Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Hymne d'Éthan l'Ézrahite. Je chanterai toujours les bontés de l'Éternel; D'âge en âge, ma bouche proclamera sa fidélité.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
J'ai dit: «Ta grâce est un édifice éternel; Tu as établi dans les cieux les fondements de ta fidélité.»
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
— «J'ai conclu, dit l'Éternel, cette alliance avec mon élu; J'ai fait ce serment à David, mon serviteur:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
J'affermirai ta postérité pour toujours; J'ai fondé ton trône à jamais.» (Pause)
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Les cieux, ô Éternel, célèbrent tes merveilles. Ainsi que ta fidélité, dans l'assemblée des saints.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Qui, dans les cieux, est comparable à l'Éternel? Qui ressemble à l'Éternel parmi les fils de Dieu?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
Dieu est très redoutable dans l'assemblée des saints. Plus terrible que tous ceux qui l'entourent.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Éternel, Dieu des armées. Qui est puissant comme toi? Éternel, ton amour fidèle Rayonne autour de toi!
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Tu domptes l'orgueil de la mer: Quand ses vagues s'élèvent, c'est toi qui les apaises.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Tu as écrasé l'Egypte, tu l'as blessée à mort; Par la force de ton bras, tu as dispersé tes ennemis.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
A toi sont les cieux, à toi aussi la terre; Tu as fondé le monde et tout ce qu'il renferme.
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
Le Nord et le Midi, c'est toi qui les as créés; Le Thabor et l'Hermon sont dans l'allégresse A cause de ton nom.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Ton bras est armé de puissance. Ta main est forte; ta main droite exerce l'autorité suprême.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
La justice et le droit sont la base de ton trône; La bonté et la vérité marchent devant ta face.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Heureux le peuple qui connaît les chants de triomphe: Il s'avance à la clarté de ta face, ô Éternel!
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
Il se réjouit en célébrant ton nom chaque jour, Et il se glorifie de ta justice.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Car c'est toi qui es la splendeur de notre puissance. Et c'est ta faveur qui nous fait relever la tête.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Oui, notre bouclier protecteur Est dans les mains de l'Éternel: Notre roi appartient au Saint d'Israël!
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Tu parlas jadis dans une vision à tes bien-aimés, Et tu dis: J'ai prêté mon appui à un héros; J'ai choisi dans les rangs du peuple un élu.
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
J'ai trouvé David, mon serviteur; Je l'ai oint de mon huile sainte.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Ma main le soutiendra, Et mon bras le fortifiera.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
L'ennemi ne pourra le surprendre, Et le méchant ne l'opprimera point.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Je briserai devant lui ses adversaires. Et je frapperai ceux qui le haïssent.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Ma fidélité et ma bonté seront avec lui, Et par la puissance de mon nom, il pourra relever la tête.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
J'étendrai sa main puissante sur la mer. Et son empire sur les fleuves.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Il m'invoquera, disant: «Tu es mon Père, Mon Dieu, mon rocher protecteur.»
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Aussi ferai-je de lui le premier-né, Le souverain des rois de la terre.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Je lui conserverai ma faveur éternellement, Et mon alliance avec lui sera inébranlable.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Je lui donnerai une postérité éternelle. Et son trône durera autant que les cieux.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Si ses fils abandonnent ma loi Et n'obéissent pas à mes ordres,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
S'ils violent mes commandements Et s'ils n'observent pas mes préceptes,
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
Je châtierai leurs transgressions en les frappant de la verge, Et leurs iniquités en leur envoyant des fléaux.
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Mais je ne leur retirerai pas ma faveur; Je ne mentirai pas à mes promesses.
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Je ne violerai pas mon alliance. Et je ne changerai pas la parole sortie de mes lèvres.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
J'en ai fait le serment, au nom de ma sainteté: Je ne mentirai pas à David.
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
Sa postérité durera éternellement; Son trône subsistera devant moi aussi longtemps que le soleil.
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
Comme la lune, il sera inébranlable à jamais; Le témoin qui est dans les cieux est fidèle. (Pause)
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Cependant, tu as repoussé ton oint; tu l'as rejeté, Tu t'es indigné contre lui.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Tu as rompu l'alliance conclue avec ton serviteur; Tu as traîné sa couronne dans la poussière.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Tu as renversé toutes ses forteresses: Tu as mis en ruines ses remparts.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Tous les passants le mettent au pillage; Il est couvert d'opprobre par ses voisins.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Tu as fortifié le bras de ses adversaires; Tu as rempli de joie tous ses ennemis.
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Tu as émoussé le tranchant de son épée. Et tu ne l'as pas soutenu dans le combat.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Tu as mis fin à sa splendeur, Et tu as jeté son trône à terre.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Tu as abrégé les jours de sa jeunesse. Et tu l'as couvert de honte. (Pause)
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Jusques à quand, ô Éternel, te cacheras-tu sans cesse. Et ta colère brûlera-t-elle comme un feu?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Rappelle-toi quelle est la durée de ma vie. Pour quel néant tu as créé tous les fils des hommes!
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Quel homme pourrait vivre et ne pas voir la mort? Qui sauvera son âme de la puissance du Sépulcre? (Pause) (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Seigneur, où sont tes bontés premières, Que toi, le Dieu fidèle, tu avais promises à David par serment?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Souviens-toi, Seigneur, de l'opprobre de tes serviteurs; Je porte en mon sein l'injure de tant de grands peuples!
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
Car tes ennemis ont jeté l'outrage, ô Éternel, Tes ennemis ont jeté l'outrage sur les pas de ton oint.
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Béni soit l'Éternel a perpétuité! Amen, Amen!
