Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
民衆みな起ちて、イエスをピラトの前に曳きゆき、
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
訴へ出でて言ふ『われら此の人が、わが國の民を惑し、貢をカイザルに納むるを禁じ、かつ自ら王なるキリストと稱ふるを認めたり』
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
ピラト、イエスに問ひて言ふ『なんぢはユダヤ人の王なるか』答へて言ひ給ふ『なんぢの言ふが如し』
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
ピラト祭司長らと群衆とに言ふ『われ此の人に愆あるを見ず』
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
彼 等ますます言ひ募り『かれはユダヤ全國に教をなして民を騷がし、ガリラヤより始めて、此處に至る』と言ふ。
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
ピラト之を聞き、そのガリラヤ人なるかを問ひて、
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
ヘロデの權下の者なるを知り、ヘロデ此の頃エルサレムに居たれば、イエスをその許に送れり。
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
ヘロデ、イエスを見て甚く喜ぶ。これは彼に就きて聞く所ありたれば、久しく逢はんことを欲し、何をか徴を行ふを見んと望み居たる故なり。
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
かくて多くの言をもて問ひたれど、イエス何をも答へ給はず。
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
祭司長・學者ら起ちて激甚くイエスを訴ふ。
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
ヘロデその兵卒と共にイエスを侮り、かつ嘲弄し、華美なる衣を著せて、ピラトに返す。
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
ヘロデとピラトと前には仇たりしが、此の日たがひに親しくなれり。
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
ピラト、祭司長らと司らと民とを呼び集めて言ふ、
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
『汝らこの人を民を惑す者として曳き來れり。視よ、われ汝らの前にて訊したれど、其の訴ふる所に就きて、この人に愆あるを見ず。
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
ヘロデも亦 然り、彼を我らに返したり。視よ、彼は死に當るべき業を爲さざりき。
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
されば懲しめて之を赦さん』
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
[なし]
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
民衆ともに叫びて言ふ『この人を除け、我らにバラバを赦せ』
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
此のバラバは、都に起りし一揆と殺人との故によりて、獄に入れられたる者なり。
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
ピラトはイエスを赦さんと欲して、再び彼らに告げたれど、
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
彼ら叫びて『十字架につけよ、十字架につけよ』と言ふ。
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
ピラト三度まで『彼は何の惡事を爲ししか、我その死に當るべき業を見ず、故に懲しめて赦さん』と言ふ。
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
されど人々、大聲をあげ迫りて、十字架につけんことを求めたれば、遂にその聲 勝てり。
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
ここにピラトその求の如くすべしと言渡し、
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
その求むるままに、かの一揆と殺人との故によりて獄に入れられたる者を赦し、イエスを付して彼らの心の隨ならしめたり。
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
人々イエスを曳きゆく時、シモンといふクレネ人の田舍より來るを執へ、十字架を負はせてイエスの後に從はしむ。
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
民の大なる群と、歎き悲しめる女たちの群と之に從ふ。
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
イエス振反りて女たちに言ひ給ふ『エルサレムの娘よ、わが爲に泣くな、ただ己がため、己が子のために泣け。
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
視よ「石婦、兒 産まぬ腹、哺ませぬ乳は幸福なり」と言ふ日きたらん。
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
その時ひとびと「山に向ひて我らの上に倒れよ、岡に向ひて我らを掩へ」と言ひ出でん。
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
もし青 樹に斯く爲さば、枯樹は如何にせられん』
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
また他に二人の惡人をも、死罪に行はんとてイエスと共に曳きゆく。
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
髑髏といふ處に到りて、イエスを十字架につけ、また惡人の一人をその右、一人をその左に十字架につく。
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
かくてイエス言ひたまふ『父よ、彼らを赦し給へ、その爲す所を知らざればなり』彼らイエスの衣を分ちて鬮取にせり、
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
民は立ちて見ゐたり。司たちも嘲りて言ふ『かれは他人を救へり、もし神の選び給ひしキリストならば、己をも救へかし』
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
兵卒どもも嘲弄しつつ、近よりて酸き葡萄酒をさし出して言ふ、
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
『なんぢ若しユダヤ人の王ならば、己を救へ』
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
又イエスの上には『これはユダヤ人の王なり』との罪標あり。
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
十字架に懸けられたる惡人の一人、イエスを譏りて言ふ『なんぢはキリストならずや、己と我らとを救へ』
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
他の者これに答へ禁めて言ふ『なんぢ同じく罪に定められながら、神を畏れぬか。
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
我らは爲しし事の報を受くるなれば當然なり。されど此の人は何の不 善をも爲さざりき』
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
また言ふ『イエスよ、御國に入り給ふとき、我を憶えたまえ』
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
イエス言ひ給ふ『われ誠に汝に告ぐ、今日なんぢは我と偕にパラダイスに在るべし』
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
晝の十二 時ごろ、日、光をうしなひ、地のうへ徧く暗くなりて、三時に及び、
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
聖所の幕、眞中より裂けたり。
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
イエス大聲に呼はりて言ひたまふ『父よ、わが靈を御手にゆだぬ』斯く言ひて息 絶えたまふ。
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
百卒長この有りし事を見て、神を崇めて言ふ『實にこの人は義人なりき』
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
これを見んとて集りたる群衆も、ありし事どもを見て、みな胸を打ちつつ歸れり。
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
凡てイエスの相識の者およびガリラヤより從ひ來れる女たちも、遙に立ちて此 等のことを見たり。
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
議員にして善かつ義なるヨセフといふ人あり。
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
――この人はかの評議と仕業とに與せざりき――ユダヤの町なるアリマタヤの者にて、神の國を待ちのぞめり。
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
此の人ピラトの許にゆき、イエスの屍體を乞ひ、
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
これを取りおろし、亞麻 布にて包み、巖に鑿りたる未だ人を葬りし事なき墓に納めたり。
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
この日は準備 日なり、かつ安息 日 近づきぬ。
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
ガリラヤよりイエスと共に來りし女たち後に從ひ、その墓と屍體の納められたる樣とを見、
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
歸りて香料と香 油とを備ふ。かくて誡命に遵ひて、安息 日を休みたり。
