< Ordsprogene 14 >

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
The wisdom of women buildeth their house; but folly plucketh it down with her hands.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
He that walketh in his uprightness feareth Jehovah; but he that is perverted in his ways despiseth him.
3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
In the fool's mouth is a rod of pride; but the lips of the wise shall preserve them.
4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Where no oxen are, the crib is clean; but much increase is by the strength of the ox.
5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
A faithful witness will not lie; but a false witness uttereth lies.
6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
A scorner seeketh wisdom, and there is none [for him]; but knowledge is easy unto the intelligent.
7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Go from the presence of a foolish man, in whom thou perceivest not the lips of knowledge.
8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
The wisdom of the prudent is to discern his way; but the folly of the foolish is deceit.
9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Fools make a mock at trespass; but for the upright there is favour.
10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
The heart knoweth its own bitterness, and a stranger doth not intermeddle with its joy.
11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
The house of the wicked shall be overthrown; but the tent of the upright shall flourish.
12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
There is a way that seemeth right unto a man, but the end thereof is the ways of death.
13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
Even in laughter the heart is sorrowful, and the end of mirth is sadness.
14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
The backslider in heart shall be filled with his own ways, and the good man from what is in himself.
15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
The simple believeth every word; but the prudent [man] heedeth his going.
16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
A wise [man] feareth and departeth from evil; but the foolish is overbearing and confident.
17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
He that is soon angry dealeth foolishly, and a man of mischievous devices is hated.
18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
The simple inherit folly; but the prudent are crowned with knowledge.
19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
The evil bow before the good, and the wicked at the gates of the righteous [man].
20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
He that is poor is hated even of his own neighbour; but the rich hath many friends.
21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
He that despiseth his neighbour sinneth; but he that is gracious to the afflicted, happy is he.
22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
Do they not err that devise evil? but loving-kindness and truth are for those that devise good.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
In all labour there is profit; but the talk of the lips [tendeth] only to want.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
The crown of the wise is their riches; the folly of the foolish is folly.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
A true witness delivereth souls; but deceit uttereth lies.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
In the fear of Jehovah is strong confidence, and his children shall have a place of refuge.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
The fear of Jehovah is a fountain of life, to turn away from the snares of death.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
In the multitude of people is the king's glory; but in the lack of people is the ruin of a prince.
29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
He that is slow to anger is of great understanding; but he that is hasty of spirit exalteth folly.
30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
A sound heart is the life of the flesh; but envy the rottenness of the bones.
31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
He that oppresseth the poor reproacheth his Maker; but he that honoureth Him is gracious to the needy.
32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
The wicked is driven away by his evil-doing; but the righteous trusteth, [even] in his death.
33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Wisdom resteth in the heart of the intelligent [man]; but that which is in the foolish maketh itself known.
34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Righteousness exalteth a nation; but sin is a reproach to peoples.
35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
The king's favour is toward a wise servant; but his wrath is [against] him that causeth shame.

< Ordsprogene 14 >