Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Toah amkhueng paroeai kaminawk loe angthawk o moe, anih to Pilat khaeah caeh o haih.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
Nihcae mah anih to kasae net o, Hae kami mah kaminawk aling moe, Caesar khaeah tamut paek han ai ah lok a thuih, angmah hoi angmah to Kri, Siangpahrang ni, tiah a thuih, tiah a naa o.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Pilat mah anih to lokdueng, Nang loe Judahnawk ih Siangpahrang maw? tiah a naa. Anih mah, Na thuih ih baktiah ka oh, tiah a naa.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Pilat mah kalen koek qaima hoi rangpuinawk khaeah, Hae kami zaehaih ka hnu ai, tiah a naa.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
To naah nihcae mah tha hoi hangh o, Hae kami loe Kalili hoi kamtong hae ahmuen khoek to, Judah prae thung boih ah patukhaih sah kami, minawk ih palungthin pahruek kami ah oh, tiah a naa o.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Pilat mah Kalili, tih ih lok to thaih naah, anih loe Kalili kami maw, tiah a dueng.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Akra ai ah Jesu loe Herod ukhaih thungah kaom kami ni, tito Pilat mah panoek naah, Anih to Herod khaeah patoeh, Herod loe to nathuem ah Jerusalem ah oh.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Herod mah Jesu to hnuk naah, paroeai oephaih to tawnh: anih khae hoi thaih ih paroeai hmuennawk oh pongah, anih hnuk han koehhaih loe sawk parai boeh; anih mah sak ih dawnrai hmuen to hnuk han a koeh.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Anih mah pop parai ah lok to dueng; toe Jesu mah anih han tidoeh pathim pae ai.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Qaima hoi ca tarik kaminawk to ahmuen ah angdoet o moe, anih to zaehaih net o.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Herod hoi anih ih misatuh kaminawk mah Jesu to tiah doeh poek o ai, pahnui o thuih, anih hanah kahoih kahni to angkhuk o sak moe, Pilat khaeah patoeh o let.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
To na ni roe ah Pilat hoi Herod loe ampui ah oh hoi: canghniah loe maeto hoi maeto misa ah ni oh hoi.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Pilat loe kalen koek qaima, ukkungnawk hoi kaminawk to nawnto kawk moe, nihcae khaeah,
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
hae kami mah misa angthawk hanah kaminawk to pacuek, tiah na thuih o pongah kai khaeah nang hoih o: khenah, nangcae hma ah anih hae lok ka caek boeh, toe na net o ih zaehaih baktiah hae kami nuiah zaehaih tidoeh ka hnu ai.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Herod mah doeh a sakpazaehaih hnu ai: anih khaeah doeh kang patoeh o boeh, khenah, anih mah duek han kakrah sak ih zaehaih tidoeh om ai.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
To pongah anih to ka thuitaek moe, ka prawt han, tiah a naa.
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
(To poih thungah anih mah kami maeto rangpuinawk khaeah prawt pae han angaih).
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
To naah nihcae boih mah, Hae kami hae hum ah loe, Barabba to kaicae khae prawt ah, tiah nawnto hang o:
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(Barabba loe vangpui thungah misa angthawk kami ah oh moe, kami hum pongah thongim ah pakhrak o).
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilat mah Jesu to prawt han koeh pongah, nihcae khaeah lokthuih let.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Toe nihcae mah, Thinglam pong takhing ah, thinglam pong takhing ah, tiah hangh o.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Pilat mah nihcae khaeah vai thumto, Tipongah, hae kami mah tih zaehaih maw sak? Anih hum hanah zaehaih tidoeh ka hnu ai: to pongah anih to ka thuitaek moe, ka prawt han, tiah a naa o.
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Toe anih to thinglam pong takhing ah, tiah kanung aep ah a hangh o. To naah rangpuinawk hoi kalen koek qaima ih lok mah pazawk.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Nihcae mah hnik o ih baktih toengah Pilat mah paroi pae.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Nihcae mah prawt han hnik o ih, misa angthawk moe, kami hum pongah, thongim ah pakhrak ih Barabba to nihcae khaeah a prawt pae; Jesu to angmacae koeh baktiah sak hanah nihcae khaeah a paek.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Anih to loklam ah a acaeh o haih li naah, vangta bang hoiah angzo, Cyrene prae ah kaom, Simon to a naeh o moe, Jesu hnukah thinglam aput o sak.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Paroeai kaminawk anih hnukah bang o, palungset hoiah kaqah nongpatanawk doeh anih hnukah bang o toeng.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Jesu nihcae khaeah angqoi moe, Jerusalem canunawk, kai na qah o haih hmah, nangmacae hoi na caanawk to qah o haih ah.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Khenah, nihcae mah, Zokpom vai ai caa kak kaminawk hoi nawkta tahnu naesak vai ai nongpatanawk loe tahamhoih o, tiah thuih ih ninawk to pha tih.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
To naah nihcae mah, Maesangnawk khaeah, Kaicae hae tanim thui ah; maesomnawk khaeah, Kaicae hae taet ah, tiah naa o tih.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Nihcae mah kahing thing to hae tiah sah o nahaeloe, kangqo thing cae loe kawbangah maw sah o tih? tiah a naa.
