Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Jisasi'ma ana miko veama rempima huzami vagareteno zamatreno Kapaneamu kumate vu'ne.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
Mago 100'a sondia vahete kva nera, vahe'mo'za antahi nemiza ne'mofo, kazokzo eri'za ne'amo'a, kri erino fri'za nehigeno,
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
ana sondia vahete kva ne'mo'a Jisasinkema nentahino, Jiu ranra vahe'mokizmi huzmantege'za kazokzo eri'za vahe'a eme azeri so'e hunteniegu ome antahigenaku Jisasintega vu'naze.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Zamagrama Jisasinte enehanati'za amanage hu'za hanaveti'za antahige'naze. Ana sondia kva nera knare'za nehia nekinka, Kagra amne aza hugahane.
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
Na'ankure agra tagrikura avesineranteno, osi mono nontinena ki'ne.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
Jisasi'a magoka zamagrane vuno, nontava'onte uravao nehigeno, ana sondia kva ne'mo'a rone'amokizimi huzmantege'za Jisasinte vu'za, huzmante'nea kea ome asami'naze. Ramoka nagri nontegama ezankura amuho osuo. Na'ankure nagri nontega kagrama e'arera knarera osu'noe. E'ina hu'nogu, Kagrite'ma esuana knare osu'noe.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
E'ina hu'nogu, Kagrite'ma esuana knare osu'noe. Hianagi eri'za vahe'nimofo magoke ke hugeno kri'amo'a amne hunteno.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Na'ankure nagranena rankva ne'mofo agoraga'a mani'noge'za, ete sondia vahe'mo'za nagri nagorga mani'nage'na, nagrama anamofonku hu'na, vuo hugeno'a agra nevie. Hagi magomofonku eno hugeno'a, agra ne-e. Kazokzo eri'za vahenigu hu'na, e'ina huo hugeno anaza nehie.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
Higeno Jisasi'ma ana ne'mofo kema nentahino'a tusi'a antri nehuno, rukrahe huno avariri'za vu'naza vahekura anage huno zamasami'ne. Magore hu'na Israeli vahepina amanahu amentintine vahera onketfa hu'noe.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Huzmantege'za e'naza vahe'mo'za rukrahe hu'za nontega ome kazana, ana kazokzo eri'za ne'mo knamreno mani'nege'za ome ke'naze.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Anama huteno henka Jisasi'a Nainie nehaza rankumate amage'ma nentaza disaipol naga'ane nevige'za, tusi'a veamo'za avariri'za magoka vu'naze.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Ana kuma kasante nevigeno, mago fri'nea nera eri'za atirami'zma e'naze. Ana a'mofona magoke mofavregino, kento'a mani'negeno ana kumapi tusi'a vahe krefamo'za ana a'enena e'naze.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
Ramo ana a'ma ome negeno'a asunku hunenteno, Zavira oto nehuno,
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
anante eno sesenku'are ome avako nehigeza, zafa hu'za nevaza vahe'mo'za anante oti'naze. Jisasi'a anage hu'ne, Nehazavemoka Nagra otio hu'na kagrikura nehue!
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Anama fri'nea ne'mo'a otino nemanino, agafa huno keaga nehigeno, Jisasi'a ana nera avazuhuno nererana ami'ne.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
Tusi koro nehu'za Anumzamofo agi erisaga hu'za anage hu'naze. Agatererfa kasnampa ne' amu'nontifina efore nehigeno, Anumzamo'a Agra'a vahe'a eno zamaza nehie hu'naze!
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Ama anazama Jisasi'ma hiazamofo agenkemo'a maka Judiane mika megagi'nea kumatamimpina vuno eno hu'ne.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Mono ti frente Jonima amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za maka'zama Jisasi'ma hu'neazamofo agenke'a ome Jonina asamizageno, tare amage'manenta'a disaipol ne'tre kehuno,
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
Jisasi ome antahige'ogu huznanteno, Kagra egahiema hu'nea ne Mesaiaga tazama hunka taguvazi ne'pi, rumofonku avega antegahuno?
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
Higeno ana netremoke e'ne anage hu'ne Jisasina asami'na'e, Mono ti fre Joni'a amanage huno hurantegeta kantahigenaku neo'e. Kagra egahiema higeta avegama ante'nona tazahu ne' Mesaiagafi, rumofonku avega antegahuno?
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
Anankna fatgorera hakare rumofo rumofo kri eri'naza vea Jisasi'a zamazeri so'e nehuno, havi avamutmi zmagu'afinti hunezmanteno, rama'a zmurga asu hu'nea vahera zamazeri hari huzmante'ne.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Ana huteno anage huno kenona zanirera, zanasami'ne, Vuta nazano negeta nentahita ha'azana Jonina ome asami'o, zamavu asu hu'nea vahe'mo'za hari nehazageno, zamagia haviza hu'namo'za zamagia refatgo nehazageno, fugonkrima eri'naza vahera neganamrazageno, zamagesa ankanire vahe'mo'za nentahizageno, fri vahe'mo'za onetizageno, zamunte omane vahe'pina Knare Musenkea huama nehie.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
Hanki iza'o Nagri'ma ha'ma reonantesimo'a muse hugahie.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Joninkema eri'ne e'na'a netremokea vutakeno, Jisasi'a agafa huno tusi'a veapi Joninku huno, Ka'ma kopima vu'nazana na'a kenaku vu'naze? Jaho'mo hakema eri tagosi hu'nea zampi? I'o.
