Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Loongtang toonchap rum ano Jisu ah Pilat jiinni siit wanrumta,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
erah di neng ih Jisu suh nan rumta: “Seng ih arah mih ah ih seng mina loong lamki ni siit arah jap johi, “Neng ih luungwanglong suh sokse lakot theng ih baat rumha eno heh teeteewah suh Kristo, luungwang ih liita.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Pilat ih chengta, “An ah Jehudi loong luungwang tama?” “An ih liihu aju ang ah,” Jisu ih ngaakbaatta.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Eno Pilat ih romwah phokhoh loong nyia miloong asuh baatta, “Ngah ih arah mih ah kaanju suh hemoong hetaang tajap jokang.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Eno miloong ah ih ehan han ih laabaat rumta, “Heh ih nyootsoot ano Judia hadaang ni haphaangla. Heh ih Galili ni phang phaang siit ano chiinyah arah di thok phaangphak ra hala.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Pilat ih erah chaat ano, chengta, “Heh ah Galili nok hate tama?”
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Heh ih Jisu ah Hirod ih panha nok hah dowa ih jat ano, heh ih Hirod jiinni siitwan thukta, erah tokdi heh uh Jerusalem ni angta.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Hirod ah Jisu japtup ano rapne ih roonta, tumeah heh ih jaakhoh ni Jisu tiit ah chaat ano heh japtup suh rapne kah ih ramta. Jisu ih epaatjaajih toom noisok hang ih heh ih thunta.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Erah thoih Hirod ih jaatrep tiit taat chengta, ang abah uh Jisu ih tah ngaakbaatta.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Romwah phokhoh loong nyia Hootthe nyootte loong ih Jisu suh ethih ih ram nan rumta.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Hirod nyia heh sipaahi loong ah ih Jisu ah rapne ih kaanju ngitkhuung rumta; eno samsong elootjih rah ih choom rum ano Pilat jiinni ngaaksiit kaat thuk rumta.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Erah sa dowa ih Hirod nyia Pilat ah jiiwah ih hoon nyuuta; erah ngakhoni bah nyi ah piiara kah ang nyuuta.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Pilat ih romwah phokhoh loong, phansiitte loong nyia noksong loong ah lompoon ano
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
baat rumta, “Sen ih arah mih ah nga jiinni siitwan hanno baat hali heh ih mih lamki ni siit ha eah. Eno amadi, ngah ih sen ngathong ni thaakcheng angdi heh moong hetaang tiit ah tiim uh tajeeka.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Hirod ih uh heh moongtaang ah tachojoka, erah thoih heh ih seng jiinni ngaakdaap jahala. Arah mih ah etek haat etjih sengseng ih moong arah tumjih tajeeka.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Erah thoidi ngah ih heh ah bot thuk angno ngaakdaap ang.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Paangrep Khopui romhoon kuh di Pilat ih phaatak ni sak arah wasiit wasiit kah ih daap haatta.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Eno miloong loongtang toonriing rumta, “Bangphak nah Rapbot etheng! Barabbas ah daap haat kohe!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(Barabbas ah samnuthung ni haphaangsiitte, nyia mih tek haatte angta.)
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilat ih Jisu ah daap haat thung angta, erah thoih miloong asuh we huk chengta.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Ang abah uh miloong ah we ngaak riing rumta, “Bangphak nah rapbot theng! Bangphak nah rapbot theng!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Eno Pilat ih takjom adi we cheng rumta, “Eno bah heh ih tumjih thetre kota? Ngah ih heh tek haat etjih bah emoong tumjih uh tajap jokang! Ngah ih buthuk angno daap haat ang.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Eno miloong ah erong rongwah ih huk riing rumta Jisu ah tek haat jaatjaat etheng eah, eno neng riingta jun ih tek haatta.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Erah thoidi Pilat ih miloong ih jamta jun ih Jisu tek haat mat ah paatta.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Pilat ih mih tek haatte nyia hah phaangphakte Barnabbas ah miloong ih suk kano daap haatta, eno Jisu ah neng lak ni mamet rum abah uh ih korumta.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Sipaahi loong ah ih Jisu siitwan rumta adi, mih wasiit Sirini nawa heh men ah Simoon heh deek akaan nawa samnuthung ko ih kaatte ang arah chomui rumta. Eno neng ih joh rum ano, bangphak ah huithuk rumta, eno Jisu damdam ih roongkhoom thuk rumta.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Miloong ah hantek heh lilih ih roong phankhoom rumta; erah dung adi mararah minuh loong ah hethun huungte uh eje ang rumta.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Eno Jisu ih ngaaksok ano baat rumta, “Jerusalem minuh loong! Nga raangtaan ih nak huung an, erah nang ih bah sensuh sensah nyia sen teenuh raangtaan ih thong huung an.