Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Msambi wa vandu voha vevakonganiki pala, vakayima na kumpeleka Yesu palongolo ya Pilatu,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
Vakatumbula kumtakila vakajova, “Tamkolili mundu uyu avayaganisa vandu vitu na kavili akuvabesa vandu vakotoka kumpela kodi nkosi wa ku Loma na kujikemela ati mwene ndi Kilisitu Msangula Nkosi.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Pilatu akamkota Yesu, “Veve ndi Nkosi wa Vayawudi?” Yesu akamyangula, “Veve wamwene ndi ujovili, veve Nkosi wa Vayawudi.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Pilatu akavajovela vakulu va kuteta na msambi wa vandu, “Nakuchiwona chindu cheabudili mundu uyu.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Nambu vene vakajova chinganga, “Akuvakulukisa vandu kwa mawuliwu gaki mumulima woha wa Yudea, atumbwili ku Galilaya na hinu avi penapa.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Pilatu peayuwini genago, akakota, “Wu, mundu uyu ndi mkolonjinji wa ku Galilaya?”
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Peamanyili Yesu ihuma mumulima wewilongoswa na Helodi, ndi ampeliki kwa Helodi muni lukumbi lwenulo mewa avi ku Yelusalemu.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Helodi akavya na luheku neju peamuweni Yesu. Muni amali kuyuwana mambu ga Yesu, ndi magono gamahele anogelayi kumlola Yesu cheikita gachinamtiti.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Helodi amkotili Yesu makotesi gamahele, nambu Yesu nakumyangula chindu.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Vakulu va kuteta na vawula va malagizu ga Chapanga geampeli Musa vakayima kulongolo na kumtakila chinganganga.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Helodi pamonga na vamanjolinjoli vaki vakampeli soni Yesu na kumvevesa, kangi vakamuwalika ligwanda la unkosi na kumuwuyisa kwa Pilatu.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Magono gamumbele Helodi na Pilatu vatamanila cha umakoko, nambu kutumbula ligono lenilo vakavya vankozi.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Pilatu akavakemele pamonga, Vamteta vakulu na vachilongosi va Chiyawudi na vandu,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
akavajovela, “Mumletili mundu uyu mwijova akuvayaganisa vandu. Hinu myuwanila! Nimali kulola muhalu uwu palongolo yinu kawaka chindu cheabudili mu mambu goha gemumtakili.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Lepi nene ndu, nambu hati Helodi mewa, amuwuyisi kavili, ndava kawaka chindu cheabudili cheachiwene, kwa mundu uyu hati ahamuliwa lifwa.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Yati nilagazila atovewa michapilu ya miinga, na kumulekekesa.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Mselebuko wa Pasaka, Pilatu yamganili kuvadindulila mundu mmonga kuhuma muchifungu.”
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Nambu voha vakaywanga, “Mkoma mundu uyu! Utidindulilayi Balaba!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Balaba asopiwi muchifungu ndava ya kukulukisa vandu muchitutu na muchitutu chenicho mundu mmonga akomiwi.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilatu aganili kumulekekesa Yesu, ndi akalongela nawu kavili vandu vevamtakili Yesu.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Nambu vene vakaywanga vakajova, “Mvambayi pamsalaba, mvambayi pamsalaba!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Pilatu akavajovela mala ya datu, “Chindu gani cheabudili mundu uyu? Nichiwona lepi chindu cheabudili hati ahamuliwa kukomiwa! Nene yati nilagiza atovewayi michapilu na kumlekekesa.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Nambu vene vakayonjokesa kuywanga neju, Yesu yiganikwa avambiwayi pamsalaba, lwami zavi pamwishu zayuwaniki.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Hinu, Pilatu akahamula gahengeka.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Akamulekekesa kuhuma muchifungu yula mweakukingiwi ndava ya kuvya pamonga na vandu muchitutu na kukoma mundu mmonga, ndi akamgotola Yesu vamukita ngati chevigana.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Pevavi mukupeleka, vakakonganeka na mundu mmonga liina laki Simoni mkolonjinji wa Kulene, mweahumayi kumgunda waki, ndi vakamkamula na kumgegesa msalaba wula mumbele ya Yesu.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Vandu msambi kwa msambi, wamulandili, pagati yavi vavi vadala vevamuvembelayi Yesu ndava ya lipyanda.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Yesu akavang'anamukila, akajova, “Vamawu va Yelusalemu! Mkoto kunivembela nene, nambu mujivembela mwavene na vana vinu.