Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
tataH sabhAsthAH sarvvalokA utthAya taM pIlAtasammukhaM nItvAprodya vaktumArebhire,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
svamabhiSiktaM rAjAnaM vadantaM kaimararAjAya karadAnaM niSedhantaM rAjyaviparyyayaM kurttuM pravarttamAnam ena prAptA vayaM|
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
tadA pIlAtastaM pRSTavAn tvaM kiM yihUdIyAnAM rAjA? sa pratyuvAca tvaM satyamuktavAn|
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
tadA pIlAtaH pradhAnayAjakAdilokAn jagAd, ahametasya kamapyaparAdhaM nAptavAn|
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
tataste punaH sAhamino bhUtvAvadan, eSa gAlIla etatsthAnaparyyante sarvvasmin yihUdAdeze sarvvAllokAnupadizya kupravRttiM grAhItavAn|
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
tadA pIlAto gAlIlapradezasya nAma zrutvA papraccha, kimayaM gAlIlIyo lokaH?
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
tataH sa gAlIlpradezIyaherodrAjasya tadA sthitestasya samIpe yIzuM preSayAmAsa|
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
tadA herod yIzuM vilokya santutoSa, yataH sa tasya bahuvRttAntazravaNAt tasya kiJicadAzcaryyakarmma pazyati ityAzAM kRtvA bahukAlamArabhya taM draSTuM prayAsaM kRtavAn|
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
tasmAt taM bahukathAH papraccha kintu sa tasya kasyApi vAkyasya pratyuttaraM novAca|
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
atha pradhAnayAjakA adhyApakAzca prottiSThantaH sAhasena tamapavadituM prArebhire|
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
herod tasya senAgaNazca tamavajJAya upahAsatvena rAjavastraM paridhApya punaH pIlAtaM prati taM prAhiNot|
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
pUrvvaM herodpIlAtayoH parasparaM vairabhAva AsIt kintu taddine dvayo rmelanaM jAtam|
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
pazcAt pIlAtaH pradhAnayAjakAn zAsakAn lokAMzca yugapadAhUya babhASe,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
rAjyaviparyyayakArakoyam ityuktvA manuSyamenaM mama nikaTamAnaiSTa kintu pazyata yuSmAkaM samakSam asya vicAraM kRtvApi proktApavAdAnurUpeNAsya kopyaparAdhaH sapramANo na jAtaH,
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
yUyaJca herodaH sannidhau preSitA mayA tatrAsya kopyaparAdhastenApi na prAptaH|pazyatAnena vadhahetukaM kimapi nAparAddhaM|
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
tasmAdenaM tADayitvA vihAsyAmi|
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
tatrotsave teSAmeko mocayitavyaH|
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
iti hetoste proccairekadA procuH, enaM dUrIkRtya barabbAnAmAnaM mocaya|
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
sa barabbA nagara upaplavavadhAparAdhAbhyAM kArAyAM baddha AsIt|
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
kintu pIlAto yIzuM mocayituM vAJchan punastAnuvAca|
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
tathApyenaM kruze vyadha kruze vyadheti vadantaste ruruvuH|
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
tataH sa tRtIyavAraM jagAda kutaH? sa kiM karmma kRtavAn? nAhamasya kamapi vadhAparAdhaM prAptaH kevalaM tADayitvAmuM tyajAmi|
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
tathApi te punarenaM kruze vyadha ityuktvA proccairdRDhaM prArthayAJcakrire;
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
tataH pradhAnayAjakAdInAM kalarave prabale sati teSAM prArthanArUpaM karttuM pIlAta Adideza|
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
rAjadrohavadhayoraparAdhena kArAsthaM yaM janaM te yayAcire taM mocayitvA yIzuM teSAmicchAyAM samArpayat|
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
atha te yIzuM gRhItvA yAnti, etarhi grAmAdAgataM zimonanAmAnaM kurINIyaM janaM dhRtvA yIzoH pazcAnnetuM tasya skandhe kruzamarpayAmAsuH|
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
tato lokAraNyamadhye bahustriyo rudatyo vilapantyazca yIzoH pazcAd yayuH|
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
kintu sa vyAghuTya tA uvAca, he yirUzAlamo nAryyo yuyaM madarthaM na ruditvA svArthaM svApatyArthaJca ruditi;
