< Lukas 23 >

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Then they all rose up and led Him to Pilate.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
And they began to accuse Him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbiding to give tribute to Cesar; saying, that He himself is Christ the king.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
And Pilate asked Him, saying, Art thou the king of the Jews? And He answered him and said, I am as thou sayest.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
But Pilate said to the chief priests, and to the people, I find nothing criminal in this man.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Then they were more vehement, saying, He stirreth up the people to sedition, spreading his doctrine throughout all Judea: having begun at Galilee and come even to this place.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Now when Pilate heard of Galilee, he asked, if the man were a Galilean:
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
and understanding that He was of Herod's jurisdiction, he sent Him to Herod, who was also at Jerusalem at that time.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
And Herod, when he saw Jesus, was very glad; for he had of a long time been desirous to see Him, because he had heard much of Him, and he hoped to see some miracle wrought by Him.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
And he asked Him many questions; but He answered him nothing:
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
though the chief priests and scribes stood vehemently accusing Him.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
But Herod with his soldiers set Him at nought and insulted Him, and put on Him a gaudy robe, and sent Him back to Pilate.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
And on that same day Pilate and Herod became friends with each other: for before they were at enmity one with the other.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
And Pilate called together the chief priests, and the rulers,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
and the people, and said unto them, Ye have brought to me this man as one that perverteth the people: and behold I have examined Him before you, and found nothing chargeable on Him, of the things you alledge against Him:
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
nor Herod neither; for I sent you to him, and behold nothing worthy of death is proved upon Him.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
I will therefore chastise Him, and so release Him.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Now he was obliged to release one to them at the feast.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
And they all cried out, saying, Away with this man, and release to us Barabbas:
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(who for a riot in the city, and for murder, was committed to prison: )
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilate therefore spake to them again, being desirous to release Jesus.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
But they bawled out, saying, Crucify Him, crucify Him.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
And he said to them a third time, what evil hath He done? I have found nothing in Him deserving death: I will therefore chastise Him, and let Him go.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
But they insisted upon it with loud clamours, demanding Him to be crucified: and their voices and those of the chief priests prevailed.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
So Pilate gave sentence that what they demanded should be done.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
And he released to them him that for sedition and murder had been cast into prison, whom they desired; and delivered up Jesus to their will.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And when they led Him away, they laid hold on one Simon a Cyrenean coming out of the country, and put the cross on him to bear it behind Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
And there followed Him a great multitude of people, and of women, who also bewailed and lamented Him: but Jesus turning to them said,
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For behold the days are coming in which they shall say, happy are the barren, and the wombs that never bare, and the breasts that never gave suck.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Then shall they say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us:
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
for if they do these things to the green wood, what shall be done to the dry?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
And there were also two other malefactors led with Him to be put to death.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
And when they were come to the place which is called Calvary, there they crucified Him and the malefactors: one on his right hand and the other on his left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
And Jesus said, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his garments, and cast lots for them.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
And the people stood looking on, and even the rulers also with them derided Him, saying, He saved others, let Him save Himself, if He be the Christ the chosen of God.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
And the soldiers too insulted Him, coming to Him and offering Him vinegar, saying,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
If thou art the king of the Jews, save thyself.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
And there was a superscription written over Him in Greek, and Latin and Hebrew letters, THIS IS THE KING OF THE JEWS.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
And one of the malefactors that were executed with Him reviled Him, saying, If thou be the Messiah, save thyself and us.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
But the other answered and rebuked him, saying, Dost not thou fear God neither, when thou thyself art in the same condemnation?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
And we indeed justly; for we receive the due rewards of our deeds, but this man hath done nothing amiss.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
And Jesus answered him, I assure thee, thou shalt be with me this day in paradise.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Now it was about the sixth hour, and there was darkness over the whole land till the ninth hour.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
And Jesus cried with a loud voice and said, Father, into thy hands I commit my spirit. And when He had said thus, He expired.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
And when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this man was righteous.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
And all the multitudes that came together to this affecting sight, seeing what happened, smote on their breasts and returned.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
And all his acquaintance stood at a distance, and the women that followed Him from Galilee, beholding these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And behold there was a man of Arimathea, a city of the Jews, named Joseph, a counsellor, a good man and a just:
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
(who had not consented to their counsel nor their action; and who was also himself in expectation of the kingdom of God: )
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
he came to Pilate, and begged the body of Jesus:
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
and he took it down and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre hewn in stone, where no one had ever yet been laid.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Now that day was the preparation, and the sabbath was coming on:
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
wherefore the women, that came with Him from Galilee, followed Joseph, and saw the sepulchre, and how the body was laid:
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
but returned and prepared spices and perfumes; and then rested on the sabbath-day, according to the commandment.

< Lukas 23 >