Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Då reiste dei seg, heile hopen, og førde honom til Pilatus,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
og bar fram klagemålet sitt mot honom. «Me hev kome etter at denne mannen forvillar folket vårt, » sagde dei; «han forbyd deim å gjeva keisaren skatt, og segjer at han er Messias, ein konge.»
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Då tok Pilatus til ords og spurde honom: «Er du kongen yver jødarne?» «Det er som du segjer, » svara han.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Pilatus sagde til øvsteprestarne og folket: «Eg finn ingi skuld hjå denne mannen.»
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Då tok dei sterkare i og sagde: «Han øser upp folket med læra si i heile Jødeland; han tok til med det i Galilæa, og no hev han kome alt hit.»
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Då Pilatus høyrde det, spurde han um mannen var frå Galilæa,
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
og so snart han vart vis med at han lydde under Herodes’ velde, sende han honom åt Herodes; for han var og i Jerusalem i dei dagarne.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Herodes vart svært glad då han såg Jesus; han hadde lenge ynskt at han måtte få sjå honom; for han hadde høyrt mykje um honom og gjorde seg von um å få sjå eit teikn av honom.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Han spurde honom um mangt og mykje, men Jesus svara ikkje eit ord.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Øvsteprestarne og dei skriftlærde stod der og klaga på honom so sterkt dei kunde.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Og Herodes med hermennerne sine svivyrde og hædde honom, kasta ei brikjeleg kåpa um honom og sende honom so attende til Pilatus.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Den dagen vart Herodes og Pilatus vener; fyrr hadde det vore fiendskap millom deim.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
So kalla Pilatus i hop øvsteprestarne og rådsherrarne og folket
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
og dei sagde til deim: «De hev ført denne mannen fram for meg og skulda honom for at han leider folket på avveg. No hev eg lydt honom ut, so de hev høyrt på det, men eg hev’kje funne honom saka i noko av det de klagar honom for.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Og det hev ikkje Herodes heller; for eg sende dykk til honom. So kann de sjå, at han hev ikkje gjort noko, som han skulde lata livet for.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Difor vil eg refsa honom og so gjeva honom fri.»
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Men han laut gjeva deim ein fange fri i høgtidi.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Då ropa dei alle som ein; «Burt med honom! Gjev oss Barabbas fri!»
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
- so heitte ein som var sett i fengsel for eitt upprør som hadde brote ut i byen, og for manndråp -.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
På nytt tala Pilatus til deim; for han vilde gjerne gjeva Jesus fri.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Men dei ropa imot: «Krossfest honom, krossfest honom!»
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
So tala han til deim tridje gongen og sagde: «Kva vondt hev han då gjort, denne mannen? Eg hev’kje funne honom saka i noko som han kann dømast frå livet for. Difor vil eg refsa honom og so gjeva honom fri.»
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Men dei braut på, og kravde med høge rop at han skulde krossfestast, og ropi deira fekk yvertaket.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Då dømde Pilatus so at det skulde vera som dei kravde.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Han løyste den som sat fengsla for upprør og manndråp, den som dei bad um, men gav Jesus yver til deim, so dei kunde gjera med honom som dei vilde.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Då dei førde honom burt, tok dei fat på ein mann som kom frå marki; han heitte Simon, og var frå Kyrene; honom lagde dei krossen på, so han skulde bera honom etter Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Ein stor folkehop fylgde honom; bland deim var det mange kvinnor, som øya og gret for hans skuld.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Jesus snudde seg åt deim og sagde: «Jerusalems døtter, gråt ikkje yver meg! Gråt heller yver dykk sjølve og borni dykkar!
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For det kjem dagar då dei skal segja: «Sæle dei som aldri bar barn under beltet! Sælt det livet som aldri hev født, og det brjostet som aldri hev fostra!»
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Då kjem dei til å segja til fjelli: «Fall yver oss!» og til haugarne: «Gøym oss!»
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
For fer dei so med det grøne treet, korleis skal det då ganga med det turre?»
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Tvo andre, tvo illgjerningsmenn, vart og førde av stad saman med honom og skulde lata livet.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Då dei kom til den staden som kallast Skallen, krossfeste dei honom der, og like eins illgjerningsmennerne, den eine på høgre og den andre på vinstre sida.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Men Jesus sagde: «Fader, forlat deim, for dei veit ikkje kva dei gjer!» So skifte dei klædi hans millom seg og drog strå um deim.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Folket stod og såg på; og rådsherrarne spotta og sagde: «Han hev hjelpt andre, no kann han hjelpa seg sjølv, dersom han er Guds Messias, den utvalde!»
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Hermennerne gjorde narr av honom; dei gjekk fram og rette honom eddik og sagde:
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
«Er du kongen yver jødarne, so hjelp deg sjølv!»
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Og uppyver honom var det ei innskrift: «Dette er kongen yver jødarne.»
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Ein av illgjerningsmennerne som hekk der, hædde honom og sagde: «Er’kje du Messias? - hjelp deg sjølv og oss!»
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Då tok den andre til ords, og skjemde på honom og sagde: «Ottast ikkje du heller Gud, du som er under same domen?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Og det er me med rette; for me fær berre lika for det me hev gjort. Men han hev ikkje gjort noko urett.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Jesus, » sagde han, «kom meg i hug når du kjem i ditt rike!»
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
«Det segjer eg deg for visst, » svara Jesus: «I dag skal du vera med meg i paradis.»
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Det var no kring den sette timen; då vart det myrkt yver heile landet, alt til den niande timen,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
og soli svartna. Forhenget i templet rivna midt i tvo.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Og Jesus ropa med høg røyst: «Fader, i dine hender gjev eg mi ånd!» Då han hadde sagt det, andast han.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Då hovudsmannen såg det som hende, lova han Gud og sagde: «Den mannen var sanneleg skuldlaus!»
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Og heile folkemengdi som hadde samla seg for å sjå på dette, øya seg og gjekk burt att då dei såg kva som hende.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Men alle venerne hans, og dei kvinnorne som hadde fylgt honom frå Galilæa, stod langt undan og såg på.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Det var ein mann som heitte Josef, ein god og rettvis mann; han høyrde til det Høge Rådet,
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
men hadde ikkje vore med på rådi og gjerningarne deira; han åtte heime i Arimatæa, ein by i Jødeland, og var ein av deim som venta på Guds rike -
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
den mannen gjekk til Pilatus og bad um likamen åt Jesus,
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
tok honom ned, sveipte honom i lin og lagde honom i ei grav som var hoggi i berget, og som det endå ikkje var lagd nokon i.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Det var då fyrebuingsdagen, og kviledagen var i kjømdi.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Nokre av dei kvinnorne som hadde vore med han frå Galilæa, fylgde etter; dei skoda gravi og såg korleis likamen hans vart lagd.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
So gjekk dei heim att og laga til angande kryddor og salvar. Kviledagen heldt dei seg i ro etter lovi.
