< 1 Mosebog 35 >

1 Derpaa sagde Gud til Jakob: »Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som aabenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!«
And God said to Jacob, Arise, go up to Bethel, and dwell there: and make there an altar to God, who appeared to thee when thou fleddest from the face of Esau thy brother.
2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: »Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
Then Jacob said to his household, and to all that were with him, Put away the foreign gods that are among you, and be clean, and change your garments:
3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig paa den Vej, jeg vandrede!«
And let us arise, and go up to Bethel; and I will make there an altar to God, who answered me in the day of my distress, and was with me in the way which I went.
4 De gav saa Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.
And they gave to Jacob all the foreign gods which were in their hand, and the earrings which were in their ears; and Jacob hid them under the oak which was by Shechem.
5 Derpaa brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, saa de ikke forfulgte Jakobs Sønner.
And they journeyed: and the terror of God was on the cities that were around them, and they did not pursue after the sons of Jacob.
6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;
So Jacob came to Luz, which is in the land of Canaan, that is, Bethel, he and all the people that were with him.
7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud aabenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.
And he built there an altar, and called the place Elbethel: because there God appeared to him, when he fled from the face of his brother.
8 Saa døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.
But Deborah Rebekah’s nurse died, and she was buried beneath Bethel under an oak: and the name of it was called Allonbachuth.
9 Gud aabenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan-Aram og velsignede ham;
And God appeared to Jacob again, when he came out of Padanaram, and blessed him.
10 og Gud sagde til ham: »Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!« Og han gav ham Navnet Israel.
And God said to him, Thy name is Jacob: thy name shall not be called any more Jacob, but Israel shall be thy name: and he called his name Israel.
11 Derpaa sagde Gud til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgaa af din Lænd;
And God said to him, I am God Almighty: be fruitful and multiply; a nation and a multitude of nations shall spring from thee, and kings shall come out of thy loins;
12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!«
And the land which I gave to Abraham and Isaac, to thee I will give it, and to thy seed after thee will I give the land.
13 Derpaa for Gud op fra ham paa det Sted, hvor han havde talet med ham;
And God went up from him in the place where he talked with him.
14 og Jakob rejste en Støtte paa det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød Olie paa den.
And Jacob set up a pillar in the place where he talked with him, even a pillar of stone: and he poured a drink offering on it, and he poured oil on it.
15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.
And Jacob called the name of the place where God spoke with him, Bethel.
16 Derpaa brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var haarde.
And they journeyed from Bethel; and there was but a little way to come to Ephrath: and Rachel travailed, and she had hard labour.
17 Midt under hendes haarde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: »Frygt ikke, thi ogsaa denne Gang faar du en Søn!«
And it came to pass, when she was in hard labour, that the midwife said to her, Fear not; thou shalt have this son also.
18 Men da hun droges med Døden — thi det kostede hende Livet — gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin.
And it came to pass, as her soul was in departing, (for she died ) that she called his name Benoni: but his father called him Benjamin.
19 Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til Efrat, det er Betlehem;
And Rachel died, and was buried in the way to Ephrath, which is Bethlehem.
20 og Jakob rejste en Stenstøtte paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som staar endnu den Dag i Dag.
And Jacob set a pillar on her grave: that is the pillar of Rachel’s grave to this day.
21 Derpaa brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
And Israel journeyed, and spread his tent beyond the tower of Edar.
22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og laa hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;
And it came to pass, when Israel dwelt in that land, that Reuben went and lay with Bilhah his father’s concubine: and Israel heard it. Now the sons of Jacob were twelve:
23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;
The sons of Leah; Reuben, Jacob’s firstborn, and Simeon, and Levi, and Judah, and Issachar, and Zebulun:
24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin;
The sons of Rachel; Joseph, and Benjamin:
25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;
And the sons of Bilhah, Rachel’s handmaid; Dan, and Naphtali:
26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan-Aram.
And the sons of Zilpah, Leah’s handmaid; Gad, and Asher: these are the sons of Jacob, who were born to him in Padanaram.
27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
And Jacob came to Isaac his father to Mamre, to the city of Arbah, which is Hebron, where Abraham and Isaac sojourned.
28 Isaks Leveaar var 180;
And the days of Isaac were an hundred and eighty years.
29 saa gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,
And Isaac gave up the ghost, and died, and was gathered to his people, being old and full of days: and his sons Esau and Jacob buried him.

< 1 Mosebog 35 >