Lukas 16
1 Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Ke Jesu go maadi o ŋɔdkaaba, “piado bá den ye, ki pia o ŋanlmankublo, ke bi ti cua ki tuali o ke o ŋalmankublo yeni biandi o piama.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
ke o piado yini o ki maadi o “Be n teni ke min gbia apo ya maama ki ŋani? Tieni nni a ŋalmankubli cɔli, kelima a ji kan ya tie n ŋalmankublo.”
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
K o ŋalmankublo maadi o pali nni “N ji ba tie ni ledi i, n cab áa ń ji bua beli nni li tuonli ne? N ji ki pia paalu ki ko, ke n ya miadi mo, li pia i fee
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
N bani min ba tieni yaala ke bi ya beli nni n ligkubli tuonli mi ba cani ya niba ń tuo ki ga n cangu”
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Yeni, ke o yini o canbaa pandanba yendo yendo, ki buali yua n kpia ki cua “A pia n canbaa panli yiŋa i?
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Ke o maadi, mi kpama golindi kobga.” K o maadi o, “Ga a pantili ki kali tonma ki diani golindi piimu
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Ke o ŋalmankublo buali tiano, “ke fini mo, a pia n canbaa panli yiŋa i? Ke o mo maadi “Mi ŋalkaama kpalpiadi kobga” Ke o maadi o “Ga a pantili ki diani kpapiadi piiniin
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Canbaa den pagi ya ŋalmankublo n den ki tiegi yeni kelima o den tieni bu nunfanbu. Kelima ŋanduna ne bila fani yeni bi lieba ki cie mi yenyenma nni ya bila (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
N maadi yi, Taa mani i ŋanduna janbi ŋalmani ki kpaani danlinba, li ya ti gben, yin baa yaaba n ba ga i cangu naani ke li ki pia gbenma. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
Yua n tiegi yaala n wa nni, ba ya tiegi yaala n yabi nni mo. Ke yua n ki tiegi yaala n wa nni kan ya tiegi yaala n yabi nni mo.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
A ya ki fidi ki kubi i janbi ŋalmani, ŋma ba dugi apo, ki piani a o ŋalmani yaali n mɔni i?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Bi ya ki dugi a po ŋan kubi nitɔba ligi, maama, ŋma ba teni a a ligceli?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.‟
Naaciemo bá kan fidi ki ya pia canbaanba bilie. Kelima, o ba fidi ki ya nani yendo ki nan bua o lielo, lan yaa ka wan cɔlni canbaa kpialo ki nan fali canbaalielo. A kan fidi ki ya ŋua U Tienu leni ŋalmani
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Farisienba ń gbadi li maama yeni, ke bi ji ñuadi o.
15 Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Ke o maadi ba. “I ba maadi ki baa i mɔni, bi niba kani, ama U Tienu bani i pala. Bi niba ń nua yaali ke li tie kpiagdi yeni, U Tienu wani ya nunga nni ke li tie cancagndi i.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Yikodi maama yeni bi sawalpuaba n den kubi, ki ŋmagdi u dogu yo hali ke Janbatisi ti cua. Lan cili lanyogu, bi wangi U Tienu diema laabaalŋamo, nilo kuli tiendi ania ki kpaani wan kua lien nni
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Ama tanpoli leni ki tinga pendima ki paa ki cie li bali maama nni lanbyenli ń bodi ki kan tieni.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Ya nilo n ñani o denpua ki kuani potiano conbi, yua n kuani ya pua n ñani o calo kani mo conbi.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Cengi mani, ŋalmandaano bá den ye ki la ti tiakpiagdi, ki di ti jiemandi, ki ye u yenyienŋamu nni daali kuli, ke o pali mani boncianla o piama po.
20 Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
O luodo mo den ye, ke bi yi o Lasari, ke o dua o piado bulñɔjabu kani, ki pia a nala o gbanu po kuli.
21 Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
O den suni ke wan baa ya jiejɔgdi n baali o piado jedikaanu, bá i sangbanli den lagdi o nala i.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
Ke o luodo tikpe, ke malekinba tugi o, ki duoni o Abalahama kani. O piado mo ń kpe, ban pii o,
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Wan den ye o mubuogu nni ki laadi fala, ki ti yaadi ki diidi, ki la Abalahama hali fagma ke o wobi Lasari ki tabni o pali. (Hadēs g86)
24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Ke o yigni paama ki maadi, “Ti Báa Abalahama, diidi nni leni mi niñima, ki sɔni Lasari wan tuu mi ñima leni o nubili, ki maani n lanbu po, bun sɔngi, kelima n ye leni mi cacagma i ku mubuogu nni.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Ama ke Abalahama maadi “N biga ya tiani ke a yenyienu nni, a den baa yaala n ŋani boncianla a po ke Lasari mo den laadi fala boncianla. Ama mɔlane, o ji ye ne, u yenyienŋamu nni, ke a mo falaciamu nni
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Li ya ñani lankani i, buociangu ye siiga nni, ki paadi tinba yen yinba, ke nilo kan fidi ki ña ti kani ki gedi i kani, obá mo kan fidi ki ña i kani ki cua ti kani.
27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
O ŋalmandaano ń maadi “N Báa Abalahama, mia sugli ki sɔni o n báa diegu nni.
28 thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
Kelima n pia naataanjaba mu, wan tuodi ki tiadi ba. N jie ke bi mo ń da ti pundi ya falacimu nni ke n ye ne.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Ama ke Abalahama maadi, “Bi pia Moyiisi leni bi sawalpuaba maama; ban cengi mani “
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
O piado ń guani ki maadi, “li kan tuo, ti Báa Abalahama, ama nilo ya ñani bi kpienba kani, ki gedi ki maadi ba, bi ba lebdi bi yama”
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.‟
Ama ke Abalahama maadi, “Bi ya ki cengi Moyiisi leni bi sawalpuaba maama, bá nilo ya yiedi bi tinkpiba siiga, bi kan cengi o.”
