naa ra reu atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra. Dei fo baliꞌ uma fo tungga Au leo. Te dei fo Lamatualain bala-bꞌae fee nggo hata-hetoꞌ sia sorga.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Atahori naa rena taꞌo naa, ma ralan susa, huu suꞌin naen seli.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Yesus mete ana laoꞌ no rala nambalulutu, ma Ana nafadꞌe ana dedꞌenun nara nae, “Atahori mamasuꞌiꞌ memaꞌ susa seli masoꞌ sorga neu.
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Hita taꞌasasamaꞌ no dalaꞌ laen fai. Memaꞌ bꞌanda onta monaeꞌ a nda bisa lalaet rala neu tungga sosoot ndolan sa. Onaꞌ naa boe atahori mana namahenaꞌ a hata-heton, te nda namahena neu Lamatuaꞌ sa, ana o nda bisa masoꞌ sorga rala neu sa boe.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Atahori mana rena Yesus olaꞌ taꞌo naa, ratane E rae, “Mete ma memaꞌ atahori mamasuꞌiꞌ susa taꞌo naa, na, atahori mataꞌ bee mana hambu masoi-masodꞌaꞌ?”
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Yesus nataa nae, “Soaꞌ neu atahori, memaꞌ dalaꞌ hetar nda bisa dadꞌi sa. Te soaꞌ neu Lamatualain basaꞌ e bisa dadꞌi.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
Boe ma Petrus olaꞌ nae, “Amaꞌ! Hai lao hela basa hata-heto mara ena, fo tungga Amaꞌ. Te dei fo hai hambu saa?”
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Yesus nataa nae, “Petrus! Rena malolole! Atahori mana lao hela umen, saon, odi-aꞌa nara, ama-ina nara, do ana nara, huu nalalao Lamatualain ue-tataos nara,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Yesus no ana dedꞌenun atahori kasanahulu rua ra fo neu olaꞌ mesaꞌ ne no se nae, “Basa hei bubꞌuluꞌ mae, ia naa hita lao tisiꞌ kota Yerusalem ena. Losa naa, basa dalaꞌ fo Lamatuaꞌ mana ola-ola nara suraꞌ feꞌesaꞌan soꞌal Atahori Matetuꞌ naa, dei fo dadꞌi onaꞌ saa mana nenesuraꞌ helaꞌ ena.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Dei fo ara fee Au neu atahori deaꞌ mana nda ramahere neu Lamatualain sa. Boe ma ara raneneut Au, raꞌamamaeꞌ Au no mataꞌ-mataꞌ, puras miru neu Au,
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
filo Au, basa ma tao risa Au. Te fai katelun, ma Au usodꞌa baliꞌ.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Rena Yesus olaꞌ taꞌo naa ma, ana dedꞌenu nara bingun, huu ara nda feꞌe rahine dedꞌea-oꞌolaꞌ naa sosoan sa.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Leleꞌ Yesus se rae losa kota Yeriko, hambu atahori pokeꞌ sa endoꞌ hule-huleꞌ sia dalaꞌ suun.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Leleꞌ ana rena atahori hetar tungga naa ma, ana natane nae, “We! Saa sia ia?”
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Boe ma atahori rafadꞌe rae, “Yesus, mia Nasaret, laoꞌ tungga ia.”
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Atahori pokeꞌ naa rena nala ma, ana nggasi nahereꞌ nae, “Yesus! Mane Daud tititi-nonosin, e! Sue au dꞌei!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Atahori mana laoꞌ sia Yesus matan ai e rae nee-nee. Te ana boe nggasi nahereꞌ nae, “Mane Daud tititi-nonosin, e! Kasian au dꞌei!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Leleꞌ Yesus rena taꞌo naa, ma Ana nambariiꞌ. Ma Ana denu atahori reu rala atahori pokeꞌ a. Losa matan ma, Yesus natane e nae,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
Ho nau Au tao saa fee nggo?” Ana nataa nae, “Amaꞌ! Au oꞌe fo fee au bisa mete ita.”
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Yesus nataa e nae, “Maloleꞌ boe. Huu mumuhere mae, Au bisa tao uhaiꞌ nggo, de ia naa ho bisa mita ena.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Aibꞌoiꞌ ma, atahori pokeꞌ a nita neuꞌ ena. Boe ma ana tungga Yesus no koa-kio Lamatualain. Basa atahori mana rita taꞌo naa, o koa-kio neu Lamatuaꞌ boe.
