< Lukas 17 >

1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
And he said to his disciples, It is necessary for causes of trouble to come about, but unhappy is he by whom they come.
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
It would be well for him if a great stone was put round his neck and he was dropped into the sea, before he made trouble for any of these little ones.
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Give attention to yourselves: if your brother does wrong, say a sharp word to him; and if he has sorrow for his sin, let him have forgiveness.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
And if he does you wrong seven times in a day, and seven times comes to you and says, I have regret for what I have done; let him have forgiveness.
5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
And the twelve said to the Lord, Make our faith greater.
6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
And the Lord said, If your faith was only as great as a grain of mustard seed, you might say to this tree, Be rooted up and planted in the sea; and it would be done.
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
But which of you, having a servant who is ploughing or keeping sheep, will say to him, when he comes in from the field, Come now and be seated and have a meal,
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
Will he not say, Get a meal for me, and make yourself ready and see to my needs till I have had my food and drink; and after that you may have yours?
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
Does he give praise to the servant because he did what was ordered?
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
In the same way, when you have done all the things which are given you to do, say, There is no profit in us, for we have only done what we were ordered to do.
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
And it came about that when they were on the way to Jerusalem he went through Samaria and Galilee.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
And when he went into a certain small town he came across ten men who were lepers, and they, keeping themselves at a distance,
13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
Said, in loud voices, Jesus, Master, have mercy on us.
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
And when he saw them he said, Go, and let the priests see you. And, while they were going, they were made clean.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
And one of them, when he saw that he was clean, turning back, gave praise to God in a loud voice;
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
And, falling down on his face at the feet of Jesus, he gave the credit to him; and he was a man of Samaria.
17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
And Jesus said, Were there not ten men who were made clean? where are the nine?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
Have not any of them come back to give glory to God, but only this one from a strange land?
19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
And he said to him, Get up, and go on your way; your faith has made you well.
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
And when the Pharisees put questions to him about when the kingdom of God would come, he gave them an answer and said, The kingdom of God will not come through observation:
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
And men will not say, See, it is here! or, There! for the kingdom of God is among you.
22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
And he said to his disciples, The time will come when you will have a great desire to see one of the days of the Son of man, but you will not see it.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
And if they say to you, See, it is there! or, It is here! do not go away, or go after them.
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
For as in a thunderstorm the bright light is seen from one end of the sky to the other, so will the Son of man be when his time comes.
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
But first, he will have to undergo much and be put on one side by this generation.
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
And as it was in the days of Noah, so will it be in the day of the Son of man.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
They were feasting and taking wives and getting married, till the day of the overflowing of the waters, when Noah went into the ark, and they all came to destruction.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
In the same way, in the days of Lot; they were feasting and trading, they were planting and building;
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
But on the day when Lot went out of Sodom, fire came down from heaven and destruction came on them all.
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
So will it be in the day of the revelation of the Son of man.
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
On that day, if anyone is on the roof of the house, and his goods are in the house, let him not go down to take them away; and let him who is in the field not go back to his house.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Keep in mind Lot's wife.
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
If anyone makes an attempt to keep his life, it will be taken from him, but if anyone gives up his life, he will keep it.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
I say to you, In that night there will be two men sleeping in one bed, and one will be taken away and the other let go.
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Two women will be crushing grain together; one will be taken away and the other let go.
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
And they, answering him, said, Where, Lord? And he said to them, Where the body is, there will the eagles come together.

< Lukas 17 >