< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
He also spoke a parable to them that they must always pray, and not give up,
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
saying, "There was a judge in a certain city who did not fear God, and did not respect people.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
A widow was in that city, and she often came to him, saying, 'Give me justice against my adversary.'
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
He would not for a while, but afterward he said to himself, 'Though I neither fear God, nor respect people,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
yet because this widow bothers me, I will give her justice, or else she will wear me out by her continual coming.'"
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
The Lord said, "Listen to what the unrighteous judge says.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Won't God avenge his chosen ones, who are crying out to him day and night, and yet he exercises patience with them?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
I tell you that he will avenge them quickly. Nevertheless, when the Son of Man comes, will he find faith on the earth?"
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
He spoke also this parable to certain people who were convinced of their own righteousness, and who despised all others.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
"Two men went up into the temple to pray; one was a Pharisee, and the other was a tax collector.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
The Pharisee stood and prayed to himself like this: 'God, I thank you, that I am not like other people, extortioners, unrighteous, adulterers, or even like this tax collector.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
I fast twice a week. I give tithes of all that I get.'
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
But the tax collector, standing far away, would not even lift up his eyes to heaven, but beat his breast, saying, 'God, be merciful to me, a sinner.'
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
I tell you, this man went down to his house justified rather than the other; for everyone who exalts himself will be humbled, but he who humbles himself will be exalted."
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Now they were also bringing their babies to him, that he might touch them. But when the disciples saw it, they rebuked them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Jesus summoned them, saying, "Allow the little children to come to me, and do not hinder them, for the Kingdom of God belongs to such as these.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Truly, I tell you, whoever does not receive the Kingdom of God like a little child, he will in no way enter into it."
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
A certain ruler asked him, saying, "Good Teacher, what must I do to inherit everlasting life?" (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Jesus asked him, "Why do you call me good? No one is good, except one—God.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
You know the commandments: 'Do not commit adultery,' 'Do not murder,' 'Do not steal,' 'Do not give false testimony,' 'Honor your father and your mother.'"
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
And he said, "I have kept all these things from my youth up."
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
When Jesus heard it, he said to him, "You still lack one thing. Sell all that you have, and distribute it to the poor. You will have treasure in heaven. Come, follow me."
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
But when he heard these things, he became very sad, for he was very rich.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
And Jesus looked at him and said, "How hard it is for those who have riches to enter into the Kingdom of God.
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
For it is easier for a camel to enter in through a needle's eye, than for a rich person to enter into the Kingdom of God."
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Those who heard it said, "Then who can be saved?"
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
But he said, "The things which are impossible with man are possible with God."
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
And Peter said, "Look, we have left our own things and followed you."
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
He said to them, "Truly I tell you, there is no one who has left house, or wife, or brothers, or parents, or children, for the Kingdom of God's sake,
30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟ (aiōn g165, aiōnios g166)
who will not receive many times more in this time, and in the world to come, everlasting life." (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
He took the twelve aside, and said to them, "Look, we are going up to Jerusalem, and all the things that are written through the prophets concerning the Son of Man will be completed.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
For he will be delivered up to the non-Jews, will be mocked, treated shamefully, and spit on.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
They will scourge and kill him. On the third day, he will rise again."
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
They understood none of these things. This saying was hidden from them, and they did not understand the things that were said.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
It happened, as he came near Jericho, a certain blind man sat by the road, begging.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Hearing a crowd going by, he asked what this meant.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
They told him that Jesus of Nazareth was passing by.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
He called out, "Jesus, Son of David, have mercy on me."
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Those who led the way rebuked him, that he should be quiet; but he shouted all the more, "Son of David, have mercy on me."
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Standing still, Jesus commanded him to be brought to him. When he had come near, he asked him,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
"What do you want me to do?" He said, "Lord, that I may see again."
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Jesus said to him, "Receive your sight. Your faith has healed you."
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
And immediately he received his sight, and followed him, glorifying God. All the people, when they saw it, praised God.

< Lukas 18 >