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
pazyata yaH kadApi garbhavatyo nAbhavan stanyaJca nApAyayan tAdRzI rvandhyA yadA dhanyA vakSyanti sa kAla AyAti|
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
tadA he zailA asmAkamupari patata, he upazailA asmAnAcchAdayata kathAmIdRzIM lokA vakSyanti|
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
yataH satejasi zAkhini cedetad ghaTate tarhi zuSkazAkhini kiM na ghaTiSyate?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
tadA te hantuM dvAvaparAdhinau tena sArddhaM ninyuH|
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
aparaM ziraHkapAlanAmakasthAnaM prApya taM kruze vividhuH; taddvayoraparAdhinorekaM tasya dakSiNo tadanyaM vAme kruze vividhuH|
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
tadA yIzurakathayat, he pitaretAn kSamasva yata ete yat karmma kurvvanti tan na viduH; pazcAtte guTikApAtaM kRtvA tasya vastrANi vibhajya jagRhuH|
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
tatra lokasaMghastiSThan dadarza; te teSAM zAsakAzca tamupahasya jagaduH, eSa itarAn rakSitavAn yadIzvareNAbhirucito 'bhiSiktastrAtA bhavati tarhi svamadhunA rakSatu|
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
tadanyaH senAgaNA etya tasmai amlarasaM datvA parihasya provAca,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
cettvaM yihUdIyAnAM rAjAsi tarhi svaM rakSa|
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
yihUdIyAnAM rAjeti vAkyaM yUnAnIyaromIyebrIyAkSarai rlikhitaM tacchirasa Urddhve'sthApyata|
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
tadobhayapArzvayo rviddhau yAvaparAdhinau tayorekastaM vinindya babhASe, cettvam abhiSiktosi tarhi svamAvAJca rakSa|
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
kintvanyastaM tarjayitvAvadat, IzvarAttava kiJcidapi bhayaM nAsti kiM? tvamapi samAnadaNDosi,
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
yogyapAtre AvAM svasvakarmmaNAM samucitaphalaM prApnuvaH kintvanena kimapi nAparAddhaM|
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
atha sa yIzuM jagAda he prabhe bhavAn svarAjyapravezakAle mAM smaratu|
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
tadA yIzuH kathitavAn tvAM yathArthaM vadAmi tvamadyaiva mayA sArddhaM paralokasya sukhasthAnaM prApsyasi|
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
aparaJca dvitIyayAmAt tRtIyayAmaparyyantaM ravestejasontarhitatvAt sarvvadezo'ndhakAreNAvRto
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
mandirasya yavanikA ca chidyamAnA dvidhA babhUva|
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
tato yIzuruccairuvAca, he pita rmamAtmAnaM tava kare samarpaye, ityuktvA sa prANAn jahau|
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
tadaitA ghaTanA dRSTvA zatasenApatirIzvaraM dhanyamuktvA kathitavAn ayaM nitAntaM sAdhumanuSya AsIt|
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
atha yAvanto lokA draSTum AgatAste tA ghaTanA dRSTvA vakSaHsu karAghAtaM kRtvA vyAcuTya gatAH|
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
yIzo rjJAtayo yA yA yoSitazca gAlIlastena sArddhamAyAtAstA api dUre sthitvA tat sarvvaM dadRzuH|
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
tadA yihUdIyAnAM mantraNAM kriyAJcAsammanyamAna Izvarasya rAjatvam apekSamANo
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
yihUdidezIyo 'rimathIyanagarIyo yUSaphnAmA mantrI bhadro dhArmmikazca pumAn
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
pIlAtAntikaM gatvA yIzo rdehaM yayAce|
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
pazcAd vapuravarohya vAsasA saMveSTya yatra kopi mAnuSo nAsthApyata tasmin zaile svAte zmazAne tadasthApayat|
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
taddinamAyojanIyaM dinaM vizrAmavArazca samIpaH|
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
aparaM yIzunA sArddhaM gAlIla AgatA yoSitaH pazcAditvA zmazAne tatra yathA vapuH sthApitaM tacca dRSTvA
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
vyAghuTya sugandhidravyatailAni kRtvA vidhivad vizrAmavAre vizrAmaM cakruH|
