< Markus 13 >

1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Cuando Jesús salía del Templo, uno de sus discípulos le dijo: “¡Maestro, mira toda esa cantidad de piedras y esas magníficas edificaciones!”
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
“¿Ves todos eso?” le respondió Jesús. “No quedará piedra sobre piedra. Todo será derribado”.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Al sentarse en el Monte de los Olivos, mirando el Templo, Pedro, Santiago, Juan y Andrés le preguntaron en privado:
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
“Dinos cuándo ocurrirá esto. ¿Cuál es la señal de que todo esto está a punto de cumplirse?”
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Jesús comenzó a decirles: “No dejen que nadie los engañe.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Muchos vendrán en mi nombre, diciendo: ‘Yo soy el Cristo’. Así engañarán a muchas personas.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
No se asusten cuando escuchen de guerras aquí y allá. Estas cosas deben suceder pero este no es el fin.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Las naciones pelearán unas contra otras, y los reinos unos contra otros. Habrá terremotos en diferentes lugres y también hambrunas. Estos son los comienzos de los dolores de parto que sufrirá el mundo.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
“¡Cuídense! Ellos los entregarán a ustedes a las cortes para ser juzgados. Ustedes serán golpeados en las sinagogas. Y por mi causa ustedes tendrán que estar en pie frente a gobernantes y reyes, y ustedes les testificarán.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
“Y es necesario que primero se anuncie la Buena Noticia en toda nación.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Cuando ellos vengan a arrestarlos y juzgarlos, no se preocupen por lo que vayan a decir. Digan lo que se les diga en ese momento, porque no serán ustedes los que hablen, sino el Espíritu Santo.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
“El hermano entregará a su hermano a la muerte, y el padre entregará a su hijo. Los hijos se volverán en contra de sus padres y harán que los condenen a muerte.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Ustedes serán odiados por todos, por mi causa, pero todo el que persevere hasta el fin será salvo.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
“Pero cuando vean la ‘abominación desoladora’ en el lugar donde no debe estar (el que lee, que entienda), entonces los que estén en Judea deben correr a las montañas.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Los que estén en el techo, no entren de regreso a la casa a buscar nada.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Los que están afuera, en los campos, no vayan a la casa a buscar un abrigo.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
¡Cuán difícil será para las que estén embarazadas o lactando en esos días!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Oren para que esto no ocurra durante el invierno.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Porque estos serán días de tribulación como nunca ha habido desde el principio de la creación de Dios hasta ahora, y nunca más habrá.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Si Dios no acortase esos días, nadie sobreviviría. Sin embargo, por causa de los que Dios ha escogido, él ha acortado esos días.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
“De modo que si alguno les dice: ‘miren, aquí está el Mesías,’ o ‘miren, está allá,’ no lo crean.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Porque aparecerán falsos Mesías y falsos profetas, y harán milagros y maravillas para engañar, si fuese posible, a los escogidos de Dios.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
¡Tengan cuidado! Yo les he dicho todo antes de que suceda”.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
“Esto es lo que ocurrirá después de esas tribulaciones: ‘el sol se oscurecerá, la luna no brillará,
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
las estrellas caerán del cielo, y los poderes en los cielos serán conmovidos’.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
“Entonces verán al Hijo del hombre venir en las nubes, con gran poder y gloria.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Él enviará a los ángeles, y reunirá a todos sus escogidos desde donde estén, desde las partes más lejanas de la tierra hasta el punto más lejano del cielo.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Aprendan la lección de la higuera: cuando sus ramas crecen suaves y se caen sus hojas, ya saben que el verano está cerca.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
De la misma manera, cuando vean suceder estas cosas, ya sabrán que está cerca, ¡justo a las puertas!
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Les digo la verdad, esta generación no llegará a su fin hasta que estas cosas hayan ocurrido.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
El cielo y la tierra llegarán a su fin, pero mis enseñanzas no.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
“Nadie sabe el día ni la hora en que esto ocurrirá, ni siquiera los ángeles que están en el cielo, ni siquiera el Hijo; solo el Padre lo sabe.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
¡Estén atentos! ¡Estén despiertos! Porque ustedes no saben cuándo sucederá esto.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Es como un hombre que se fue de viaje. Se fue de la casa y le dio autoridad a cada uno de sus sirvientes para hacer lo que él les había dicho. Pero al portero le dijo que se mantuviera despierto.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
“Así que estén vigilantes, porque no saben en qué momento regresará el dueño de la casa. Puede ser al anochecer, a la media noche, antes del amanecer, o en la mañana.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Más vale que no estén durmiendo si el dueño regresa sorpresivamente.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Lo que les digo a ustedes, lo digo a todos: ¡Estén vigilantes!”

< Markus 13 >