Romerne 2

1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

Cedawngawh, nangmih, thlang awi ak dengkhqi, na mimah awm ap cang lawk uhyk ti, thlang awi nami dengnaak ahoei awh, namah ni na thawlh khqoeng hy, thlang awi ak deng nang ingawm cemyih ni na sai lawt hy.

2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.

Cemyih them ak saikhqi ak khanawh Khawsa ak awidengnaak taw awitak awh ni ang dyih hy tice ni sim uhy.

3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?

Cedawngawh, nang thlanghqing, namah ing cemyih ik-oeih ce na sai lawt dawngawh thlang awi na deng awh, Khawsa ak awidengnaak khui awhkawng loet tloe kawng nyng, tinawh nak poek nawh nu?

4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

Am awhtaw Khawsam qeennaak ing zutnaak benna ni sawi hy tice a sim kaana, am qeennaak, qeenkhaw ang ngainaak ingkaw ang yh thainaakkhqi ce kawna a huh kaana na awm nawh nu?

5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,

Cehlai namik kawlung a hqamnaak ingkaw am nang zutnaakkhqi boeih ce, amah ak awidengnaak ak dyng khawnghi a pha awh, namah aham Khawsa ak kawsonaak ak cun nani na awm khqoeng hy.

6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:

Khawsa ing thlang boeih ing ami them sainaak amyihna a phu ce pe kaw.

7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)

Them leek sainaak a qoeng kaana boeimangnaak, kqihchah naak ingkaw amak see thai ik-oeih ak suikhqi venawh Khawsa ing kumqui hqingnaak ce pe kaw. (aiōnios g166)

8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

Cehlai amah ak kawngaih doeng sui nawh awitak ak oelhkhqi ingkaw them che ak sai thlangkhqi ham kawsonaak ce awm kaw:

9 Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;

Ik-oeih che ak sai thlangkhqi ham kawseetnaak ingkaw khuikhanaak awm kaw: Judakhqi aham awm maa kawmsaw cekcoengawh Gentelkhqi aham awm kaw;

10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!

Cehlai boeimangnaak, kqihchahnaak ingkaw ngaihdingnaak ce ik-oeih leek ak saikhqi ham awm kaw: Judakhqi ham awm maa kawmsaw cekcoengawh Gentelkhqi ham awm kaw.

11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.

Ikawtih Khawsa ing u a haai awm am toek hy.

12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

Anaa awi kaana thawlhnaak ak saikhqi boeih taw anaa awi kaana plawci lawt kawm uh, anaa awi ak khuiawh thawlhnaak ak saikhqi boeih awm anaa awi ing awi deng lawt kaw.

13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —

Ikawtih anaa awi ak zakhqi taw Khawsa haiawh thlak dyng na am awm hy, cehlai anaa awi haiawh thlak dyng na am ta pai hlai uhy,

14 thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;

(Gentelkhqi ing Anaa awi ce am ta pai hlai uhy, a mimah poek awh anaa awi ing a ngoekhqi ce sai uhy, anaa awi am ta hlai uhy, cekkhqi aham anaa awi na awm hawh hy,

15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —

anaa awi ing a ngoekhqi ce amik kawlung khuiawh qee hyt na awm hawh hy, a mimah a sim naak ingawm dyih pyi hy, amik poeknaak khqi ing thawlh puk unawh ang dyih na awm dyih pyi bai uhy.)

16 paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.

Khawsa ing Jesu Khrih ak caming kai ing awithang leek kak khypyinaak amyihna thlanghqing awhkaw ang hyp kawpoekkhqi ce awi a deng awh ve ve awm bit kaw.

17 Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud

Tuh nangmih ing, Juda thlang na awm unyng ti uhyk ti; anaa awi awh hang unawh Khawsa mi tuqunaak awh nang oek qu awhtaw;

18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,

amah ak kawngaih ce sim u tiksaw anaa awi ing a ni cawngpyi amyihna ak leek khqoet ik-oeih ce nami sim awhtaw;

19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,

mik hyp ak sawikung, thannaak ak khuiawh ak awmkhqi ham vangnaak na nami awm awhtaw;

20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —

thlakqawkhqi lam ak huhkung, naasenkhqi ak cawngpyikung na ngai qu u tiksaw, anaa awi awhkawng cyihnaak ingkaw awitak ce ta hawh uhyk ti.

21 du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!

Cawhtaw, nangmih, thlak chang ak cawngpyikungkhqi, namah ingkaw namah taw am nang cawng qu pyi nawh nu? Amamim quuknaak aham ak cawngpyikungkhqi ing namim qu nawh nu?

22 Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!

Thlang ing a samphaih aham am awm hy tinawh ak kqawnkung ing, na sam na phaih nawh nu? Myiqawl bawknaak ak tyih nang ing, myiqawl bawknaak bawkimkhqi ce na muk nawh nu?

23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!

Anaa awi ak oek qu pyikhqi ing, anaa awi eeknaak ing Khawsa ce nak thekhanaak nu?

24 Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.

Nangmih awh Gentelkhqi anglakawh Khawsa'ng ming kqawn seet na awm hawh hy,” tinawh a qee amyihna.

25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.

Anaa awi nami hquut awhtaw chahhui qeet ve phu tahy, cehlai anaa awi ce nami eek awhtaw, chahhui amak qeet thlang amih nani nami awm hy.

26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?

Chahhui amak qeet thlangkhqi ing anaa awi ing a ngoe ce a mi hquut awhtaw, chahhui ak qeet thlang amyihna am nik poek kawm nu?

27 Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

Pumsa awh chahhui am qeet hlai hy anaa awi ak hquut ing nangmih ce ni thawlh sak khqi kaw, ca ing a qee anaa awi ta unawh chahhui ak qeet thlang na awm hlai uhyk ti, anaa awi ak eekkung na awm uhyk ti.

28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;

Ak khanben doeng ak dang ingkaw ak khan benawh pumsa chahhui ak qeet doek ak thlang ce Juda thlang amni.

29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.

Ak khui benawh ak awm; Myihla ingkaw lingbyi kawlung chahui ak qeet ak thlang, ca doeng ing qee doek na amak awm ak thlang ce ni Juda thlang na a awm hy. Cemyih ak thlang ce thlanghqing ing am kyih pai hlai hy Khawsa ing kyih hy.