< Salme 122 >

1 Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus. 2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem! 3 Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget, 4 hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn. 5 Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus. 6 Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig. 7 Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser! 8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig! 9 For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

< Salme 122 >