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Muni chakaka walabwela lukumbi, yati mwijova, ‘Mbanga yavi vadala, vangali vana na vangavaleke, amala vanganyong'esa vana!’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Lukumbi lwenulo, yati vandu vakuvijovela vidunda, mutigwilila na tudunda, ‘Mutigubika!’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Ngati vandu vakunikitila nene chenicho mwenivili ngati mkongo uvisi, yati yivya wuli kwa nyenye mwemuvi ngati mkongo uyumu?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Mewa vavatoli vandu vangi vavili vanyagaji vavapeliki, kukomiwa pamonga na Yesu.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Pavahikili pandu pepikemelawa, “Libangu la Mutu,” Ndi vakamvamba Yesu pamsalaba pamonga na vanyagaji vavili vala mmonga upandi waki wa kulyela na yungi upandi wa kumangeya.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Yesu akajova, “Dadi, valekekesa, muni nakumanya chevikita.” Kangi, vakagavana nyula zaki kwa kuhagula kwa gudugudu.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Vandu vayimili kulolokesa kuni vakulu va Vayawudi chevamvevisi vijova, “Avasangwili vangi, hinu ajisangula mwene ngati mwene ndi Kilisitu mwehaguliwi na Chapanga!”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Manjolinjoli mewa vamvevisi, vamhambili Yesu na kumpela divayi yivavanu,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
Vakumjovela, “Ngati chakaka veve ndi Nkosi wa Vayawudi, ujisangula wamwene!”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Panani ya msalaba vavikili chibawu chechayandikiwi, “Mwenuyu ndi Nkosi wa Vayawudi.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Mmonga wa vanyagaji vala vevavambiwi pamsalaba akamliga Yesu, akajova “Wu, lepi chakaka kuvya veve ndi Kilisitu Msangula? Jisangula wamwene, utisangula na tete!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Nambu mnyagaji yungi yula, akamuywangila muyaki akamjovela, “Veve ukumuyogopa lepi Chapanga hati padebe? Veve uhamuliwi mewawa.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Veve na nene yikutigana tihamuliwa ndava ya kunyaga kwitu. Nambu mundu uyu kawaka hati chimonga cheabudili.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Kangi akamjovela Yesu, “Veve Yesu! Ukoto kunikosiwa peuyingila Munkosi waku!”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Yesu akamyangula, “Chakaka nikujovela lelu yati tivya na nene kupaladiso.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Kutumbula saa sita muhi, chitita chikagubika mulima woha mbaka saa tisa,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
na lilanga likakotoka kulangasa na lipazia lelakovikwi mu Nyumba ya Chapanga likapapuka vipandi vivili.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Yesu akavemba kwa lwami luvaha, “Dadi! Mumawoko gaku nigotola mpungu wangu!” Akadumuka mpungu.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Mkulu wa manjolinjoli yula peagawene gegahumalili, akamulumba Chapanga akajova, “Chakaka mundu uyu avi mbwina!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Na vandu voha vevakonganiki penapo ndava ya lijambu lenilo pavagawene gegahumalili gala, vakawuya kunyumba zavi, kuni vakujitova nganga cha ngolongondi.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Vankozi vaki voha pamonga na vadala vealongosini nawu kuhuma ku Galilaya, vayimili cha kutali kulola mambu genago.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Kwavi na mundu mmonga liina laki Yosefu, avi mmonga wa vachilongosi wa libanji likulu la Vayawudi. Avi mundu mbwina na kukita geigana Chapanga,
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
mwene nakuyidakilana gevapangili na kugakita vachilongosi vayaki va libanji likulu la Vayawudi. Yosefu avi mkolonjinji wa Alimatei, ndi avi mukulindila kubwela kwa Unkosi wa Chapanga.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Mundu mwenuyo akahamba kwa Pilatu kumuyupa atola higa ya Yesu.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Akayihulusa higa kuhuma pamsalaba, akayitindisila nyula ya msopi na kuvika mulitinda lelahongoliwi pamhana ya litalau, lavi langavikiwa mundu.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Lavi ligono la kutendelekeha, Ligono la Kupumulila ndi latumbukana.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Vadala vevalongosini na Yesu kuhuma ku Galilaya vakamulanda Yosefu na kuliwona litinda na higa ya Yesu cheuvikiwi.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Kangi vakawuya kunyumba, vakatendelekela mahuta geginungalila bwina ga kunyala higa ya Yesu. Ligono la Kupumulila vapumulili ngati malagizu ga Chapanga geampeli Musa chegilagiza.
