< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
And he made a story for them, the point of which was that men were to go on making prayer and not get tired;
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
Saying, There was a judge in a certain town, who had no fear of God or respect for man:
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And there was a widow in that town, and she kept on coming to him and saying, Give me my right against the man who has done me wrong.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
And for a time he would not: but later, he said to himself, Though I have no fear of God or respect for man,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
Because this widow is a trouble to me, I will give her her right; for if not, I will be completely tired out by her frequent coming.
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said, Give ear to the words of the evil judge.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
And will not God do right in the cause of his saints, whose cries come day and night to his ears, though he is long in doing it?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
I say to you that he will quickly do right in their cause. But when the Son of man comes, will there be any faith on earth?
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
And he made this story for some people who were certain that they were good, and had a low opinion of others:
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Two men went up to the Temple for prayer; one a Pharisee, and the other a tax-farmer.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
The Pharisee, taking up his position, said to himself these words: God, I give you praise because I am not like other men, who take more than their right, who are evil-doers, who are untrue to their wives, or even like this tax-farmer.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Twice in the week I go without food; I give a tenth of all I have.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
The tax-farmer, on the other hand, keeping far away, and not lifting up even his eyes to heaven, made signs of grief and said, God, have mercy on me, a sinner.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
I say to you, This man went back to his house with God's approval, and not the other: for everyone who makes himself high will be made low and whoever makes himself low will be made high.
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
And they took their children to him, so that he might put his hands on them: but when the disciples saw it, they said sharp words to them
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
But Jesus sent for them, saying, Let the children come to me, and do not keep them away, for of such is the kingdom of heaven.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Truly I say to you, Whoever does not put himself under the kingdom of God like a little child, will not come into it at all.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
And a certain ruler put a question to him, saying, Good Master, what have I to do so that I may have eternal life? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
And Jesus said to him, Why do you say that I am good? No one is good, but only God.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
You have knowledge of what the law says: Do not be untrue to your wife, Do not put anyone to death, Do not take what is not yours, Do not give false witness, Give honour to your father and mother.
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
And he said, All these things I have done from the time when I was a boy.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
And Jesus, hearing it, said to him, One thing you still have need of; get money for your goods, and give it away to the poor, and you will have wealth in heaven; and come after me.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
But at these words he became very sad, for he had great wealth.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
And Jesus, looking at him, said, How hard it is for those who have wealth to get into the kingdom of God!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
It is simpler for a camel to go through the eye of a needle, than for a man who has much money to come into the kingdom of God.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
And those who were present said, Then who may have salvation?
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
But he said, Things which are not possible with man are possible with God.
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
And Peter said, See, we have given up what is ours to come after you.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
And he said to them, Truly I say to you, There is no man who has given up house or wife or brothers or father or mother or children, because of the kingdom of God,
30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟ (aiōn g165, aiōnios g166)
Who will not get much more in this time, and in the world to come, eternal life. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
And he took with him the twelve and said to them, Now we are going up to Jerusalem, and all the things which were said by the prophets will be done to the Son of man.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
For he will be given up to the Gentiles, and will be made sport of and put to shame:
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
And he will be given cruel blows and put to death, and on the third day he will come back to life.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
But they did not take in the sense of any of these words, and what he said was not clear to them, and their minds were not able to see it.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
And it came about that when he got near Jericho, a certain blind man was seated by the side of the road, making requests for money from those who went by.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
And hearing the sound of a great number of people going by, he said, What is this?
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
And they said to him, Jesus of Nazareth is going by.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
And he said in a loud voice, Jesus, Son of David, have mercy on me.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
And those who were in front made protests and said to him, Be quiet: but he said all the more, O Son of David, have mercy on me.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
And Jesus, stopping, gave orders that he was to come to him, and when he came near, he said to him,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
What would you have me do for you? And he said, Lord, that I may be able to see again.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
And Jesus said, See again: your faith has made you well.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
And straight away he was able to see, and he went after him, giving glory to God; and all the people when they saw it gave praise to God.

< Lukas 18 >