< Lukas 23 >

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
And having risen, the whole multitude of them led Him to Pilate,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
and began to accuse Him, saying, “We found this One perverting the nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying Himself to be Christ, a king.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
And Pilate questioned Him, saying, “You are the King of the Jews?” And He answering him, said, “You say [it].”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
And Pilate said to the chief priests and the multitude, “I find no fault in this Man”;
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
and they were the more urgent, saying, “He stirs up the people, teaching throughout the whole of Judea—having begun from Galilee—to this place.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
And Pilate having heard of Galilee, questioned if the Man is a Galilean,
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
and having known that He is from the jurisdiction of Herod, he sent Him back to Herod, he also being in Jerusalem in those days.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
And Herod rejoiced exceedingly having seen Jesus, for he was wishing to see Him for a long [time], because of hearing many things about Him, and he was hoping to see some sign done by Him,
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
and was questioning Him in many words, and He answered him nothing.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
And the chief priests and the scribes stood vehemently accusing Him,
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
and Herod with his soldiers having set Him at nothing, and having mocked, having cast radiant apparel around Him, sent Him back to Pilate,
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
and both Pilate and Herod became friends with one another on that day, for they were previously at enmity between themselves.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
And Pilate having called together the chief priests, and the rulers, and the people,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
said to them, “You brought this Man to me as perverting the people, and behold, I having examined [Him] before you, found no fault in this Man in those things you bring forward against Him;
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
no, neither Herod, for he sent Him back to us, and behold, nothing worthy of death is having been done by Him;
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
having corrected, therefore, I will release Him,”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
[[for it was necessary for him to release to them one at every celebration, ]]
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
and they cried out—the whole multitude—saying, “Away with this One, and release Barabbas to us,”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
who had been cast into prison, because of a certain sedition made in the city, and murder.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilate again then—wishing to release Jesus—called to them,
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
but they were calling out, saying, “Crucify! Crucify Him!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
And he said to them a third time, “Why, what evil did He do? I found no cause of death in Him; having corrected Him, then, I will release [Him].”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
And they were pressing with loud voices asking Him to be crucified, and their voices, and those of the chief priests, were prevailing,
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
and Pilate gave judgment for their request being done,
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
and he released him who because of sedition and murder has been cast into the prison, whom they were asking for, and he gave up Jesus to their will.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And as they led Him away, having taken hold on Simon, a certain Cyrenian, coming from the field, they put the cross on him to carry [it] behind Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
And a great multitude of the people were following Him, and of women, who also were beating themselves and lamenting Him,
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
and Jesus having turned to them, said, “Daughters of Jerusalem, do not weep for Me, but weep for yourselves and for your children;
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
for behold, days come in which they will say, Blessed the barren, and wombs that did not bear, and breasts that did not give suck;
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
then they will begin to say to the mountains, Fall on us, and to the hills, Cover us;
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
for if they do these things in the green tree, what may happen in the dry?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
And there were also others—two evildoers—with Him, to be put to death;
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
and when they came to the place that is called “[Place] of [the] Skull,” there they crucified Him and the evildoers, one on the right hand and one on the left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
And Jesus said, “Father, forgive them, for they have not known what they do”; and parting His garments they cast a lot.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
And the people were standing, looking on, and the rulers were also sneering with them, saying, “He saved others, let Him save Himself, if this be the Christ, the Chosen One of God.”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
And the soldiers were also mocking Him, coming near and offering vinegar to Him,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
and saying, “If You are the King of the Jews, save Yourself.”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
And there was also an inscription written over Him [[in letters of Greek, and Latin, and Hebrew]]: “THIS IS THE KING OF THE JEWS.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
And one of the evildoers who were hanged was slandering Him, saying, “If You are the Christ, save Yourself and us.”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
And the other answering, was rebuking him, saying, “Do you not even fear God, that you are in the same judgment?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
And we indeed justly, for we are receiving back [things] worthy of what we did, but this One did nothing out of place”;
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
and he said to Jesus, “Remember me, Lord, when You may come in Your kingdom”;
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
and Jesus said to him, “Truly I say to you, today you will be with Me in Paradise.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
And it was, as it were, the sixth hour, and darkness came over all the land until the ninth hour,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
and the sun was darkened, and the veil of the temple was torn in the middle,
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
and having cried with a loud voice, Jesus said, “Father, into Your hands I commit My spirit”; now having said this, He breathed His last.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
And the centurion having seen what was done, glorified God, saying, “Truly this Man was righteous”;
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
and all the multitudes having come together to this sight, beholding the things that came to pass, turned back striking their breasts;
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
and all His acquaintances stood far off, and women who followed Him from Galilee, beholding these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And behold, a man, by name Joseph, being a counselor, a man good and righteous,
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
from Arimathea, a city of the Jews, who also himself was expecting the Kingdom of God, he was not consenting to their counsel and deed,
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
he having gone near to Pilate, asked for the body of Jesus,
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
and having taken it down, he wrapped it in fine linen, and placed it in a hewn out tomb, where no one was yet laid.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
And it was [the] Day of Preparation, and Sabbath was approaching,
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
and the women who also have come with Him out of Galilee having followed after, beheld the tomb, and how His body was placed,
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
and having turned back, they made ready spices and ointments, and on the Sabbath, indeed, they rested, according to the command.

< Lukas 23 >