< Johannes 11 >

1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
And a certaine man was sicke, named Lazarus of Bethania, the towne of Marie, and her sister Martha.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
(And it was that Mary which anointed the Lord with oyntment, and wiped his feete with her heare, whose brother Lazarus was sicke.)
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
Therefore his sisters sent vnto him, saying, Lord, beholde, he whome thou louest, is sicke.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
When Iesus heard it, he saide, This sickenes is not vnto death, but for the glorie of God, that the Sonne of God might be glorified thereby.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Nowe Iesus loued Martha and her sister, and Lazarus.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
And after he had heard that he was sicke, yet abode hee two dayes still in the same place where he was.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Then after that, said he to his disciples, Let vs goe into Iudea againe.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
The disciples saide vnto him, Master, the Iewes lately sought to stone thee, and doest thou goe thither againe?
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Iesus answered, Are there not twelue houres in the day? If a man walke in the day, hee stumbleth not, because he seeth the light of this world.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
But if a man walke in the night, hee stumbleth, because there is no light in him.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
These things spake he, and after, he said vnto them, Our friend Lazarus sleepeth: but I goe to wake him vp.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Then said his disciples, Lord, if he sleepe, he shalbe safe.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Howbeit, Iesus spake of his death: but they thought that he had spoken of the naturall sleepe.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Then saide Iesus vnto them plainely, Lazarus is dead.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
And I am glad for your sakes, that I was not there, that ye may beleeue: but let vs go vnto him.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Then saide Thomas (which is called Didymus) vnto his felow disciples, Let vs also goe, that we may die with him.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Then came Iesus, and found that he had lien in the graue foure dayes alreadie.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
(Nowe Bethania was neere vnto Hierusalem, about fifteene furlongs off.)
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
And many of ye Iewes were come to Martha and Marie to comfort them for their brother.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Then Martha, when shee heard that Iesus was comming, went to meete him: but Mary sate still in the house.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Then said Martha vnto Iesus, Lord, if thou hadst bene here, my brother had not bene dead.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
But now I know also, that whatsoeuer thou askest of God, God will giue it thee.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Iesus said vnto her, Thy brother shall rise againe.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Martha said vnto him, I know that he shall rise againe in the resurrection at the last day.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Iesus saide vnto her, I am the resurrection and the life: he that beleeueth in me, though he were dead, yet shall he liue.
26 Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟ (aiōn g165)
And whosoeuer liueth, and beleeueth in me, shall neuer die: Beleeuest thou this? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
She said vnto him, Yea, Lord, I beleeue that thou art that Christ that Sonne of God, which should come into the world.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
And when she had so saide, she went her way, and called Mary her sister secretly, saying, The Master is come, and calleth for thee.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
And when she heard it, shee arose quickly, and came vnto him.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
For Iesus was not yet come into the towne, but was in the place where Martha met him.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
The Iewes then which were with her in the house, and comforted her, when they sawe Marie, that she rose vp hastily, and went out, folowed her, saying, She goeth vnto the graue, to weepe there.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Then when Mary was come where Iesus was, and sawe him, she fell downe at his feete, saying vnto him, Lord, if thou haddest bene here, my brother had not bene dead.
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
When Iesus therefore saw her weepe, and the Iewes also weepe which came with her, hee groned in the spirit, and was troubled in himselfe,
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
And saide, Where haue ye layde him? They said vnto him, Lord, come and see.
35 Jesus græd.
And Iesus wept.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Then saide the Iewes, Beholde, how he loued him.
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
And some of them saide, Coulde not he, which opened the eyes of the blinde, haue made also, that this man should not haue died?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Iesus therefore againe groned in himselfe, and came to the graue. And it was a caue, and a stone was layde vpon it.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Iesus saide, Take ye away the stone. Martha the sister of him that was dead, said vnto him, Lord, he stinketh alreadie: for he hath bene dead foure dayes.
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Iesus saide vnto her, Saide I not vnto thee, that if thou diddest beleeue, thou shouldest see the glorie of God?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Then they tooke away the stone from the place where the dead was layde. And Iesus lift vp his eyes, and saide, Father, I thanke thee, because thou hast heard me.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
I knowe that thou hearest me alwayes, but because of the people that stand by, I said it, that they may beleeue, that thou hast sent me.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
As hee had spoken these things, hee cried with a loude voyce, Lazarus, come foorth.
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Then he that was dead, came forth, bound hande and foote with bandes, and his face was bound with a napkin. Iesus said vnto them, Loose him, and let him goe.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Then many of the Iewes, which came to Mary, and had seene the thinges, which Iesus did, beleeued in him.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
But some of them went their way to the Pharises, and told them what things Iesus had done.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Then gathered the hie Priests, and the Pharises a councill, and said, What shall we doe? For this man doeth many miracles.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
If we let him thus alone, all men will beleeue in him, and the Romanes will come and take away both our place, and the nation.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Then one of them named Caiaphas, which was the hie Priest that same yere, said vnto them, Ye perceiue nothing at all,
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Nor yet doe you consider that it is expedient for vs, that one man die for the people, and that the whole nation perish not.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
This spake hee not of himselfe: but being hie Priest that same yere, he prophecied that Iesus should die for that nation:
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
And not for that nation onely, but that he shoulde gather together in one the children of God, which were scattered.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Then from that day foorth they consulted together, to put him to death.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Iesus therefore walked no more openly among the Iewes, but went thence vnto a countrey neere to the wildernes, into a citie called Ephraim, and there continued with his disciples.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
And the Iewes Passeouer was at hande, and many went out of the countrey vp to Hierusalem before the Passeouer, to purifie themselues.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Then sought they for Iesus, and spake among themselues, as they stoode in the Temple, What thinke ye, that he cometh not to the feast?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Now both the high Priestes and the Pharises had giuen a commandement, that if any man knew where he were, he should shew it, that they might take him.

< Johannes 11 >