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Tumeah mina loong ah ame ih jengjih rangwuung ah thok eha, ‘Tumthan khangraangse ah minuh heh sah lataat tupka rah ah, nyia heh sah babah uh lathaak koonchaate loong ah!’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Erah tokdoh mina loong ih kong akaan suh baat rum ah, ‘Seng khoh nah bokdat raaho!’ Nyia kong loong asuh baat rum ah ‘Seng hottong thuk we he!’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Erah loong ah bang ejang ang tokdoh mok lang abah, bang loong ehook eah doh tang mamangte ang ah?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Wahoh wanyi ehuh ang arah, Jisu damdi waktek haat et suh siitwan rumta.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Neng ah hah esiit, “Khoraang,” et menta adi thoksiit rum ano, Jisu ah erah di tek haat wanrumta, eno ehuh eleek wanyi ah, wasiit ah dak hekko wasiit jaawako ih tek haat rumta.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Jisu ah jengta,” Ewah! Biin anaan et rum uh, tumeah neng ih tajatka neng tumjih reela rah ah.” Henyuh hekhat ah neng chamchi ni jongteh ah tooloom rum ano pheehaat rumta.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Jehudi mihak phokhoh loong ih Jisu ah putbeek ngitkhuung rumta tokdi mih loong ah ih ban sok ruh et rumta: “Heh ih mihoh ah epuipang kah eta; Rangte ih danjeeta Kristo rah ang abah heh teeteewah rah toom puipang thaak ah!”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Sipaahi loong rah ih putbeek ngitkhuung et rumta: Jisu jiinni wang rum leh thaangneejih kham ah koh ih rumta,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
eno li rumta, “Jehudi luungwang anglu bah an teeteewah ah puipang thaak uh!”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Heh khothung adi amet raangta: “Arah Jehudi luungwang.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Ehuh eleek wasiit heh reeni chiita warah ih Jisu suh kaanju lam ih liita: “An ah Kristo tanih angko? An teewah ah puipang sek ah puipang et heetih ba!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Eno wasiit ah ih, kanjaata, ame jeng ano ah “Rangte ra tanih cho ko? An chamlu ah likhiik heh uh emamah ih chamla.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Ang abah uh, sek chamliitih abah echamjih, tumeah sek ah ethetre ih thoidi chamliitih, enoothong heh bah tumjih uh lathika di cham kola.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Eno heh ih Jisu suh liita, Jisu ngah bah dokthun et weehang, luungwang ih hoon uno raaho doh ah!”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Jisu ih baatta, “Ngah ih kakham hala, an chiinyah Jumlam nah nga damdoh roong angho.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Erah tok adi rangnithung asih saapoot nyi angta rangsa rah nakdat ano harep ni rangja ko saasong saapakjom tuk ih laamang ih hoonta; eno Rangteenok ni chiita nyuh loong ah khoonyi khoonyi ih khoodatta.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Jisu ah erong ih riinghuungta, “Ewah! Ngah ih ngaachi ngaala an lak ni kohala!” Erah ah jeng ano tiita.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Sipaahi saahaap ah ih erah loong ah tup ano, Rangte rang ah phoongta, ame jeng ano ah, “Amiisak heh bah mise ju ang kota!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Tumjih angla ih sokte lomkhoon rumta mina loong ah neng nok ni ngaak wang rum adi, neng teekhuh ah buh rum ano thungthih rumta.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Jisu men jatte loong nyia Galili nawa minuh loong heh lilih ih phan khoomte loong ah haloot ni chap rum ano ban sok rumta.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Erah di mih wasiit heh men ah Josep Arimathia nok hate, Judia hah nawa angta. Heh ah wase nyi mih ih soomtuute angta, heh ih Rangte Hasong kaat ah bansokte angta. Heh ah ngoong awang dung ni phokhoh taat ang abah uh, neng kaanthot nyia neng reeraang adi takah roong junta.
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Heh ih Pilat pandi wang ano Jisu mang ah suh wangta.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Eno heh ih mang ah datthiin ano, nyuleep nyuh ih khoon ano mangbeng ah jong jaan khoni thoh ano wahoh babah uh lathaak bengka adi thiin kaatta.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Erah sa ah sa banga rangwuung angta, eno Jehudi naangtongsa ah thok ih taha.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Galili nawa Jisu lilih ih wang rum taha loong ah Josep damdi roongwang rum ano Jisu mang ah mamet thiin rumha ih mangbeng ah sokwang rumta.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Eno neng nok ni ngaak wang rum ano etingtak etjih nyia phontum mang sak adoh hut suh jam wang rumta. Neng tongta sa ah Hootthe jun ih Jehudi naangtongsa angta.
