< Lukas 23 >

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Then the whole multitude of them arose, and led him vnto Pilate.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
And they began to accuse him, saying, We haue found this man peruerting the nation, and forbidding to pay tribute to Cesar, saying, That he is Christ a King.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Iewes? And hee answered him, and sayd, Thou sayest it.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Then sayd Pilate to the hie Priests, and to the people, I finde no fault in this man.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
But they were the more fierce, saying, He moueth the people, teaching throughout all Iudea, beginning at Galile, euen to this place.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Nowe when Pilate heard of Galile, he asked whether the man were a Galilean.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
And when he knewe that he was of Herods iurisdiction, he sent him to Herod, which was also at Hierusalem in those dayes.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
And when Herod sawe Iesus, hee was exceedingly glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him, and trusted to haue seene some signe done by him.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Then questioned hee with him of many things: but he answered him nothing.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
The hie Priests also and Scribes stood forth, and accused him vehemently.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
And Herod with his men of warre, despised him, and mocked him, and arayed him in white, and sent him againe to Pilate.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were enemies one to another.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Then Pilate called together the hie Priests and the rulers, and the people,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
And sayd vnto them, Ye haue brought this man vnto me, as one that peruerted the people: and beholde, I haue examined him before you, and haue found no fault in this man, of those things whereof ye accuse him:
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
No, nor yet Herod: for I sent you to him: and loe, nothing worthy of death is done of him.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
I will therefore chastise him, and let him loose.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
(For of necessitie hee must haue let one loose vnto them at the feast.)
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Then all ye multitude cried at once, saying, Away with him, and deliuer vnto vs Barabbas:
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Which for a certaine insurrection made in the citie, and murder, was cast in prison.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Then Pilate spake againe to them, willing to let Iesus loose.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
But they cried, saying, Crucifie, crucifie him.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
And he sayd vnto them the third time, But what euill hath he done? I finde no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him loose.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
But they were instant with loude voyces, and required that he might be crucified: and the voyces of them and of the hie Priests preuailed.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
So Pilate gaue sentence, that it should be as they required.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
And he let loose vnto them him that for insurrection and murder was cast into prison, whome they desired, and deliuered Iesus to doe with him what they would.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
And as they led him away, they caught one Simon of Cyrene, comming out of the fielde, and on him they layde the crosse, to beare it after Iesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
And there followed him a great multitude of people, and of women, which women bewailed and lamented him.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
But Iesus turned backe vnto them, and said, Daughters of Hierusalem, weepe not for me, but weepe for your selues, and for your children.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
For behold, the dayes wil come, when men shall say, Blessed are the barren, and the wombes that neuer bare, and the pappes which neuer gaue sucke.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Then shall they begin to say to the mountaines, Fall on vs: and to the hilles, Couer vs.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
For if they doe these things to a greene tree, what shalbe done to the drie?
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
And there were two others, which were euill doers, led with him to be slaine.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
And when they were come to the place, which is called Caluarie, there they crucified him, and the euill doers: one at the right hand, and the other at the left.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Then sayd Iesus, Father, forgiue them: for they know not what they doe. And they parted his raiment, and cast lottes.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
And the people stoode, and behelde: and the rulers mocked him with them, saying, He saued others: let him saue himselfe, if hee be that Christ, the Chosen of God.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
The souldiers also mocked him, and came and offered him vineger,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
And said, If thou be the King of the Iewes, saue thy selfe.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
And a superscription was also written ouer him, in Greeke letters, and in Latin, and in Hebrewe, THIS IS THAT KING OF THE JEWES.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
And one of the euill doers, which were hanged, railed on him, saying, If thou be that Christ, saue thy selfe and vs.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
But the other answered, and rebuked him, saying, Fearest thou not God, seeing thou art in the same condemnation?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
We are in deede righteously here: for we receiue things worthy of that we haue done: but this man hath done nothing amisse.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
And he sayd vnto Iesus, Lord, remember me, when thou commest into thy kingdome.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Then Iesus said vnto him, Verely I say vnto thee, to day shalt thou be with me in Paradise.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
And it was about the sixt houre: and there was a darkenes ouer all the land, vntill the ninth houre.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
And the Sunne was darkened, and the vaile of the Temple rent through the middes.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
And Iesus cryed with a loude voyce, and sayd, Father, into thine hands I commend my spirit. And when hee thus had sayd, hee gaue vp the ghost.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Nowe when the Centurion saw what was done, he glorified God, saying, Of a suretie this man was iust.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
And all the people that came together to that sight, beholding the things, which were done, smote their brestes, and returned.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
And all his acquaintance stood a farre off, and the women that followed him from Galile, beholding these things.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
And beholde, there was a man named Ioseph, which was a counseller, a good man and a iust.
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
Hee did not consent to the counsell and deede of them, which was of Arimathea, a citie of the Iewes: who also himselfe waited for the kingdome of God.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
He went vnto Pilate, and asked the body of Iesus,
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
And tooke it downe, and wrapped it in a linnen cloth, and laide it in a tombe hewen out of a rocke, wherein was neuer man yet laide.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
And that day was the preparation, and the Sabbath drewe on.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
And the women also that followed after, which came with him from Galile, behelde the sepulchre, and how his body was layd.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
And they returned and prepared odours, and ointments, and rested the Sabbath day according to the commandement.

< Lukas 23 >