< 1 Korinterne 7 >

1 Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
Voici ma réponse aux divers sujets de votre lettre: L'homme fait bien de renoncer au mariage.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
Cependant, pour éviter tout dérèglement, que chaque homme ait sa femme, que chaque femme ait son mari;
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
que le mari remplisse ses devoirs envers sa femme, et la femme envers son mari.
4 Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
Le corps de la femme ne lui appartient pas, il est à son mari. De même le corps du mari ne lui appartient pas, il est à sa femme.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
Ne refusez pas d'être l'un à l'autre, sauf d'un commun accord et momentanément pour vaquer à la prière; puis retournez ensemble, de peur que Satan ne se serve de votre incontinence pour vous tenter.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
En parlant ainsi, je vous fais une concession, je ne vous donne pas d'ordre.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
Je voudrais que tous les hommes fussent comme moi: mais chacun reçoit de Dieu son don particulier, l'un celui-ci, l'autre celui-là.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Je dis aux hommes non mariés et aux veuves: il est bon que vous restiez ainsi, comme moi.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Mais si vous ne pouvez vous astreindre à la continence, mariez-vous. Car il vaut mieux se marier que de brûler.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
A ceux qui sont mariés, j'ordonne ceci (non pas moi, mais le Seigneur): que la femme ne se sépare point de son mari
11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
(si elle s'en trouvait séparée, qu'elle reste sans se remarier ou qu'elle se réconcilie avec lui); que le mari ne répudie point sa femme.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
Aux autres je dis (moi, non le Seigneur): si un frère a pour femme une païenne et qu'elle consente à vivre avec lui, qu'il ne divorce pas.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
Et si une femme a pour mari un païen et qu'il consente à vivre avec elle, qu'elle ne divorce pas.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
Car la femme a rapproché des fidèles son mari païen; le frère a rapproché des fidèles sa femme païenne; si cela n'était pas, vos enfants seraient hors de l'Église, tandis qu'ils sont au nombre des fidèles.
15 Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
Si la partie païenne veut se séparer, qu'elle se sépare! dans ce cas, le frère ou la soeur ne sent pas liés, quoique Dieu vous ait appelés à vivre en paix.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Sais-tu, en effet, femme, si tu ne sauveras pas ton mari? Sais-tu, mari, si tu ne sauveras pas ta femme?
17 Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
En général, chacun doit garder la part que le Seigneur lui a faite, rester là où il était quand Dieu l'a appelé. C'est là ce que j'ordonne dans toutes les Églises.
18 Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
As-tu été appelé circoncis? ne dissimule pas ta circoncision; as-tu été appelé incirconcis? ne te fais pas circoncire.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
La circoncision n'est rien, l'incirconcision n'est rien, mais l'observation des commandements de Dieu...
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
Chacun doit rester là où il était quand il a été appelé.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
As-tu été appelé esclave? ne t'en soucie pas, et alors même que tu pourrais te libérer, reste plutôt esclave,
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
car l'esclave appelé au Seigneur est l'affranchi du Seigneur, et de même, l'homme libre appelé est l'esclave de Christ.
23 Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
Vous avez été achetés un grand prix; ne devenez pas esclaves des hommes,
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
et que chacun, mes frères, reste devant Dieu là où il était quand il a été appelé.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
Pour ceux ou celles qui sont vierges, je n'ai point reçu d'ordre du Seigneur; mais je donne mon opinion comme étant, par la miséricorde du Seigneur, digne de confiance.
26 Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
Je crois qu'il vaut mieux, puisque la crise finale est imminente, oui, je crois qu'il vaut mieux pour l'homme rester comme il est.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
Es-tu engagé avec une femme? ne cherche pas à rompre; n'as-tu aucun engagement? ne cherche point de femme.
28 Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
Si cependant tu te maries, ce n'est pas un péché; et si une vierge se marie, ce n'est pas un péché. Mais ceux qui font cela auront des souffrances dans cette vie, et moi je voudrais les leur épargner.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
Je vous assure, frères, que le temps est court; voici ce qui reste à faire: que ceux qui ont des femmes soient comme n'en ayant pas;
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
ceux qui pleurent comme ne pleurant pas; ceux qui se réjouissent comme ne se réjouissant pas; ceux qui achètent comme ne possédant pas;
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
ceux qui usent de ce monde, comme n'en usant absolument pas; car la figure de ce monde passe!
32 Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
Je voudrais que vous n'eussiez pas de soucis mondains: or, l'homme non marié a le souci des affaires du Seigneur; il cherche à plaire au Seigneur.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
L'homme marié a le souci des affaires de ce monde; il cherche à plaire à sa femme.
34 Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
Il y a la même différence entre la femme mariée et la vierge: la vierge a le souci des affaires du Seigneur, afin d'être sainte de corps et d'esprit; mais la femme mariée a le souci des affaires de ce monde; elle cherche à plaire à son mari.
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
Je vous dis cela dans votre intérêt, non pour vous tendre un piège; je vous le dis en vue des convenances et de ce qui est le plus propre à vous attacher sans distraction au culte du Seigneur.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Si cependant quelqu'un pense qu'il y a des inconvénients pour sa fille à passer l'âge du mariage, et s'il croit devoir agir en conséquence, qu'il fasse ce qu'il voudra! Ce n'est pas un péché, qu'on se marie!
37 Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Mais celui qui a pris dans son coeur une résolution inébranlable sans subir aucune contrainte, maître de faire ce qu'il veut, oui, qui a décidé dans le fond de son coeur de garder sa fille vierge, fait bien.
38 Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Ainsi celui qui marie sa fille fait bien, celui qui ne la marie pas fait mieux.
39 En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Une femme est liée aussi longtemps que son mari est vivant. Si le mari vient à mourir, elle est libre de se remarier avec qui elle veut, seulement que ce soit dans le Seigneur.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.
Cependant elle est plus heureuse si elle reste comme elle est; c'est mon opinion; et je crois, moi aussi, avoir l'Esprit de Dieu.

< 1 Korinterne 7 >