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Hianagi Na'a ome kenaku vu'naze? Fru fru huno konariri'ane kukena hu'nea vahe ome kenafi? I'o, knare konariri'ane kukenama hu'za, so'e zampima nemaniza vahera, kini vahe nompi nemanize!
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Hianagi na'a ome kenaku vu'naze? Kasnampa nepi? Izo tamage hu'na neramasmue. Ana ne'mo mika kasnampa vahera zmagatere'ne.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
E'i ana nekura avontafepina amanage huno krente'ne, Ko, nagri ke erino vu vahera, huntogeno ugagota huganteno neviankino, agra kana variganteno vugahie. (Mal 3:1)
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Nagra neramasamue, a'nemo'za kase zamante'naza vahepintira mago'mo'e huno Jonima agatere'nea nera omani'ne, ana nehigeno Anumzamofo Kumapina osi hu'nemo, agrira agetere'ne.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
Maka vahe'mo'zane havige hu'za takesi zago eneriza vahe'mo'zanena ana nanekema nentahiza, Anumzamofo avu'avazamo'a fatgo hu'ne hu'naze. Na'ankure Joni'ma mono tifre zmantenegu ana hu'naze.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
Hianagi Farisi mono vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za, Anumzamo'ma zamagri'ma zamaza hunaku retro hu'neazana zmefi humi'naze. Na'ankure zamagrira Joni'a mono tina fre ozmante'ne.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
Hagi na'ante huntena ama knafi vahe'mofo avu'avazankura avame kea hugahue. Zamagra nankna hu'naze hu'na hanue?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Zamagra mofavre'ramimo'za maketi kumapi mani'ne'za kehugantigama hiaza nehaze. Nehu'za roane'amokizmigura anage hu'naze, Tagra konke tafe ronanagi, tamagra avoa noraze. Zavite zagame hunanagi, zavira notaze.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Na'ankure mono tifrente Joni eno, bretine waini tine nonegetma, tamagra hutma havi avamu agripi mani'ne hu'naze.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Vahe'mofo Mofavremo eno ne'zane tine nenegetma, tamagra hutma, keho ne'za nevava nehuno, waini ti neneno, takesi zago eneriza vahe ene kumi vahe'ene raru huno nemanie nehaze!
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
Hianagi knare antahintahizana Agri'ma avaririza vahepi eriama nehie.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Mago Farisi ne'mo'a, Jisasina ne'za agrane ome nesniegu agi higeno vu'ne. Farisi ne'mofo noma'afi ne'zane trate aza tununte anteno mani'ne.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Anante ana kumateti mago kumi a'mo'a, Farisi ne'mofo nompi Jisasima nezama nene nehazankema nentahino, mago mananentake masave aravasta have tafempi me'negeno erino eno,
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
amefiga'a agare emaniteno, zavi neteno avunuteti agia sese nehuno, azokanu eri ho'mu nehuno, rama'a zupa agia antako nehuno, mana nentake masave tagino agare frente'ne.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
Hagi Jisasima ke higeno e'nea Farisi ne'mo'a anazana negeno, amanage huno agu'afina agesa antahi'ne, ama kasnampa ne'ma mani'neresina, kumi' hu'nea a'mo avako Agrira nehiankino, agafa'a keno antahino nehuno kumi are huno hisine.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
Jisasi'a Saimoni antahintahia negeno kenona'a huno, Saimoniga, naneke kasminaku nehue higeno, Saimoni'a huno, knareki Rempi hurami ne'moka amne kea huo.
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
Higeno Jisasi'a amanage hu'ne, Magora nofihu zago netrea ne'mo'a, tare ne'tre zagoa zanami'ne. Magomo'a 500ti zago nofi huno erigeno, mago'mo'a 5fu'a zota erine.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
Hanki ana zagomofo nona'a hu'ne amiga osakeno, knareki atre'o, huno huzanante'ne. Iza agtereno ana zagoma nofitema netrea nekura avesinenteno tusi musena huntegahie?
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
Saimoni'a kenona anage hu'ne, nagesama antahuana rama'a zagoma nofi'ma hu'nemo'e. Higeno Jisasi'a huno, Tamage hufatgo hunka hane.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Anante rukrehe huno ana ara negeno, Saimoninku huno, Kagra ama'i ara negano? Nagra nonka'afi emarerugenka nagia sese hanua tina afi onami'nane. Hianagi ko, ama a'mo'a avunuteti nagia sese nehuno, azokateti erihomu hunante'ne.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Kagra nonka'afi enefrogenka nantako hunka onavre'nane. Hianagi nonka'afi efroregatira ama amo'a agafa huno nagiamofona antako huvava hu'ne.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Kagra masavena taginka nanumpina freonante'nane. Hianagi ama a'mo mananentake masevena tagino nagiamofona masavena frenante'ne.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
E'ina agafare Saimoniga anage kagriku nehue, rama'a kumi ama amo hu'nege'na eri atrentogeno rama'azampi avesinenante. Hianagi osi'a kumi'ma atrente'nomo'a osi'a avesinenante.
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
Ana huteno Jisasi'a ana a'ku anage huno asami'ne, Kumika'a eritregantoe.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
Hianagi trate'ma agrane zamaza tununte ante'za mani'namo'za, zamagra'a anage hu'naze. Iza'e ama nera, kumi'ma erinetreana?
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
Jisasi'a amanage huno ana ara asami'ne, Kamentintimo kaguvazianki, krimpa frune vuo.
