< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

< Salme 120 >