< Lukas 23 >

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
And the whole company of them arose, and carried him before Pilate.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
And they began to accuse him, and said: We have found this man seducing our people, and forbidding to pay the capitation money to Caesar, and declaring himself to be king Messiah.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
And Pilate interrogated him, and said to him: Art thou king of the Jews? He said to him: Thou hast said.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
And Pilate said to the chief priests and the company: I find no crime upon this man.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
And they vociferated, and said: He raiseth disturbance among our people, by teaching in all Judaea, commencing from Galilee, and quite to this place.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
And Pilate, when he heard the name Galilee, inquired if the man were a Galilean.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
And having learned that he was from under Herod's jurisdiction, he sent him to Herod; for he was at Jerusalem on those days.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
And Herod rejoiced greatly when he saw Jesus, for he had been desirous to see him for a long time, because he had heard many things of him, and he hoped to see some sign from him.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
And he asked him many questions; but Jesus gave him no reply.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
And the chief priests and Scribes stood up, and accused him vehemently.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
And Herod and his warriors contemned him. And when he had mocked him, he clothed him in a purple robe, and sent him to Pilate.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
And on that day, Pilate and Herod became friends to each other; for there had previously been enmity between them.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
And Pilate called the chief priests and the rulers of the people,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
and said to them: Ye have brought this man before me, as a disturber of your people; and lo, I have examined him before you, and I find in the man no crime, among all that ye charge upon him.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Neither yet Herod: for I sent him to him, and lo, nothing deserving death hath been done by him.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
I will therefore chastise him, and release him.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
For it was a custom, that he should release one at the festival.
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
And all the company vociferated, and said: Away with this man; and release to us Barabbas.
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
He was one who had been thrown into prison, on account of a sedition and murder which had occurred in the city.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
And Pilate, being disposed to release Jesus, conversed with them again.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
But they cried out, and said: Crucify him; crucify him.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
And he said to them the third time: But, what evil hath he done? I find no crime in him deserving of death. I will scourge him, therefore, and release him.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
But they were urgent, with a loud voice; and demanded of him, that they might crucify him.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
And Pilate decreed, that their request be granted.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
And he released to them him, who for sedition and murder had been cast into prison, for whom they petitioned; and he delivered up Jesus to their pleasure.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And as they led him away, they seized Simon the Cyrenian, coming from the fields. and laid upon him the cross, to bear it after Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
And there followed after him a great multitude of people; and those women also who wailed and lamented over him.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
And Jesus turned to them, and said to them: Daughters of Jerusalem, weep not for me; but weep rather for yourselves, and for your children.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For lo, the days are coming, in which they will say: Happy the barren, and the wombs that never bore, and the breasts that never nursed.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Then will they begin to say to the mountains, Fall upon us! and to the hills, Cover us!
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
For if they do these things in a green tree, what will be in the dry?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
And there went along with him two others, malefactors, to be crucified.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
And when they came to a certain place which is called a Skull, they crucified him there; and the two malefactors, the one on his right hand, and the other on his left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
And Jesus said: Father, forgive them; for they know not what they do. And they divided his garments, casting a lot upon them.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
And the people stood and looked on; and the rulers also derided him, and said: He quickened others; let him quicken himself, if he is the Messiah, the chosen of God.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
And the soldiers like wise mocked him, coming to him and offering him vinegar,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
and saying to him: If thou art the king of the Jews, quicken thyself.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
And there was likewise a superscription over him, written in Greek, and Latin, and Hebrew: THIS IS THE KING OF THE JEWS.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
And one of the malefactors who were crucified with him, reproached him, and said: If thou art the Messiah, rescue thyself, and rescue us.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
But his fellow Malefactor rebuked him, said to him: Art thou not afraid even of God, seeing thou art under the same sentence?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
And we justly; for we have a retribution according to our deserts, and according to our deeds; but nothing hateful hath been done by him.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
And he said to Jesus: My Lord, remember me, when thou comest into thy kingdom.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Jesus said to him: Verily I say to you, That this day thou shalt be with me in paradise.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
And it was about the sixth hour; and darkness was over all the land, until the ninth hour.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
And the sun was darkened, and the curtain of the door of the temple was rent through its middle.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
And Jesus cried with a loud voice, and said: My Father, into thy hand I commit my spirit. Thus he spake, and expired.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
And when the centurion saw what occurred, he glorified God and said: Certainly, this was a righteous man.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
And all the multitudes who had assembled at this spectacle, on seeing what occurred, returned, smiting upon their breasts.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
And there were standing at a distance, all they that knew Jesus, and those women who came with him from Galilee; and they beheld these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And there was a certain man, whose name was Joseph, a counsellor, from Ramath a city of Judaea, who was a good man and righteous;
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
and he had not consented to their decision and deed; and he was waiting for the kingdom of God.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
This man went to Pilate, and begged the body of Jesus.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
And he took it down, and wrapped it in a winding-sheet of linen; and laid it in an excavated sepulchre, in which no one had hitherto been laid.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
And it was the day of preparation, and the sabbath began to dawn.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
And those women who came with him from Galilee, approached, and viewed the sepulchre, and the manner in which the body was deposited.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
And they returned, and prepared perfumes and aromatics; and they rested on the sabbath, as it is commanded.

< Lukas 23 >