Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
I ustavši njih sve mnoštvo odvedoše ga k Pilatu.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
I poèeše ga tužiti govoreæi: ovoga naðosmo da otpaðuje narod naš, i zabranjuje davati æesaru danak, i govori da je on Hristos car.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
A Pilat ga zapita: ti li si car Judejski? A on odgovarajuæi reèe mu: ti kažeš.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
A Pilat reèe glavarima sveštenièkijem i narodu: ja ne nalazim nikakve krivice na ovom èovjeku.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
A oni navaljivahu govoreæi: on buni ljude uèeæi po svoj Judeji poèevši od Galileje dovde.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
A Pilat èuvši za Galileju zapita: zar je on Galilejac?
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
I razumjevši da je iz podruèja Irodova posla ga Irodu, koji takoðer bijaše u Jerusalimu onijeh dana.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
A Irod vidjevši Isusa bi mu vrlo milo; jer je odavno željeo da ga vidi, jer je mnogo slušao za njega, i nadaše se da æe vidjeti od njega kako èudo.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
I pita ga mnogo koje za što; ali mu on ništa ne odgovori.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
A glavari sveštenièki i književnici stajahu, i jednako tužahu ga.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
A Irod osramotivši ga sa svojijem vojnicima, i narugavši mu se, obuèe mu bijelu haljinu, i posla ga natrag Pilatu.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
I u taj se dan pomiriše Pilat i Irod meðu sobom; jer prije bijahu u zavadi.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
A Pilat sazvavši glavare sveštenièke i knezove i narod
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
Reèe im: dovedoste mi ovoga èovjeka kao koji narod otpaðuje, i eto ja ga pred vama ispitah, i ne nalazim na ovom èovjeku nijedne krivice što vi na njega govorite;
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
A ni Irod, jer sam ga slao k njemu; i eto se ne nalazi ništa da je uèinio što bi zasluživalo smrt.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Daklem da ga izbijem pa da pustim.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
A trebaše o svakom prazniku pashe da im pusti po jednoga sužnja.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Ali narod sav povika govoreæi: uzmi ovoga, a pusti nam Varavu;
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Koji bijaše baèen u tamnicu za nekakvu bunu uèinjenu u gradu i za krv.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
A Pilat opet reèe da bi on htio pustiti Isusa.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
A oni vikahu govoreæi: raspni ga, raspni.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
A on im treæi put reèe: kakvo je dakle on zlo uèinio? ja ništa na njemu ne naðoh što bi zasluživalo smrt; daklem da ga izbijem pa da pustim.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
A oni jednako navaljivahu s velikom vikom, i iskahu da se on razapne; i nadvlada vika njihova i glavara sveštenièkijeh.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
I Pilat presudi da bude kao što oni ištu.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
I pusti onoga što iskahu, koji bješe baèen u tamnicu za bunu i za krv; a Isusa ostavi na njihovu volju.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
I kad ga povedoše, uhvatiše nekoga Simona Kirinca koji iðaše iz polja, i metnuše na njega krst da nosi za Isusom.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
A za njim iðaše mnoštvo naroda i žena, koje plakahu i naricahu za njim.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
A Isus obazrevši se na njih reèe: kæeri Jerusalimske! ne plaèite za mnom, nego plaèite za sobom i za djecom svojom.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Jer gle, idu dani u koje æe se reæi: blago nerotkinjama, i utrobama koje ne rodiše, i sisama koje ne dojiše.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Tada æe poèeti govoriti gorama: padnite na nas; i bregovima: pokrijte nas.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Jer kad se ovako radi od sirova drveta, šta æe biti od suha?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Voðahu pak i druga dva zloèinca da pogube s njim.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
I kad doðoše na mjesto koje se zvaše košturnica, ondje razapeše njega i zloèince, jednoga s desne strane a drugoga s lijeve.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
A Isus govoraše: oèe! oprosti im; jer ne znadu šta èine. A dijeleæi njegove haljine bacahu kocke.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
I narod stajaše te gledaše, a i knezovi s njima rugahu mu se govoreæi: drugima pomože, neka pomože i sebi, ako je on Hristos, izbranik Božij.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
A i vojnici mu se rugahu, i pristupahu k njemu i davahu mu ocat,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
I govorahu: ako si ti car Judejski pomozi sam sebi.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
A bijaše nad njim i natpis napisan slovima Grèkijem i Latinskijem i Jevrejskijem: ovo je car Judejski.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
A jedan od obješenijeh zloèinaca huljaše na njega govoreæi: ako si ti Hristos pomozi sebi i nama.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
A drugi odgovarajuæi šutkaše ga i govoraše: zar se ti ne bojiš Boga, kad si i sam osuðen tako?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
I mi smo još pravedno osuðeni; jer primamo po svojijem djelima kao što smo zaslužili; ali on nikakva zla nije uèinio.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
I reèe Isusu: opomeni me se, Gospode! kad doðeš u carstvo svoje.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
I reèe mu Isus: zaista ti kažem: danas æeš biti sa mnom u raju.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
A bijaše oko šestoga sahata, i tama bi po svoj zemlji do sahata devetoga.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
I pomrèa sunce, i zavjes crkveni razdrije se napola.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
I povikavši Isus iza glasa reèe: oèe! u ruke tvoje predajem duh svoj. I rekavši ovo izdahnu.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
A kad vidje kapetan šta bi, stade hvaliti Boga govoreæi: zaista ovaj èovjek bješe pravednik.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
I sav narod koji se bijaše skupio da gleda ovo, kad vidje šta biva, vrati se bijuæi se u prsi svoje.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
A svi njegovi znanci stajahu izdaleka, i žene koje bijahu išle za njim iz Galileje, i gledahu ovo.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
I gle, èovjek, po imenu Josif, savjetnik, èovjek dobar i pravedan,
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
On ne bijaše pristao na njihov savjet i na posao) iz Arimateje grada Judejskoga, koji i sam èekaše carstva Božijega,
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
On pristupivši k Pilatu zaiska tijelo Isusovo.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
I skide ga, i obavi platnom, i metnu ga u grob isjeèen, u kome niko ne bijaše nikad metnut.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
I dan bijaše petak, i subota osvitaše.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
A žene koje bijahu došle s Isusom iz Galileje, idoše za Josifom, i vidješe grob i kako se tijelo metnu.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Vrativši se pak pripraviše mirise i miro; i u subotu dakle ostaše na miru po zakonu.