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Kami kazae hnik doeh thinglam pong takhing hanah anih hoi nawnto caeh o haih.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Kalvary, tiah kawk ih ahmuen to phak o naah loe, anih to thinglam pongah takhing o, kami zae hnik doeh bantang bangah maeto, banqoi bangah kalah maeto takhing o toeng.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Jesu mah, Pa, nihcae to tahmen ah; nihcae loe a sak o ih hmuen to panoek o ai, tiah a naa. Taham khethaih phoisa to azuh o moe, anih ih kahni to amzet o.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Kaminawk loe angdoet o moe, khet o. Ukkungnawk mah anih to pahnui o thuih, kalah kaminawk to a pahlong; Sithaw mah qoih ih, Kri ah om nahaeloe, angmah hoi angmah to amhlong nasoe, tiah a naa o.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Misatuh kaminawk doeh anih khaeah angzoh o, anih to pahnui o thuih moe, anih hanah kathaw tui to paek o,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
Judah Siangpahrang ah na oh nahaeloe, nangmah hoi nangmah to amhlong ah, tiah a naa o.
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
HAE LOE JUDAHNAWK IH SIANGPAHRANG, tiah Grik ca, Latin ca, Hebru ca hoiah a lu nuiah tarik pae o.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Thinglam pong takhing ih kami zae maeto mah, Nang loe Kri ah na oh nahaeloe, nangmah hoi nangmah to amhlong ah loe, kaihnik doeh pahlong khae, tiah hang thuih.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Toe kalah kami zae maeto mah loe anih to zoeh, Sithaw to na zii ai maw, nang loe anih hoi kangvan ah na ai maw danpaekhaih to na tongh?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Aihnik loe katoeng lokcaekhaih ni a hak hoi; a sak hoi ih hmuen baktih toengah ni tangqum to a hnuk hoi: toe hae kami loe zaehaih tidoeh sah ai, tiah a naa.
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
To pacoengah anih mah Jesu khaeah, Angraeng, siangpahrang ah na ukhaih prae ah phak naah kai na pahnet hmah, tiah a naa.
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Jesu mah anih khaeah, Loktang kang thuih, Vaihniah kai hoi nawnto paradise ah na om tih, tiah a naa.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Atue tarukto hoi kamtong takawtto karoek to long nui boih ah khoving.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
Ni aengh anghmat moe, tempul pakaa ih kahni to hnetto ah angsih.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Jesu loe tha hoiah hangh moe, Pa, ka hinghaih Muithla na ban ah kang paek, tiah thuih: to tiah thuih pacoengah a hinghaih qui to apet.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Misatuh angraeng mah to tiah kaom hmuen to hnuk naah, Sithaw to pakoeh moe, Hae loe kami katoeng ni, tiah thuih.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
To ahmuen ah nawnto kaom kaminawk boih mah, to tiah kaom hmuennawk to hnuk o naah, angmacae ih saoek to atumh o moe, amlaem o.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Anih panoek kaminawk boih hoi a hnukbang Kalili prae ih nongpatanawk loe, ahmuen kangthla ah angdoet o moe, to ah kaom hmuennawk to khet o.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Khenah, Joseph, tiah ahmin kaom kami maeto oh, anih loe lok takroekkung maeto ah oh; anih loe kahoih kami, katoeng kami ah oh:
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
(Nihcae lok takroekhaih hoi a sak o ih hmuennawk to anih mah naakrah haih ai: ) anih loe Judahnawk ih vangpui, Arimathea ah kaom kami, Sithaw ukhaih prae zing kami ah oh.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Anih loe Pilat khaeah caeh moe, Jesu ih qok to hnik.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Qok to a lak moe, puu kahni hoiah ayaw pacoengah, mi doeh aphum vai ai ih, thlung hoiah thuk ih taprong thungah pasong.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
To ni loe amprikcaihaih niah oh moe, Sabbath ni to anghnai boeh.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Kalili prae hoiah Jesu hnukbang nongpatanawk loe, Joseph hnukah bang o moe, anih ih qok kawbangmaw pasong o, tito khet hanah, taprong ah caeh o.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
To pacoengah im ah amlaem o moe, hmuihoihtuinawk to a sak o: toe nihcae loe kaalok baktih toengah Sabbath niah loe anghak o.
