1 Peter 2

1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Ke ma inge kowos in sisla liki kowos kain in ma koluk nukewa; tia sifil kikiap, ku kaskas wosounkas, ku sok, ku kas in akkolukye sie sin sie.

2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

Kowos in oana tulik tufahna isusla, malu pacl nukewa nu ke sronin titi mutal lun Ngun, tuh ke kowos nim kowos in kapak ac moulla.

3 om I da have smagt, at Herren er god.

Oana ke Ma Simusla uh fahk, “Kowos sifacna konauk woiyen kulang lun Leum God.”

4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

Kowos in fahsr nu yurin Leum, eot moul su mwet uh pilesrala, a God El sulela ac aksaokye.

5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Kowos in fahsru oana eot moul, ac lela in orekmakinyuk kowos in musaela tempul lun ngun, yen ma kowos ac fah kulansap oana mwet tol mutal in sang mwe kisa su mwe akinsewowoye God, ac akkalemyeyuk nu suwos sin ngun lal ke Jesus Christ.

6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟

Tuh Ma Simusla uh fahk, “Liye, nga sulela sie eot saok, Su nga ac filiya tuh in eot in sruwasrik in Zion; Ac kutena mwet su lulalfongi ke el, ac fah tiana auli.”

7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

Eot se inge yohk sripa nu suwos su lulalfongi; a nu selos su tia lulalfongi: “Eot se su mwet musa sisla mu wangin sripa Ekla pa yohk sripa oemeet uh.”

8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.

Ac sie pac Ma Simusla uh fahk, “Pa inge eot se ma ac oru mwet uh in tukulkul, Eot se ma ac oru elos in ikori.” Elos tukulkul mweyen elos tia lulalfongi ke kas sin God me; ma inge fal nu ke oakwuk lun God kaclos.

9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Tuh kowos pa mutanfahl se ma suleyukla, mwet tol lun Tokosra, sie mutanfahl mutal, mwet lun God sifacna, suleyukla in sulkakin orekma wo lun God, su pangonkowosme liki lohsr nu ke kalem wolana lal.

10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

Meet kowos tuh tia mwet lun God, a inge kowos mwet lal. Meet kowos tia etu ke pakoten lun God, a inge kowos eis tari pakoten lal.

11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

Mwet kawuk luk, su moul oana mwet sac ac mwet fufahsryesr fin faclu, nga kwafe tuh kowos in sisla ma koluk su monuwos kena nu kac, su mweun lain moul in ngun.

12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

Ouiyen moul lowos inmasrlon mwet selulalfongi uh enenu in arulana wo, elos fin mau akkolukye kowos ac fahk mu kowos mwet orekma koluk, elos ac akilen orekma wo lowos uh, ac kaksakin God ke Len se El ac tuku uh.

13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

Ke sripen Leum, kowos in akos mwet kol nukewa fin faclu — nu sin Tokosra Fulat, tuh el fulat oemeet,

14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

ac nu sin governor uh, su srisrngiyuk sin Tokosra Fulat tuh elos in kalyei mwet orekma koluk, ac kaksakin mwet orekma wo.

15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

Tuh God El lungse kowos in tulokinya sramsram lalfon lun mwet nikin, ke orekma wo lowos.

16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

Kowos in moul oana mwet sukosok, tusruktu nimet orekmakin sukosok lowos in afinya kutena ma koluk, a kowos in moul oana mwet kohs lun God.

17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

Kowos in sunakin mwet nukewa, ac lungse mwet lulalfongi wiowos, ac akfulatye God, ac sunakin Tokosra Fulat.

18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.

Kowos mwet kulansap, kowos in akos mwet kacto lowos an, ac arulana akfulatyalos — tia nu selos na su kulang ac nunak wo keiwos, a nu selos pac su kou.

19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

Kowos fin mutangla ngal lun mwe keok su tia fal in orek nu suwos, mweyen kowos akilen lah pa inge ma lungse lun God nu suwos, ma inge ac mwe insewowo nu suwos.

20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

Tuh mwe mea in kaksakinyuk kom, kom fin muteng ke anwuk ma orek nu sum ke sripen kom orala sie ma koluk? A kom fin muteng mwe keok su orek nu sum ke kom oru ma wo, God El ac fah akinsewowoye kom.

21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

Pa inge ma God El pangon kowos nu kac, tuh Christ sifacna el tuh keok keiwos ac oakiya sie mwe srikasrak nu suwos tuh kowos fah fahsr in falkal.

22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

Wangin ma koluk el orala, ac wangin kas kikiap lohngyuk sel.

23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

Ke mwet uh fahk kas in akkolukyal, el tia topkolos ke kas koluk; ke el keok, el tia fahk kutena kas in aksangeng, a el eisalang nu sin God, El su nununku suwohs.

24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.

Christ el sifacna usla ma koluk lasr in manol nu fin sakseng, tuh kut in wi ma koluk lasr uh misa ac moulkin moul suwoswos. Kowos kwela ke sripen kinet kacl.

25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.

Kowos tuh oana sheep su tuhlac, tusruktu inge folokinyukme kowos tuh kowos in fahsr tukun Mwet Shepherd, su karingin ngunuwos.