< Job 9 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
And Job, responding, said:
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Truly, I know that it is so, and that man cannot be justified compared with God.
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
If he chooses to contend with him, he is not able to respond to him once out of a thousand times.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
He is understanding in heart and mighty in strength; who has resisted him and yet had peace?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
He has moved mountains, and those whom he overthrew in his fury did not know it.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
He shakes the earth out of its place and its pillars tremble.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
He commands the sun and it does not rise, and he closes the stars as if under a seal.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
He alone extends the heavens, and he walks upon the waves of the sea.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
He fashions Arcturus, and Orion, and Hyades, and the interior of the south.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
He accomplishes great and incomprehensible and miraculous things, which cannot be numbered.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
If he approaches me, I will not see him; if he departs, I will not understand.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
If he suddenly should question, who will answer him? Or who can say, “Why did you do so?”
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
God, whose wrath no one is able to resist, and under whom they bend who carry the world,
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
what am I then, that I should answer him and exchange words with him?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
And if I now have any justice, I will not respond, but will beseech my judge.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
And if he should listen to me when I call, I would not believe that he had heard my voice.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
For he will crush me in a whirlwind and multiply my wounds, even without cause.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
He does not permit my spirit to rest, and he fills me with bitterness.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If strength is sought, he is most strong; if equity in judgment, no one would dare to give testimony for me.
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
If I wanted to justify myself, my own mouth will condemn me; if I would reveal my innocence, he would prove me depraved.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
And if I now became simple, my soul would be ignorant even of this, and my life would weary me.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
There is one thing that I have said: both the innocent and the impious he consumes.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
If he scourges, let him kill all at once, and not laugh at the punishment of the innocent.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Since the earth has been given into the hand of the impious, he covers the face of its judges; for if it is not him, then who is it?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
My days have been swifter than a messenger; they have fled and have not seen goodness.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
They have passed by like ships carrying fruits, just like an eagle flying to food.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
If I say: “By no means will I speak this way.” I change my face and I am tortured with sorrow.
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
I have dreaded all my works, knowing that you did not spare the offender.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Yet, if I am also just as impious, why have I labored in vain?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
If I had been washed with snow-like waters, and my hands were shining like the cleanest thing,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
yet you would plunge me in filth, and my own garments would abhor me.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
For even I would not answer a man who were like myself, nor one who could be heard with me equally in judgment.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
There is no one who could both prevail in argument and in placing his hand between the two.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Let him take his staff away from me, and let not the fear of him terrify me.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
I will speak and I will not fear him, for in fearfulness I am not able to respond.

< Job 9 >