Markus 3
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
Jésus entra une autre fois dans la synagogue, et il y avait là un homme qui avait une main sèche.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Et ils l'observaient, pour voir s'il le guérirait le jour du sabbat, afin de l'accuser.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
Alors il dit à l'homme qui avait la main sèche: Tiens-toi là au milieu.
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
Puis il leur dit: Est-il permis de faire du bien dans les jours de sabbat, ou de faire du mal? de sauver une personne, ou de la laisser périr? Et ils se turent.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
Alors, les regardant avec indignation, et étant affligé de l'endurcissement de leur cœur, il dit à cet homme: Étends ta main. Et il l'étendit, et sa main devint saine comme l'autre.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Et les pharisiens étant sortis, tinrent aussitôt conseil avec les hérodiens contre lui, pour le faire périr.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Alors Jésus se retira avec ses disciples vers la mer, et une grande multitude le suivait de la Galilée, de la Judée,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
De Jérusalem, de l'Idumée et d'au-delà du Jourdain. Et ceux des environs de Tyr et de Sidon, ayant entendu parler des grandes choses qu'il faisait, vinrent aussi vers lui en grand nombre.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Et il dit à ses disciples qu'il y eût une petite barque toute prête auprès de lui, à cause de la multitude, de peur qu'elle ne le pressât trop.
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Car il en avait guéri plusieurs, de sorte que tous ceux qui avaient des maladies se jetaient sur lui pour le toucher.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
Et quand les esprits immondes le voyaient, ils se prosternaient devant lui et s'écriaient: Tu es le Fils de Dieu!
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
Mais il leur défendait, avec menace, de le faire connaître.
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Il monta ensuite sur la montagne, et appela ceux qu'il jugea à propos, et ils vinrent à lui.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Et il en établit douze pour être avec lui, pour les envoyer prêcher,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
Et pour avoir la puissance de guérir les malades et de chasser les démons.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
C'était Simon, auquel il donna le nom de Pierre;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
Puis Jacques fils de Zébédée, et Jean frère de Jacques, auxquels il donna le nom de Boanerges, c'est-à-dire, enfants du tonnerre;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
Et André, Philippe, Barthélemi, Matthieu, Thomas, Jacques fils d'Alphée, Thaddée, Simon le Cananite,
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
Et Judas l'Iscariote, qui fut celui qui le trahit.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
Puis ils retournèrent à la maison; et une multitude s'y assembla encore, de sorte qu'ils ne pouvaient pas même prendre leur repas.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
Ses parents l'ayant appris, sortirent pour le prendre; car on disait: Il est hors de sens.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Et les scribes qui étaient descendus de Jérusalem, disaient: Il est possédé de Béelzébul, et il chasse les démons par le prince des démons.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Mais Jésus, les ayant appelés, leur dit par des similitudes: Comment Satan peut-il chasser Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
Car si un royaume est divisé contre lui-même, ce royaume-là ne saurait subsister;
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
Et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison-là ne saurait subsister;
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
De même, si Satan s'élève contre lui-même et est divisé, il ne peut subsister; mais il prend fin.
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Personne ne peut entrer dans la maison d'un homme fort et piller son bien, s'il n'a auparavant lié cet homme fort; et alors il pillera sa maison.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Je vous dis en vérité, que toutes sortes de péchés seront pardonnés aux enfants des hommes, ainsi que les blasphèmes par lesquels ils auront blasphémé;
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
Jésus parla ainsi, parce qu'ils disaient: Il est possédé d'un esprit immonde.
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Ses frères et sa mère arrivèrent donc, et se tenant dehors ils l'envoyèrent appeler; et la multitude était assise autour de lui.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
Et on lui dit: Voilà, ta mère et tes frères sont là dehors, qui te demandent.
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
Mais il répondit: Qui est ma mère, ou qui sont mes frères?
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Et jetant les yeux sur ceux qui étaient autour de lui, il dit: Voici ma mère et mes frères.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
Car quiconque fera la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur et ma mère.
