< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Now all the tax collectors and sinners were approaching him to hear him.
2 Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
And the Pharisees and the scholars murmured, saying, This man receives sinners and eats with them.
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
And he spoke this parable to them, saying,
4 „Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
What man of you, having a hundred sheep, and having lost one of them, does not leave behind the ninety-nine in the wilderness, and go for that which was lost until he finds it?
5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
And when he finds it, he lays it on his shoulders, rejoicing.
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
And when he comes to the house, he calls together his men friends and his men neighbors, saying to them, Rejoice with me, because I have found my sheep that was lost.
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say to you, that thus there will be joy in heaven over one sinner who repents, than over ninety-nine righteous men who have no need of repentance.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or what woman having ten drachmas, if she lose one drachma, does not light a lamp, and sweep the house, and seek diligently until she finds it?
9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And when she has found it, she calls together her lady friends and lady neighbors, saying, Rejoice with me, because I found the drachma that I lost.
10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
Thus I say to you, there becomes joy in the presence of the agents of God over one sinner who repents.
11 Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
And he said, A certain man had two sons,
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
and the younger of them said to his father, Father, give me the portion of goods that falls to me. And he divided to them his living.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
And not many days after, the younger son, having gathered all together, journeyed into a distant country, and there he squandered his wealth living recklessly.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
And when he spent all, a mighty famine developed in that country, and he began to be in want.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
And having gone, he was joined to one of the citizens of that country, and he sent him into his fields to feed swine.
16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
And he longed to fill his belly from the husks that the swine ate, and no man gave to him.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
But when he came to himself, he said, How many hired men of my father's have abundance of loaves, but I am perishing with hunger.
18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
After rising, I will go to my father, and will say to him, Father, I have sinned against heaven and in thy sight.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
I am no more worthy to be called thy son. Make me as one of thy hired men.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
And having risen, he went to his father. But while he was still distant, afar off, his father saw him and felt compassion. And having ran, he fell on his neck, and kissed him much.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
And the son said to him, Father, I have sinned against heaven and in thy sight. I am no more worthy to be called thy son.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
But the father said to his bondmen, Bring forth the best robe and clothe him, and give a ring for his hand, and shoes for his feet.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
And having brought the fatted calf, kill it, and having eaten, we will be cheerful,
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
because this my son was dead, and became alive again. And he was lost, and is found. And they began to be cheerful.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
But his elder son was in a field. And while coming, having approached the house, he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
And having summoned one of the boys, he inquired what these things might be.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
And he said to him, Thy brother arrived, and thy father has killed the fatted calf, because he received him back healthy.
28 Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
But he was angry, and would not go in. Therefore, his father having come out, he called him.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
But having answered, he said to his father, Lo, so many years do I serve thee, and I never passed by a commandment of thine, and yet thou never gave me a goat that I might be merry with my friends.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
But when this thy son came, who has devoured thy living with harlots, thou killed for him the fatted calf.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
And he said to him, Child, thou are always with me, and all my things are yours.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
But it was needful to make merry and be glad, because this thy brother was dead, and became alive again, and was lost, and was found.

< Lukas 15 >